Fort Benton – kanotur, historie og hotel

Fort Benton er en lille by i Montana ved bredden af Missouri River. Under dens hyggelige overflade gemmer sig en blodig historie.

15 sep, 2019 – Reklame*

Kanotur på Missouri River

Fort Benton (by og historiske fort) ligger ved bredden af Missouri River. Floden var årsag til byen ligger hvor den gør og i dag trækker floden mange turister til. Missouri River er USA’s længste. Floden starter ved Three Forks i Montana, hvor tre floder løber sammen og bliver til Missouri. Herfra løber den 3767 km ned til St. Louis, hvor den flyder sammen med Mississippi River.

På tværs af Montana trækker Missouri River turister til og specielt i den centrale del er der fokus på turisme. Fiskeri er Big business og Montana har noget af det bedste fluefiskeri i USA, som mange rejser langt for. Jeg så flere fluefiskere på turen, men har stadig til gode at prøve det selv.

Aktiviteter på vandet er også populært. Floden flyder med 3-7 mph, afhængig af sæson og har ingen rapids eller whitewater. Den er derfor oplagt til længere kano eller raft ture eller kortere ture ved nogle af byerne.

Ved Fort Benton var jeg på en lille kanotur et par kilometer. Har padlet i USA før men strømmen på Missourifloden gør det mere til en flydetur, hvor du blot skal styre, frem for at arbejde for fremgang. Perfekt måde at opleve floden på, for store og små.

Vi var på vandet med Missouri River Outfitters som du kan finde mere info om her.

Old Fort Benton

Byens navn og ophav kommer af det gamle fort i byen. Da pionererne drog vest på efter Lewis & Clark ekspeditionen, vidste de at det var nemmere at sejle op ad floden end at gå/ride. Med mellemrum blev der etableret handelsstationer i form af forter langs floden. Old Fort Benton er et af disse og har den ældste kontinuerligt benyttede bygning i Montana stående. Den er fra 1847. (ikke afbilledet)

Den gamle bygning er stort set hvad der er tilbage fra den gang, så alt du ser er nybyg og rekonstruktion. Det gør dog ikke historien mindre interessant. Som tiden gik voksede en by op udenfor fortet og hvor godtfolk er kommer godtfolk til. Old Fort Benton gik over i historien som ‘The Bloodiest Block in the West’. Det kælenavn fik byen da koncentrationen af saloon’s. horehuse, kasinoer og dansehaller var på sit højeste.

Old Fort Benton er et museum med fokus på stedet og dets relation til de lokale indianere – Blackfeet. Her kan du finde mere info.

Fort Benton by

Byen Fort Benton er det perfekte stop (eller overnatning) på en roadtrip i Montana. Den emmer af idyl og der er en perlerække af slidte facader og forladte bygninger der gør det godt ud på et postkort fra din roadtrip.

En enkelt butik havde åbent denne søndag. En alt-muligt-butik med fokus på bøger (på skiltet stod der, de har 20.000). Jeg talte ikke efter, men der var mange – og meget andet.

Den berømte Shep er en fortælling en meget trofast hund, der ventede på dens ejer i 4 år, før hunden desværre døde. Langs diget er området lavet om til park, og en gammel bro er nu en fodgænger-bro med picnic borde.

Grand Union Hotel

Jeg boede på byens fineste hotel denne nat. Var nok også hvad jeg selv ville vælge , da udvalget i byen er begrænset. På nær en periode på 10 år, hvor stedet var forladt, har Grand Union været hotel siden 1882. I dag er det en perle. Det er restaureret til moderne standarder men holdt i datidens ånd. Alt er er gennemført og perfekt.

Det er ikke byens eneste overnatningsmulighed, men vil du have en unik oplevelse er det her du skal overnatte.
Udover et hotel i særklasse, så har det også en restaurant i top-klasse. Maden ligger i den finere ende men er det hele værd.

Her kan du finde mere info om hotellet.

*Efter en rejsekonference i Billings, deltog jeg på en pressetur. Den var på fire dage og programsat med oplevelser der er perfekt til en roadtrip. Jeg var ikke forpligtet til at skrive noget bestemt. Beskrivelserne er mine egne holdninger.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Salt Lake City og mormonerne

Salt Lake City er byder på historie, politik og ikke mindst en forbindelse til Danmark i form af mange tusinde mormoner der udvandrede.

Op på Pikes Peak med tog

156 sving til toppen af Pikes Peak i bil, men jeg tog toget, hvor stigningerne når op på 25 %. Der var køligt på toppen, men en god udsigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada