Hash House a Go Go i Las Vegas og mit første timelapse-forsøg

Jetlag sendte mig tidligt ud af sengen på min første hele dag i Las Vegas. Dagens program var ikke voldsomt ambitiøst: alt for meget morgenmad på Hash House a Go Go, lidt shopping og en gåtur ned ad The Strip. Undervejs fandt jeg også ud af, at mit kamera kunne bruges til andet end almindelige billeder.

30. december, 2012

Jetlag, solopgang og en løs plan for dagen

Jetlag gjorde sit arbejde, så jeg var tidligt vågen på Excalibur og kunne følge solopgangen fra vinduet på 10. sal, mens jeg fandt ud af, hvad dagen skulle bruges på. Jeg havde ikke lavet noget stort program hjemmefra. Det eneste punkt, der allerede stod på listen, var morgenmad på et af de Las Vegas-steder, som TV-programmet Man v. Food havde været med til at sætte på kortet.

Det var søndag morgen, og der var næsten ingen trafik, da jeg kørte væk fra The Strip. Det gjorde turen ud til Hash House a Go Go til en behagelig mulighed for at lære lejebilen lidt bedre at kende. Det skulle senere vise sig at være ret spildte anstrengelser, for jeg måtte bytte bilen til en anden samme dag, men det vidste jeg heldigvis ikke endnu.

Kæmpe morgenmad på Hash House a Go Go

Der var allerede kø til bordene, da jeg ankom til Hash House a Go Go, men jeg rejste alene og kunne tage en plads i baren med det samme. Jeg havde studeret menuen hjemmefra og troede egentlig, jeg vidste, hvad jeg ville bestille. Som så ofte før ændrede det sig, da jeg sad med kortet foran mig, og jeg endte i stedet med en af de retter, der var blevet kendt gennem Man v. Food.

Retten kom hurtigere, end jeg havde regnet med, og portionen var betydeligt større, end billederne på nettet havde forberedt mig på. Hash House a Go Go bygger stadig sit koncept på klassisk amerikansk comfort food, som får et ekstra twist i både ingredienser og præsentation. Det var ikke bare meget mad for mængdens skyld. Smagene fungerede faktisk, og jeg gik til opgaven med betydeligt større entusiasme, end min appetit reelt kunne understøtte.

Jeg levnede uden den mindste smule dårlig samvittighed. Personalet spurgte naturligvis, om jeg ville have resten med i en box, men der var grænser for, hvor længe jeg havde lyst til at slæbe rundt på morgenmadsrester i Las Vegas. Jeg takkede nej.

Hash House a Go Go findes stadig i Las Vegas. Kæden har i dag tre steder i byen, blandt andet West Sahara og The LINQ, og de enorme portioner er stadig en væsentlig del af konceptet. Så hvis man er typen, der bliver provokeret af små brunchportioner, er problemet ikke blevet større med årene.

Lidt shopping og proviantering til nytår

Efter morgenmaden slog jeg lidt tid ihjel med noget afslappet shopping. Jeg havde ikke nogen større indkøbsliste, men tog først forbi et par butikker og sluttede senere i Walmart, hvor jeg kunne proviantere til nytårsaften. Det var et af de praktiske argumenter for at have lejebil i Las Vegas, selv om jeg boede direkte på The Strip.

Resten af dagen skulle bruges til fods. Jeg satte bilen ved Excalibur og begav mig sydpå ad Las Vegas Boulevard med et af byens mest fotograferede steder som mål.

Welcome to Fabulous Las Vegas

Kasinoer, shows og diverse former for voksenunderholdning er nok det, de fleste forbinder med Las Vegas, men et af byens mest genkendelige symboler står slet ikke på et kasino. Det er det klassiske Welcome to Fabulous Las Vegas-skilt i midterrabatten på Las Vegas Boulevard.

Skiltet blev designet af Betty Willis og sat op i 1959. Det er siden blevet et af de mest kendte symboler på hele byen og kom i 2009 på National Register of Historic Places. I dag virker det næsten som en selvfølgelig del af Las Vegas, men det står stadig overraskende beskedent midt mellem vejbanerne i den sydlige ende af The Strip.

Efter at have været en del i bilen tidligere på dagen valgte jeg at gå derud fra Excalibur. Det er nogle kilometer frem og tilbage, men ruten er enkel. Først passerede jeg New York-New York, Tropicana-området og MGM, og mod syd kom Luxor og Mandalay Bay. Efter Mandalay Bay ændrede omgivelserne dengang karakter ret brat. De store resortfacader forsvandt, og pludselig føltes The Strip langt mindre som den Las Vegas-kulisse, man normalt ser på billeder.

Der var allerede parkeringsmulighed ved skiltet, så man behøvede bestemt ikke gå fra Excalibur. I dag er besøget endnu lettere med dedikeret parkering, fodgængerovergange og mulighed for taxi eller rideshare-dropoff. Jeg synes dog stadig, at gåturen havde sin charme. Man opdager på en anden måde, hvor hurtigt den tætte del af The Strip skifter karakter, når man bevæger sig sydpå.

Mit første forsøg med timelapse

Jeg var ikke kun gået derud for at tage det klassiske billede af skiltet. Jeg havde fået lyst til at eksperimentere lidt mere med kameraet og prøve at lave en timelapse. Det var første gang, jeg forsøgte mig med teknikken, og resultatet ved Las Vegas-skiltet blev tilsvarende eksperimenterende.

Den første sekvens blev aldrig god nok til at vise frem, men jeg fik i det mindste dokumenteret selve forsøget. Og efter at have stået der og fundet ud af, hvad jeg gjorde forkert, havde jeg lidt bedre styr på idéen.

På turen tilbage mod Excalibur besluttede jeg mig derfor for at prøve igen.

Timelapse overfor New York-New York

Andet forsøg blev lavet ved det store kryds omkring Excalibur, MGM og New York-New York. Her var der langt mere trafik, lys og bevægelse at arbejde med, og det gjorde motivet mere velegnet. Jeg satte kameraet op og lod det arbejde, mens bilerne, fodgængerne og lyset skiftede omkring krydset.

Denne gang lykkedes det væsentligt bedre. Det er ikke verdens mest avancerede timelapse, men på det tidspunkt var jeg mest tilfreds med, at jeg havde fået teknikken til at fungere nogenlunde.

Fra samme sted havde jeg samtidig en god udsigt tilbage mod Excalibur, som på det tidspunkt skulle være min base gennem nytåret.

Dagen var begyndt med jetlag og en morgenmad, der kunne have mættet flere mennesker. Den sluttede med, at jeg havde fået endnu en måde at bruge kameraet på. Ikke den dårligste første hele dag i Las Vegas.

Ofte stillede spørgsmål om Hash House a Go Go og Las Vegas-skiltet