Miss Mary Bobo’s Boarding House med family-style frokost i Lynchburg

En af de mest specielle frokostoplevelser i Lynchburg er family-style hos Miss Mary Bobo’s Boarding House. Her deler man bord og klassiske sydstatsretter med en gruppe fremmede, mens en værtinde sørger for historier, samtale og masser af southern hospitality.

27. september 2013

Miss Mary Bobo’s Boarding House

Miss Mary Bobo’s begyndte som et rigtigt boarding house, hvor rejsende kunne få både kost og logi. I dag er værelserne for længst erstattet af spisestuer, men meget af boarding house-stemningen er bevaret.

Bygningen har rødder tilbage til 1800-tallet og fungerede tidligere som hotel. Mary Bobo købte stedet i 1908 og drev det som boarding house frem til sin død i 1983, kort før hun ville være fyldt 102 år.

Jack Daniel var efter sigende selv en hyppig frokostgæst, og forbindelsen til destilleriet lever videre. Jack Daniel Distillery ejer i dag Miss Mary Bobo’s og driver stedet som historisk spisested.

Book bord i god tid

Miss Mary Bobo’s fungerer ikke som en almindelig restaurant, hvor man bare går ind og bestiller et bord. Måltiderne serveres ved faste seatings, og reservation er derfor en vigtig del af oplevelsen.

Da vi besøgte stedet, tjekkede vi ind ved giftshoppen og blev bedt om at møde frem i god tid. Ventetiden kunne bruges i butikken eller i de gamle stuer, hvor man næsten får fornemmelsen af stadig at være gæst i et klassisk southern boarding house.

Klokken ringer til middag

Når det er tid til at spise, bliver der ringet med middagsklokken. Gæsterne deles op i grupper og følges med deres værtinde til en af husets spisestuer.

Her i Tennessee bliver middagsmåltidet traditionelt ofte omtalt som dinner, selv om det serveres midt på dagen. Det passer meget godt til stemningen. Man kommer ikke bare ind for at spise hurtigt og komme videre, men sætter sig til et fælles måltid, der får lov at tage den tid, det tager.

Værtinden holder samtalen i gang

Når alle har sat sig, tager værtinden over. Hver gæst præsenterer sig kort, og allerede dér bliver det klart, at måltidet handler om mere end maden.

Ved vores bord sad en blandet gruppe fra forskellige dele af USA og verden. Værtinden brugte præsentationerne til at holde samtalen i gang og fortalte samtidig historier om huset, Lynchburg og maden.

Det kræver selvfølgelig, at man er nogenlunde indstillet på at tale med fremmede. Til gengæld er det netop det, der gør oplevelsen anderledes end et almindeligt restaurantbesøg.

Family-style dining

Maden bliver ikke serveret som individuelle retter. Fade og skåle sættes på bordet, hvorefter man sender dem videre til sidemanden. Hos os gik det hele mod venstre, efter værtinden havde gennemgået dagens retter.

Det er klassisk family-style dining: Man tager selv fra de fælles fade, sender dem videre rundt og spørger pænt efter mere, når noget godt pludselig befinder sig i den forkerte ende af bordet.

Klassiske sydstatsretter

Menuen varierer, men konceptet er solid southern cooking. Under vores besøg kom der blandt andet fried chicken, fried okra, baked apples, mac & cheese, cornbread og en lang række andre sides på bordet.

Det er ikke stedet, hvor man forlader bordet sulten. Retterne bliver sendt rundt igen og igen, og hele pointen er, at man spiser, indtil man har fået nok.

Nogle retter bruger også Jack Daniel’s som ingrediens. Det giver næsten sig selv i Lynchburg, hvor destilleriet ligger få minutters gang væk, selv om Miss Mary Bobo’s i mange år holdt fast i traditionen om ikke at servere whiskey som drik ved bordet.

Miss Mary Bobo’s og Jack Daniel’s

Forbindelsen mellem restauranten og destilleriet er tæt. Jack Daniel var selv gæst ved bordet, og Jack Daniel Distillery ejer i dag stedet.

Lynne Tolley, som var Jack Daniels grandniece, overtog ledelsen efter Miss Mary Bobos død og var i mange år en markant del af restauranten. Hun gik dog på pension i 2013, så hun skal ikke længere omtales som den nuværende leder.

Southern hospitality ved fællesbordet

Det mest mindeværdige ved frokosten var faktisk ikke en bestemt ret. Det var kombinationen af huset, maden og samtalen omkring bordet.

Man bliver placeret sammen med mennesker, man aldrig har mødt før, men værtinden sørger for, at det hurtigt føles mindre tilfældigt. Historierne flyder rundt sammen med fried chicken og skålene med tilbehør, og efter en stund minder det mere om et familiemåltid end om en restaurant.

Det kan naturligvis være lidt uden for komfortzonen, hvis man helst vil spise i fred. Men som rejseoplevelse giver det et interessant indblik i den form for southern hospitality, som stedet bevidst forsøger at bevare.

Miss Mary Bobo’s i dag

Miss Mary Bobo’s Boarding House serverer fortsat family-style middagsmåltider i Lynchburg. Jack Daniel’s beskriver stedet som et historisk boarding house, der stadig serverer et fælles middagsmåltid alle dage undtagen søndag.

Menuen varierer, så man skal ikke booke bord med forventning om præcis de samme retter, som vi fik i 2013. Southern comfort food, fællesfade og den sociale boarding house-oplevelse er derimod stadig kernen.

Kombiner med Jack Daniel’s destilleri

Miss Mary Bobo’s ligger perfekt i forhold til et besøg på Jack Daniel’s destilleri. Skal man alligevel til Lynchburg, vil jeg klart kombinere de to oplevelser.

Det er en god idé at planlægge tidspunktet på destillerituren omkring reservationen hos Miss Mary Bobo’s, fordi frokosten foregår ved faste seatings. Med destilleritur, frokost og lidt tid på Lynchburg Square kan man uden problemer bruge fire-fem timer i byen.

Er Miss Mary Bobo’s værd at besøge?

Ja, hvis man er ude efter mere end bare et hurtigt måltid. Maden er klassisk og mættende, men det særlige er selve formatet: fællesbord, værtinde, historier og retter, der bliver sendt rundt mellem gæsterne.

Det er præcis den slags stop, jeg godt kan lide på en roadtrip. Ikke nødvendigvis noget man ville køre tværs gennem Tennessee efter alene, men sammen med Jack Daniel’s og Lynchburg bliver det en meget helstøbt oplevelse af stedet.