På vej fra Del Rio mod Marathon ændrede Texas sig for alvor. Byerne blev mindre, afstandene større og landskabet mere øde. Ved Pecos River fik jeg mit første møde med den natur, som denne del af min roadtrip egentlig var planlagt efter. Næste stop var Sanderson, inden turen fortsatte til Gage Hotel i Marathon og Big Bend National Park.
En lille times kørsel vest for Del Rio krydser US Highway 90 Pecos River, ikke langt fra hvor floden løber ud i Rio Grande.
Det var mit første rigtige møde med den natur, som jeg havde planlagt denne del af turen efter.
Her begynder det for alvor at føles som West Texas.
Pecos River på vej fra Del Rio mod Big Bend
Pecos River løber gennem New Mexico og Texas, inden den ender i Rio Grande vest for Del Rio. Området omkring den nederste del af Pecos River består af kløfter, kalkstensplateauer og et tørt landskab, der er markant anderledes end det Texas, jeg havde kørt gennem tidligere på turen.
US Highway 90 følger i store træk Rio Grande vestpå gennem denne del af Texas. Det er en af de vejstrækninger, hvor selve køreturen er en del af oplevelsen.
Byerne bliver færre, og der bliver længere mellem tankstationer, restauranter og andre tegn på civilisation.
Dagens mål var Marathon, men lige nu sidder jeg i Sanderson og holder frokost.
Frokoststop i Sanderson, Texas
Strækningen er indtil videre blevet mere og mere øde.
Der har været enkelte små samfund langs vejen, men der er langt mellem steder med butikker, restauranter eller tankstationer. Når man kører gennem området, begynder man hurtigt at holde lidt bedre øje med benzinmåleren.
Sanderson ser forholdsvis stor ud på kortet, men virkeligheden er en anden.
Byen har tidligere været betydeligt større. I 1950 boede der mere end 2.000 mennesker i Sanderson, men byen og det omkringliggende Terrell County har siden mistet en stor del af befolkningen.
Det kan ses.
Mange bygninger og tidligere butikker langs vejen står tomme, og dele af byen giver næsten fornemmelsen af en spøgelsesby.
Der er dog stadig liv.
Den store tankstation langs Highway 90 er et af de steder, hvor folk stopper, og det er også her, jeg sidder nu.
Den klarer sig sikkert ganske godt på en dag som i dag. Det er påskesøndag, og meget andet inden for en ganske stor radius er lukket.
Det pæne ydre på tankstationen snyder dog lidt.
Indenfor er det tydeligt, at stationen har nogle år på bagen. Det kan blandt andet aflæses på toiletternes tilstand.
Hverken toiletterne eller stedets friturebaserede fastfood havde fået mange point hjemme i Danmark.
Men herude tager man, hvad man kan få.
US Highway 90 gennem det øde West Texas
Turen i dag er ikke specielt lang, og ude på de åbne strækninger kommer man godt frem.
På dele af ruten var hastighedsgrænsen 75 mph, hvilket svarer til omkring 120 km/t.
Det er måske meget godt, for afstandene i West Texas er store.
Man kan køre længe med stort set ingenting omkring sig bortset fra vejen, jernbanen og det tørre landskab.
Det er netop derfor, jeg er her.
Efter storbyerne længere mod øst begynder denne del af Texas at ligne det landskab, jeg havde forestillet mig hjemmefra. Store vidder, klipper, lave bjerge og meget få mennesker.
Border Patrol tæt på den mexicanske grænse
Jeg befinder mig samtidig tæt på grænsen mellem USA og Mexico, og det kan mærkes på tilstedeværelsen af U.S. Border Patrol.
Der er mange patruljebiler langs vejene, og på turen har jeg også været igennem et permanent immigration checkpoint.
Her bliver trafikken ledt gennem en kontrolstation, hvor Border Patrol kan stille spørgsmål til de rejsende og kontrollere biler.
Den type checkpoints findes også inde i USA og ikke kun direkte på selve grænsen. For en dansk turist kan det virke lidt specielt første gang, man møder et.
Det er endnu en påmindelse om, hvor tæt ruten følger den mexicanske grænse.
Marathon og historiske Gage Hotel
Om en lille times tid skulle jeg nå frem til Marathon, hvor jeg skal overnatte på Gage Hotel.
Hotellet er næsten en seværdighed i sig selv.
Gage Hotel åbnede i 1927 og blev bygget for rancheren Alfred Gage. Hotellet blev tegnet af den kendte arkitekt Henry Trost i en stil inspireret af blandt andet spansk og mexicansk arkitektur.
I dag fungerer det historiske hotel som et af de kendte overnatningssteder i Big Bend-regionen.
Det passer mig ganske fint.
Planen for resten af dagen er nemlig meget enkel.
Jeg skal ikke opleve mere.
Jeg skal bare frem til hotellet og slappe af.
Temperaturen ligger omkring 25 grader i skyggen med en mild brise, så det burde være muligt at finde et godt sted og lave så lidt som muligt.
Næste stop: Big Bend National Park
I morgen går turen videre ind i Big Bend National Park.
Marathon ligger nord for parken og fungerer som en af indgangene til Big Bend-området. Fra byen fortsætter Highway 385 sydpå mod nationalparken.
Big Bend er en af de nationalparker, jeg virkelig har set frem til på denne roadtrip.
Parken ligger langs Rio Grande og den mexicanske grænse og kombinerer Chihuahuan Desert med bjerge, kløfter og floden.
Men det bliver i morgen.
I dag har Pecos River, de næsten tomme veje, Sanderson og det åbne landskab allerede givet mig det første rigtige indtryk af West Texas.
Og jo længere jeg kommer mod Big Bend, desto mere øde og interessant ser det ud til at blive.
