Dry Tortugas: Med vandflyver fra Key West til Fort Jefferson og snorkling

Dry Tortugas er en af de mere isolerede nationalparker i USA og samtidig en af de mest idylliske, jeg har besøgt. Omkring 112 kilometer vest for Key West ligger syv små øer omgivet af turkisblåt vand, koralrev og skibsvrag. På den største ø ligger det enorme Fort Jefferson. Jeg valgte at tage dertil med vandflyver og tilbragte nytårsdagens formiddag med at udforske fortet og prøve at snorkle for første gang.

31. december, 2011

Fra Key West til Dry Tortugas med vandflyver

Jeg havde hjemmefra besluttet, at Dry Tortugas National Park skulle være en af de store oplevelser under mit ophold i Key West. Nationalparken ligger cirka 112 kilometer vest for byen, så man kan ikke bare køre derud. Man skal enten sejle, tage med vandflyver eller have adgang til sin egen båd. Og netop fordi det kræver lidt mere planlægning at komme dertil, er der væsentligt færre besøgende end i de store nationalparker, hvor man kan køre direkte til indgangen.

Det er heller ikke en nationalpark, hvor man kan fylde dagen med restauranter, butikker og forskellige forlystelser. Til gengæld kan man udforske et enormt historisk fort, bade fra små sandstrande og snorkle i det klare vand. Det lød som en ganske passende måde at tilbringe nogle timer på, inden jeg skulle tilbage til Key West og fejre nytårsaften.

Jeg havde bestilt turen med Key West Seaplane Charters omkring otte dage i forvejen. Det var lige ved at være for sent. Der var næsten udsolgt i jule- og nytårsperioden, og den eneste ledige plads, jeg umiddelbart kunne få, var på en afgang klokken 08.00 den 31. december. Det passede ikke helt med min idé om at slappe af under opholdet i Key West, men det var trods alt bedre end slet ikke at komme af sted.

Heldigvis fik jeg kort tid efter en mail om, at der var kommet en aflysning på afgangen klokken 10.00. Om jeg havde lyst til at flytte min reservation? Det skulle de ikke spørge om to gange. Jeg fik dermed en lidt mere behagelig start på dagen og skulle først møde op i Key Wests lufthavn klokken 09.30.

Jeg valgte at tage en taxa til lufthavnen. Jeg ville helst undgå at skulle finde en ny parkeringsplads omkring Merlin Guesthouse, når jeg kom tilbage, for parkering i den gamle del af Key West var ikke ligefrem nemt. Jeg ankom lige til tiden, og selve indtjekningen var ganske ukompliceret. Mit navn blev krydset af på en liste, og så var den del overstået.

Da alle var mødt op, viste det sig, at fem personer havde meldt fra i sidste øjeblik. Vi blev derfor kun fem passagerer på turen. Vi gik ud på flyvepladsen og over til et lille kontor, hvor vi skulle udfylde og underskrive de sædvanlige papirer om risici og ansvar. Det er trods alt ikke hver dag, man sætter sig op i en lille vandflyver og bliver fløjet langt ud over havet.

Her fik vi også udleveret svømmefødder og snorkeludstyr samt en køletaske med is, som vi frit kunne fylde med vand og sodavand. Til sidst fik vi vist et kort over øen og de forskellige snorklesteder. Jeg havde aldrig prøvet at snorkle før, så jeg fik også en kort introduktion til udstyret og lidt gode råd om, hvor jeg skulle begynde.

Derefter var vi klar til at gå ud til vandflyveren. Bagage, snorkeludstyr og køletasker blev pakket væk bagest i flyet, og fordi vi kun var fem passagerer i et fly med plads til ti, kunne vi selv vælge, hvor vi ville sidde.

Normalt får passagererne den samme plads på ud- og hjemturen, så dem, der sidder i højre side på vej ud, får mulighed for at se de tilsvarende oplevelser fra venstre side på vej hjem. Med så få om bord var der heldigvis rigeligt med plads til at flytte rundt og tage billeder fra begge sider.

Flyveturen over Florida Keys, dyreliv og skibsvrag

Det var første gang, jeg skulle flyve med vandflyver, men vi begyndte faktisk på en helt almindelig asfaltbane. Flyet lettede fra Key West International Airport, og kort efter havde vi en fantastisk udsigt over byen, havnen og det omkringliggende hav. Allerede det at komme op over Key West var en oplevelse. Øen ser ganske anderledes ud fra luften, hvor man virkelig kan se, hvor tæt bebyggelsen ligger, og hvor meget vand der er på alle sider.

Her er en video fra starten af flyveturen, hvor vi letter fra Key West og får udsigten over byen:

Selv om man føler, at man er kommet helt ud til enden af Florida, når man når Key West, er der faktisk en hel del øer længere mod vest. Mange af dem hører til Key West National Wildlife Refuge, og nogle kan besøges med båd. Her er rig mulighed for at komme endnu længere væk fra bylivet og finde en strand, hvor man kan slappe af.

Vores rute gik over nogle af disse øer, og fra luften kunne vi se både de små sandstrande, det lave vand og de mange forskellige blå og grønne nuancer i havet. Det var en flot påmindelse om, hvor langt øgruppen strækker sig vest for Key West.

Her er endnu en video fra flyveturen vestpå over øerne:

Selv om flyet skulle holde en vis højde over de beskyttede naturområder, kunne vi stadig se meget af det, piloten udpegede. Uden for de områder, hvor der var særlige restriktioner, fløj vi lavere, og piloten fortalte, at der ofte var mulighed for at se både delfiner, rokker og havskildpadder i det klare vand.

Jeg fik selv øje på nogle skildpadder, men desværre først lige efter, at vi havde passeret dem. Dermed blev det ikke til nogen billeder. Til gengæld fik vi mulighed for at se to meget tydelige skibsvrag på vejen ud mod Dry Tortugas.

Det første vrag blev af piloten beskrevet som et gammelt krigsskib, der i en årrække havde været brugt som mål under militære bombeøvelser og til sidst var blevet sænket i 1983. Fordi vandet var så lavt, kunne vi tydeligt se skibets form fra flyet.

Det andet vrag havde ifølge piloten tilhørt en kendt skattejæger, som gennem mange år havde fundet værdifulde genstande fra forliste skibe i Florida Keys. Der havde ikke været nogen voldsom dramatik, da netop dette skib gik ned. Det var tilsyneladende i så dårlig stand, at forliset nærmest var forventeligt.

Skibet sank på lavt vand, hvor både mast og styrehus i mange år havde stukket op over overfladen. En senere orkan havde dog fjernet en stor del af det, så der nu primært var selve vraget tilbage. Piloten fortalte, at begge vrag var populære mål for dykkerudflugter.

Jeg fik ikke navnene på de to skibe skrevet ned, så jeg vil nøjes med at lade billederne og pilotens fortællinger stå som en del af oplevelsen. Området omkring Florida Keys og Dry Tortugas er i øvrigt kendt for sine mange skibsvrag, fordi de lave rev og det vanskelige farvand gennem århundreder har været en udfordring for søfarten.

Indflyvning til Dry Tortugas og historiske Fort Jefferson

Efter en længere strækning med vand til alle sider dukkede Dry Tortugas endelig op i horisonten. Først som nogle små sandfarvede pletter midt i havet, og derefter kunne vi begynde at skelne de enkelte øer. Især Garden Key skilte sig ud, for næsten hele øen var dækket af det enorme Fort Jefferson.

Nationalparken består i alt af syv små øer, men under indflyvningen var det især de tre nærmest fortet, der tiltrak sig opmærksomheden. Med vandflyver får man en helt særlig udsigt over området. Det er først fra luften, man for alvor kan se fortets sekskantede form, den omgivende mur, de hvide sandstrande og det klare vand omkring øen.

Her er videoen af indflyvningen til Dry Tortugas:

Vi landede på vandet ud for Garden Key, hvorefter piloten langsomt manøvrerede flyet ind mod stranden. Det var min første landing på vand, og det var en ganske speciel fornemmelse efter at være startet på en almindelig landingsbane i Key West. Da flyet var kommet helt ind til stranden, kunne vi pakke vores ting ud og gå direkte i land.

På en halvdagstur med vandflyver har man cirka to en halv time på øen, inden flyet skal tilbage til Key West. Det er ikke voldsomt lang tid, hvis man vil se alt, men nok til en god kombination af fortet, stranden og snorkling. Jeg havde allerede besluttet, at jeg primært var kommet for at snorkle, så jeg brugte kun den første lille halve time på at udforske Fort Jefferson.

Fort Jefferson blev påbegyndt i 1846 og er et af de mest imponerende amerikanske militæranlæg fra 1800-tallet. Fortet består af over 16 millioner mursten, og ifølge National Park Service er det den største murværksbygning i Amerika. Byggeriet varede i næsten 30 år, men fortet blev aldrig færdigbygget.

Placeringen var valgt, fordi USA ønskede at beskytte de vigtige skibsruter mellem Atlanterhavet og Den Mexicanske Golf. Under den amerikanske borgerkrig blev fortet blandt andet brugt som militærfængsel. En af de mest kendte fanger var lægen Samuel Mudd, som havde behandlet John Wilkes Booths brækkede ben efter mordet på præsident Abraham Lincoln.

Hæren forlod fortet i 1874, men anlægget blev senere brugt til forskellige andre militære formål. I 1935 blev området udpeget som Fort Jefferson National Monument, og i 1992 fik det status som Dry Tortugas National Park.

Der er med andre ord rigeligt med historie at fordybe sig i, men jeg havde et lidt stramt program. Jeg nåede dog både at gå rundt inde i fortet og komme op på de øverste niveauer, hvor der var en fantastisk udsigt over øen, stranden og havet.

Min første snorkeltur ved Dry Tortugas

Efter en hurtig omklædning var det blevet tid til at prøve snorkeludstyret. Inden afgangen fra Key West havde jeg fået anvist de bedste steder på et kort, så jeg begyndte på stranden længst væk fra de øvrige besøgende. Her var der god plads og mulighed for stille og roligt at finde ud af, hvordan det hele fungerede.

Jeg havde aldrig snorklet før, men det viste sig heldigvis at være forholdsvis nemt at komme i gang. Der gik kun nogle minutter, før jeg havde vænnet mig til at trække vejret gennem snorklen og begyndte at bruge mere tid på at kigge ned under vandet end på at tænke over udstyret.

Vandet var klart, og der var både koraller og forskellige fisk at kigge på. Jeg havde købt et engangsundervandskamera til lejligheden. Det var ikke ligefrem noget, der leverede professionel billedkvalitet, men det lykkedes mig alligevel at få nogle ganske udmærkede billeder af oplevelsen.

Da jeg efterhånden havde fået styr på snorkel og svømmefødder, gik jeg videre om til den anden strand. Her var lyset langs fortets ydermur bedre, og der var mere at se under overfladen. Fordi fortet har ligget her i så mange år, er der efterhånden vokset koraller og andet marint liv på og omkring den beskyttende mur uden for fortet.

Det er et af de særlige træk ved snorkling på Dry Tortugas. Man kan svømme langs et historisk bygningsværk og samtidig kigge på fisk og koraller. Det er dog vigtigt at holde sig på ydersiden af muren. Selve voldgraven mellem muren og fortet er ikke åben for badning eller snorkling.

Det mest interessante sted at snorkle viste sig at være ved de gamle kajanlæg. De tilbageværende pæle stammer fra de anlæg, som den amerikanske flåde brugte til blandt andet at forsyne sine skibe med kul. Selve anlæggene blev ødelagt af hårdt vejr, men pælene står tilbage og fungerer i dag som levested for en lang række havdyr.

Det var et oplagt sted at bruge den sidste del af min snorkeltid. National Park Service fremhæver stadig de gamle kajpæle som et af de interessante snorkelområder ved Garden Key, blandt andet fordi fisk og andet dyreliv samler sig omkring konstruktionerne.

De to en halv time på øen gik hurtigt. Jeg kunne sagtens have brugt meget længere tid på både fortet og snorklingen, men for en halvdagstur var det en god introduktion til Dry Tortugas. Og fordi jeg havde valgt vandflyveren, var transporten ikke bare noget, der skulle overstås. Den var mindst lige så interessant som selve opholdet på øen.

Tilbage til Key West: Bådflygtninge og en usædvanlig landing

Da det var tid til at tage tilbage, fik vi pakket alt vores udstyr sammen og gik om bord i vandflyveren igen. Piloten fik flyet fri af stranden og sejlede lidt længere ud, inden vi accelererede og lettede fra vandet. Kort efter havde vi igen udsigt ned over det enorme Fort Jefferson og de små øer midt i det turkisblå hav.

Her er videoen af starten fra Dry Tortugas:

På hjemturen fløj vi forbi mange af de samme øer og skibsvrag, som vi havde set på vej ud. Fordi vi kun var fem passagerer, kunne vi flytte os fra side til side og få det hele med. Dermed var der endnu en chance for at få taget nogle af de billeder, som jeg var gået glip af tidligere på dagen.

Da vi nærmede os Key West, kom piloten ind på et mere alvorligt emne: cubanske bådflygtninge. På det tidspunkt havde USA en ordning, der blev kaldt wet foot, dry foot. Den betød i grove træk, at cubanske migranter, der blev samlet op på havet, normalt blev sendt tilbage til Cuba eller til et tredjeland, mens dem, der nåede amerikansk land, som udgangspunkt fik mulighed for at blive i USA og senere søge om permanent ophold.

Det var blandt andet derfor, piloten fortalte, at nogle flygtninge forsøgte at nå frem til øerne vest for Key West frem for at sejle direkte ind til byen, hvor de risikerede at blive opdaget, inden de nåede i land. Han udpegede flere steder, hvor der lå efterladte både, og fortalte også, at bådflygtninge tidligere var kommet helt ud til Fort Jefferson.

Nogle måneder inden vores tur havde piloten ifølge sin egen fortælling set en båd i brand på en af øerne. Den skulle være blevet sat i brand af flygtninge, der var nået i land og ønskede at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse, så de kunne blive fundet.

Det er vigtigt at understrege, at pilotens forklaring afspejler situationen i december 2011. USA ophævede wet foot, dry foot-politikken den 12. januar 2017. At nå amerikansk land giver derfor ikke længere cubanske migranter den særlige behandling, som ordningen dengang indebar.

Under indflyvningen til Key West fortalte piloten endnu en historie. Vi ville kunne se et cubansk fly stå parkeret i den ene ende af lufthavnen. Ifølge ham havde flyet nogle år tidligere bedt om tilladelse til at nødlande, hvorefter besætning og passagerer var skyndt sig ud på landingsbanen for at drage fordel af wet foot, dry foot. Flyet kan ses på videoen herunder lige inden landingen. Det er pilotens fortælling fra turen, som jeg ikke har kunnet verificere nærmere.

Vi fik dog vores eget lille drama, inden vi nåede sikkert tilbage på jorden. Under den første indflyvning kom vi meget langt ned mod landingsbanen, og der lød et ganske voldsomt bump, som om flyets pontoner kom i kontakt med asfalten. Piloten afbrød landingen, gav gas og tog os med på endnu en tur op over Key West.

Jeg fik mistanke om, at landingshjulene ikke var blevet sænket i tide, men jeg ved ikke, om det faktisk var årsagen. Det var under alle omstændigheder en noget mere dramatisk landing, end jeg havde forventet. Efter en ekstra omgang kom vi tilbage til landingsbanen, denne gang med hjulene nede, og så fulgte til gengæld en af de blødeste landinger, jeg har oplevet.

Her er videoen, hvor man både kan se flyet i lufthavnen og vores lidt usædvanlige første landingsforsøg:

Dry Tortugas med vandflyver eller færge: Pris og muligheder

Inden jeg bestilte turen, havde jeg undersøgt mulighederne med både Key West Seaplane Charters og færgen Yankee Freedom.

Da jeg rejste i december 2011, kostede vandflyveren 265 dollars plus 5 dollars i entré til nationalparken. Færgen kostede 165 dollars inklusive parkentré. Begge priser var før eventuel sales tax. Der var altså omkring 100 dollars i forskel, og det kunne umiddelbart virke som en del penge for at komme frem til det samme sted.

Jeg valgte imidlertid at se på flyveturen som en selvstændig oplevelse og ikke blot som transport til nationalparken. Med færgen skulle man møde op til afgang klokken 07.15 og var først tilbage i Key West omkring klokken 17.15. Med vandflyveren skulle jeg møde en halv time før afgang og var tilbage omkring fire timer efter starten.

Jeg fik altså mere tid til andre ting i Key West og samtidig en utrolig flot flyvetur over øerne, skibsvragene og Dry Tortugas. Det var en kombination, som jeg bestemt ikke fortrød at have betalt ekstra for.

Begge muligheder findes fortsat, men priserne har naturligvis ændret sig en hel del siden mit besøg. Ifølge Key West Seaplane Adventures’ offentliggjorte priser koster en halvdagstur nu 527 dollars for en voksen, mens en heldagstur koster 910 dollars. Hertil kommer parkentré på 15 dollars for besøgende fra 16 år, medmindre man har et gyldigt nationalparkpas. En halvdagstur giver fortsat mindst to en halv time på øen, og en heldagstur giver omkring seks en halv time.

Yankee Freedom sejler også stadig til Dry Tortugas. Færgens dagsudflugt inkluderer blandt andet parkentré, snorkeludstyr, en let morgenmad, madpakke til frokost og mulighed for en guidet rundvisning på Fort Jefferson. Det er værd at sammenligne de aktuelle priser og afgangstider, hvis man planlægger sit eget besøg. Uanset transportformen er det en god idé at bestille i god tid, især omkring jul, nytår og andre populære ferieperioder.

For mig var vandflyveren den helt rigtige løsning. Jeg havde fået en fantastisk udsigt over Key West og øerne, set skibsvrag fra luften, udforsket Fort Jefferson og lært at snorkle. Og med den lidt mere spændende hjemkomst var det bestemt en tur, jeg ville komme til at huske.

Nu var det bare tilbage til Key West, hvor nytårsaften ventede.

Ofte stillede spørgsmål om Dry Tortugas fra Key West