Lewis & Clark og C M Russel Museum

Great Falls i Montana er centrum for to store historiske og kulturelle institutioner i Montana: Lewis & Clark og Charlie M Russel.

16 sep, 2019 – Reklame*

Kabelfærge på Missouri River

Efter Fort Benton skulle de sidste to dage bruges i og ved byen Great Falls, Montana. Det var en kort køretur derind fra Fort Benton, med et finurligt stop ved en færgeoverfart på Missourifloden.

Der er tre af disse færger på Missouri River i Montana. De er gratis at benytte og kan tage et par biler ad gangen. De færreste roadtrippere vil komme i kontakt med dem, da de ligger i isolerede områder lidt væk fra alting. De benyttes da også mest af de lokale til at fragte landbrugsmaskiner frem og tilbage over floden.

Ved denne overfart var færgemanden på vagt næsten en større attraktion i kraft af sit meget negative væsen. Han var en grumpy old man.

Lewis & Clark Interpretive Center

Jeg kendte kun sporadisk til Lewis & Clark inden denne tur, men de er verdensberømte i Montana. En stat de brugte forholdsvis lang tid i, på deres rejse på tværs af datidens USA. Jeg havde fået et skud historie om Lewis & Clark tidligere på turen ved Pompeys Pillar og brugte nu nogle timer ved Lewis & Clark Interpretive Center i Great Falls, hvor der gåes i dybden med alt vedrørende turens strabadser.
Centeret ligger perfekt ud til Missouri River, som var den røde tråd gennem meget af deres tur fra St. Louis ud til Stillehavskysten i Oregon og tilbage igen.

Her kan du se mere om Lewis & Clark Interpretive Center.

Giant Springs State Park

Tæt ved centeret ligger Giant Springs State Park, hvor en naturlig kilde tilfører Missouri River med 150 millioner gallons frisk vand hver dag (567 millioner liter vand).

En hurtig frokost i Great Falls

Mellem de to museumsbesøg var der tid til en lille frokost ved Electric City Coffee. Da jeg parkerede så jeg, de stadig har parkometre i Great Falls. Faktisk har de dem stadig flere steder rundt om i USA. Mange steder tager de kun mønter, men jeg har set dem modtage kreditkort eller du kan ordne betalingen via en app. Denne i Great Falls havde en app du kunne hente, men jeg klarede mig med lidt mønter.

Her kan du læse mere om parkering på din roadtrip.

Til frokost nød jeg en Reuben Sandwich. De havde ikke det rigtige brød, men resten kunne jeg ikke klage over.

Charlie M Russel – en western kunstner

Jeg kendte ikke noget til Charlie M Russel inden denne tur. Han var kunstner der gjorde det i malerier og bronze skulpturer – alle med western motiver, ofte set fra indianernes synspunkt.

Museet dedikeret til Charlie M Russel ligger i Great Falls og gennemgår hans liv og arbejde. Museet ligger her, fordi han boede i et hus samme sted (som stadig ligger der og er åben som museum) og arbejdede i sit studio, der var indrettet i en bjælkehytte – ligeledes en bygning du kan besøge som en del af museet.

Inde på museet hænger kun en brøkdel af de mange værker som Charlie malede. Man mener han lavede 4000 værker i sin voksne karrierer. Da jeg så de mange billeder på museet, kunne jeg genkende Charlie M Russel’s streg og ikke mindst farver, men havde ikke bidt mærke i navnet tidligere.

Efter at have set Charlie M Russel malerier up-close-and-personal må jeg indrømme jeg er blevet en fan. Jeg gør det ellers ikke så meget i museer på mine roadtrips, men blev overrasket over hvor meget det fangede mig.
Charlie M Russel museet i Great Falls har mere end blot Charlies værker. Der er også en afdeling med fokus på den amerikanske bison samt en udstilling om Browning Firearms.

Her kan du finde mere info om museet.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Fort Benton ind til C M Russel museet i Great Falls, via bl.a en færgeovergang og Giant Springs State Park.

*Efter en rejsekonference i Billings, deltog jeg på en pressetur. Den var på fire dage og programsat med oplevelser der er perfekt til en roadtrip. Jeg var ikke forpligtet til at skrive noget bestemt. Beskrivelserne er mine egne holdninger.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Red Canyon ved Flaming Gorge

Flaming Gorge er en storslået oplevelse i Utah. Flaming Gorge er et dramatisk stop med billedeskøn udsigt og skræmmende langt ned til bunden.

Red Rocks Park ved Denver

Red Rocks ved Denver er et must-see på din Rocky Mountain roadtrip. Red Rocks er det ultimative koncertsted, men en oplevelse med eller uden musik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada