Bådtur i Miami: Fisher Island, Star Island og millionærvillaer

Efter en guidet bustur rundt i Miami var det tid til at se byen fra vandet. Fra Bayside Marketplace sejlede jeg ud på Biscayne Bay, hvor vi kom forbi Miamis skyline, den store krydstogthavn og nogle af byens mest eksklusive øer. Især Fisher Island og Star Island gav et indblik i, hvor mange penge man kan bruge på et hus, når almindelige millionvillaer åbenbart ikke er nok.

28. december, 2011

Bådtur fra Bayside Marketplace med udsigt til Miamis skyline

Efter flere timers sightseeing med Miami Tour Company var vi nået til Bayside Marketplace i Downtown Miami. Her skulle vi skifte fra bus til båd og fortsætte rundt på Biscayne Bay. Det var en ganske oplagt måde at afslutte byrundturen på, for fra vejene havde vi kun fået korte kig til mange af de store huse på øerne mellem Miami og Miami Beach. Fra vandet kunne vi komme tættere på ejendommene og samtidig få udsigten til Miamis skyline med.

Bayside Marketplace er et stort shopping- og restaurantområde ved vandet med egen marina. Jeg sammenlignede det lidt med Navy Pier i Chicago, selv om det selvfølgelig er noget mindre og har sin egen Miami-stemning. Der var omkring 100 butikker, masser af restauranter og blandt andet en stor Hard Rock Cafe. Tidligere på dagen var vi kørt forbi Dinner Key Marina, som havde langt flere bådpladser, men Bayside havde til gengæld den centrale beliggenhed og de mange turister.

Området er stadig et populært udgangspunkt for guidede bådture på Biscayne Bay. I dag finder man også et stort pariserhjul, Skyviews Miami, ved havnefronten, men det var ikke en del af udsigten, da jeg stod her i december 2011.

Så snart vi kom ud fra marinaen, fik vi frit udsyn til Miamis skyline. Det er en ganske imponerende samling højhuse, især når man ser dem samlet fra vandet. Miami har en af USA’s største koncentrationer af skyskrabere og ligger efter New York og Chicago, når man tæller færdigbyggede bygninger på mindst 150 meter. Mange af højhusene er kommet til i løbet af de seneste årtier, og skyline er fortsat under forandring.

Der var guide om bord, og fortællingen foregik på både engelsk og spansk. Vi fik rigeligt med information om bygningerne, havnen, øerne og de mennesker, der havde råd til at bo på dem. Til tider gik det dog lidt stærkt at få det hele med, især når jeg samtidig skulle fotografere. Heldigvis var der flere muligheder for at tage billeder undervejs, og udsigten krævede ikke den store forklaring.

Forbi PortMiami og den private Fisher Island

På vej ud fra Downtown Miami passerede vi Dodge Island, som er en del af PortMiami. Her er ikke meget, der minder om de eksklusive boligområder længere ude i bugten. Der er store kajanlæg, containere, kraner og terminaler til krydstogtskibe. Netop krydstogterne er en meget væsentlig del af havnens aktivitet, selv om vi ikke så nogen store krydstogtskibe ligge til kaj denne eftermiddag.

Jeg troede dengang, at det skyldtes, at vi var uden for sæsonen, men den forklaring holder ikke. Vinteren er faktisk en vigtig periode for krydstogter fra Miami, ikke mindst fordi mange rejsende gerne vil til Caribien i de køligere måneder. PortMiami har siden udviklet sig endnu mere og er fortsat en af verdens største krydstogthavne. Alene i regnskabsåret 2025 havde havnen mere end 8,5 millioner krydstogtpassagerer.

Herefter begyndte vi at nærme os den første af de virkelig eksklusive boligøer, Fisher Island. Øen ligger lige syd for Miami Beach og er privat, uden almindelig broforbindelse til fastlandet. Beboere og gæster må derfor komme frem med blandt andet færge eller egen båd. Det gør naturligvis noget ved privatlivet, at man ikke bare kan dreje ind fra en hovedvej og køre forbi for at kigge på husene.

Guiden fortalte en hel del om priserne for at bo på øen. Ifølge hans oplysninger kunne man dengang finde de mindste lejligheder fra omkring 500.000 dollars, mens husene begyndte ved flere millioner. Hertil kom udgifter til medlemskab og de mange faciliteter. Han nævnte blandt andet et engangsbeløb på 150.000 dollars og et årligt gebyr på 6.000 dollars. Det var oplysninger fra turen i 2011 og skal bestemt ikke bruges som en aktuel prisliste.

Det virkede dog tydeligt, at beboerne ikke behøvede at forlade øen for at få ret meget andet end variation. Her var både skole, supermarked, hotel, restauranter, golfbane og andre fritidsfaciliteter. Fisher Island Club råder fortsat over blandt andet en privat strand, en nihullers golfbane, tennisbaner, marinaer og forskellige restauranter. Der er med andre ord tænkt over, at man skal kunne tilbringe ganske meget tid på øen uden at have lyst til at tage færgen ind til Miami.

På vej videre fik vi også et kig på det mere almindelige fritidsliv på vandet. Der var rigeligt med både, og både størrelserne og aktiviteterne varierede en del. Det var ganske tydeligt, at Biscayne Bay for mange af de lokale fungerer som en udvidelse af haven eller terrassen, bare med væsentligt mere plads at bevæge sig på.

Star Island og husene til mange millioner dollars

Star Island er en lidt anden form for eksklusivitet end Fisher Island. Her er husene ofte større og mere individuelle, og i mange tilfælde er det ikke svært at se, at arkitekt og ejer har haft et temmelig stort budget. Hvor Fisher Island giver mulighed for at trække sig tilbage på en privat ø, er husene på Star Island mere synlige fra vandet. Man kan naturligvis plante træer og opføre mure, men det hjælper ikke meget på privatlivet, når der dagligt sejler turistbåde forbi baghaven.

Guiden havde naturligvis historier klar om både kendte beboere, ejendomspriser og de mere opsigtsvækkende bolighandler. Et af de første huse, han præsenterede os for, skulle ifølge fortællingen have medvirket i filmen Scarface og var på det tidspunkt sat til salg for 12,5 millioner dollars. Jeg fotograferede huset, men filmhistorien kræver en rettelse. Tony Montanas berømte villa i filmen ligger faktisk i Montecito ved Santa Barbara i Californien. Der blev optaget andre scener fra Scarface i Miami, blandt andet på MacArthur Causeway med Star Island i baggrunden, så forbindelsen mellem filmen og området er ikke helt grebet ud af luften.

Vi passerede også tomme byggegrunde, hvilket næsten var lige så interessant som de færdige villaer. Guiden fortalte, at en grund på cirka 3.700 kvadratmeter var til salg for 8,9 millioner dollars. Det var altså prisen for selve grunden, inden man overhovedet begyndte at bruge penge på arkitekt, entreprenør og selve huset. På sådan en ø er det åbenbart ikke nok bare at have råd til at bygge.

Vi kom også forbi nogle ganske imponerende lystbåde. Det er åbenbart ikke tilstrækkeligt at have en stor villa på Star Island, hvis man ikke samtidig har en båd, der kan matche den. Fra vandet var der god mulighed for at få både husene, haverne og bådene med på samme billede, og det gav et lidt bedre indtryk af ejendommenes størrelse end de mange priser, guiden forsøgte at holde os opdateret med.

Det største hus, vi for alvor kunne se fra vandet, var et enormt byggeri, som ifølge guiden havde kostet omkring 50 millioner dollars. Det havde tilsyneladende ikke været nok for ejeren, som efter guidens fortælling også havde købt naboejendommen for yderligere 15 millioner dollars. Nabohuset blev derefter revet ned, så grunden kunne bruges som have. Tilsammen fyldte hus og have næsten lige så meget som fire af de andre ejendomme på øen. Guiden nævnte endda en årlig ejendomsskat på omkring 900.000 dollars. Tallene er fra hans fortælling i 2011 og ikke noget, jeg har kunnet bekræfte uafhængigt, men der var i hvert fald tale om et hus, der fyldte godt i landskabet. Du kan se huset på Google Maps.

Andre beboere havde ifølge guiden valgt en lidt mere diskret tilgang til livet på Star Island. Vi kom blandt andet forbi en ejendom, som han udpegede som P. Diddys hus, men det var svært at få meget mere end et glimt af bygningen gennem den tætte bevoksning. Hvis man absolut vil bo på en ø, hvor en stor del af Miamis sightseeingbåde sejler forbi, virker det egentlig som en ganske fornuftig løsning.

Palm Island, Hibiscus Island og den sidste udsigt over Miami

De næste øer på ruten var Palm Island og Hibiscus Island, som ligger ved MacArthur Causeway. De er også præget af eksklusive boliger, men sammenlignet med nogle af ejendommene på Star Island virkede husene flere steder lidt mere beskedne. Her er stadig tale om boliger i milliondollarklassen, så det er selvfølgelig et spørgsmål om, hvad man sammenligner med.

Der er vejforbindelse til begge øer, men adgangsforholdene er anderledes end på en almindelig villavej. Øerne har bemandede adgangspunkter og sikkerhedsforanstaltninger, og det er derfor ikke et område, hvor besøgende bare skal regne med at kunne køre ind og kigge på husene. Til gengæld kan man fra vandet se flere af ejendommene, selv om mange beboere har plantet træer og buske for at skærme haverne mod nysgerrige blikke.

På vejen tilbage mod Bayside fik vi endnu en god udsigt til Miamis skyline. Fra vandet kunne man se, hvordan højhusene i downtown lå samlet omkring Biscayne Bay, og det var en fin afslutning på en dag, der både havde budt på storby, historiske kvarterer, millionvillaer og en ganske stor mængde information om ejendomspriser.

Det var en god kombination at opleve Miami både fra land og fra vandet. På busturen havde jeg fået et indtryk af de forskellige kvarterer, fra South Beach og Coconut Grove til Coral Gables og Little Havana. Bådturen gav en helt anden vinkel på byen, hvor de store villaer, havnen og skyline pludselig hang sammen. Og hvis man vil kigge på nogle af Miamis dyreste ejendomme uden selv at være på boligjagt, er en guidet bådtur en ganske billig løsning.

Ofte stillede spørgsmål om bådture i Miami

Overnatning i Miami