Calico Ghost Town

Calico Ghost Town er nok lidt mere poleret end de fleste forventer af en spøgelsesby. Calico er dog en ægte mineby og et fint stop på din roadtrip.

11 Sep, 2022

Turen til Calico Ghost Town

Calico ligger 15 minutters kørsel fra Barstow og cirka to timer fra både Los Angeles og Las Vegas. Det gør Calico til et perfekt stop på en roadtrip i det sydlige Californien. Når du forlader Interstate 15 og kører mod Calico begynder det dramatiske ørkenlandskab og de karakteristiske farverige klippeformationer at dukke op.

Calico Ghost Town fortæller om Californiens spændende minearbejderdage. Calico er en tidligere sølvmineby i Mojave-ørkenen der blev grundlagt i 1881. Byen oplevede en blomstrende periode indtil sølvprisernes fald i 1890’erne. I dag er Calico en velbevaret spøgelsesby, der byder på et indblik i det Vilde Vesten.

Oplevelser i Calico

Når du ankommer til Calico, træder du ind i en verden, der synes frosset i tiden. Byen har restaurerede bygninger og et gammelt minekompleks der kan opleves på forskellige måder.

I bjerget bag byen, ligger stadig flere kilometer minegange fra byens storhedstid. De er alle lukket af for offentligheden, men en lille bid kan opleves på en selvguidet minetur. Her kommer du under jorden og ser eksempler på nogle af de forhold der blev arbejdet under, tilbage da Calico var aktiv.

Du kan også køre en lille tur i et tog rundt i området.

Nogle af Calicos originale historiske bygninger kan stadig opleves. Huset bygget af flasker, er ikke helt fra Calicos storhedtid. Det blev bygget i 1951, da man begyndte at restaurere Calico.

På hovedgaden i Calico finder du flere butikker, der sælger alt fra souvenirs til håndlavede varer. Lokale restauranter og snackboder tilbyder mad og forfriskninger og en kærkommen mulighed for at komme i skygge.

Historien om Calico

På sit højdepunkt havde Calico over 500 mineskakter og en befolkning på 3,000 indbyggere. Byen var centrum for sølvminedrift og havde alt, hvad en blomstrende by krævede: saloons, butikker, et posthus, og et hotel. Men da sølvprisen faldt i slutningen af 1800-tallet, forlod folk byen, og Calico blev en spøgelsesby.

I 1950’erne blev byen købt af Walter Knott, grundlæggeren af Knott’s Berry Farm (en forlystelsespark i Los Angeles), som restaurerede Calico og gjorde den til et turistmål. Mange af bygningerne i Calico er originale, mens andre er omhyggeligt genopbygget på de originale fundament.

Besøg Calico Ghost Town

Calico er ikke blot en turistattraktion, men også en værdifuld kulturarv, der giver et enestående indblik i livet i det Vilde Vesten. Uanset om du er historieentusiast, fotografielsker eller blot på udkig efter en unik oplevelse, tilbyder Calico Ghost Town en uforglemmelig rejse tilbage i tiden.
Her kan du finde info om åbningstider, oplevelser og priser.

Se hvor Calico ligger

Her kan du se hvor Calico Ghost Town ligger.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

White Sands National Park

White Sands National Monument byder bl.a. på slæde-ture, men ellers et utrolig hvidt landskab. Fik også en tilfældig motocross oplevelse denne dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada