Enchanted Rock – et bjerg alle kan bestige

Cruise, afslapning, fastfood og bjergbestigning var nogle af aktiviteterne på den sidste rigtige dag på min roadtrip i Texas og New Mexico.

Taget ned og arm-i-karm

Lørdag var sidste dag med mulighed for at cruise i min Ford Mustang Cabriolet. Vejret var optimalt (varmt og ikke for blæsende) så jeg kiggede lidt i mit road atlas og besluttede mig for en tur fra Austin ud til Fredericksburg og videre ud forbi Enchanted Rock og tilbage.
På nær den træls formiddagstrafik på vej ud af Austin var det en perfekt rute med taget nede.

Dairy Queen mod tømmermænd

Selvom det ikke havde været en vild aften dagen før, så var kroppen lidt træt (nok også pga. 10 dage med kørsel og oplevelser) og den kaldte lidt på noget fastfood. Jeg havde ikke gjort så meget i det på resten af turen. Dels fordi man ikke rigtig har lyst når der er så varmt, men også fordi jeg havde været i nogle områder hvor der er langt mellem Burger Kings og Taco Bells.
Men i dag skulle det være og jeg spiste en sen frokost på en tilfældig Dairy Queen. Det er en af de klassiske fastfood kæder i USA og har sin begyndelse tilbage i 1938 i Kansas. Maden er som gennemsnittet og ikke noget jeg vil gøre videre ud af. Jeg nuppede en almindelig burger og nogle chili cheese fries, skyllet ned med en root beer.

Tyskland midt i Texas

Fredericksburg slår sig på at være af tysk oprindelse, hvilket den nok er, men byen er mindre tysk end Solvang er dansk, men har masser af würst og bier steder og er populær med en hyggelig bymidte, som dog skæres igennem af en stærkt trafikeret hovedgade.
Jeg har været forbi tidligere men som sagt er den hyggelig og så lå den på min vej til Enchanted Rock. Jeg brugte lidt tid i byen, slappede af, spiste is og nød det gode vejr.




Enchanted Rock

Dagens egentlige mål var Enchanted Rock. Texas svar på Ayers Rock i Australien, men mindre (uhørt for Texas, hvor alt jo gerne skal være større) og med færre kontroverser omkring benyttelsen i forhold til lokale indianers tilbedelse af stedet.
Stedet er et yndet udflugtsmål og gemmer på en udfordring for hele familien da det er forholdsvis nemt at komme op på toppen. Det går dog opad i et godt stykke tid og der var varmt, så husk vand og forvent at få sved på panden og lidt stive ben.




Selvom den ligger i Texas Hill Country, så er der en god udsigt fra toppen, da området lige omkring er meget fladt og for tiden også meget tørt, så det kunne have været mere inspirerende at se på. Men turen op er helt klart et stop værd og tager et par timer.



Man skal ikke have været i USA særlig længe før man opdager at de er glade for at reklamere for den stat, by, universitet mm. de kommer fra. Jeg har vendt den 180 grader og har t-shirts med hjemmefra som fortæller hvor jeg kommer fra (på engelsk – købt i Københavns lufthavn).
Denne dag havde jeg en rød t-shirt på hvor der står ‘Denmark – since 958’. På vej op ad Enchanted Rock mødte jeg et par i modsat retning og han spurgte om jeg var fra Damnark. Jeg svarede ja, og han snakkede dernæst dansk til mig, men ikke særlig længe, for han kiggede på sin kone som så også hilste på mig på dansk.
De var dog ikke danskere. Han var fra Wyoming, hun fra Utah. Han havde været landmand i Sønderjylland og på Falster i nogen tid, hvor han havde lært lidt af sproget. Det havde han så lært sin kone lidt af, for hendes slægt kom fra Århus (hvor jeg også er fra).

En aften på hotellet

Jeg havde ok tid til at nå i lufthavnen dagen efter, men besluttede mig alligevel for at tage den sidste aften på hotellet, få pakket mine ting og få en god nats søvn.
Inden jeg kom tilbage til hotellet svingede jeg derfor forbi et supermarked og købte lidt aftensmad. Der var mikrobølge på værelset, så jeg prøvede nogle frostretter.

De var ikke et hit, men heldigvis havde jeg købt lidt dessert også.

Søndag var der godt 3 timers kørsel til lufthavnen. Der var en smule overskyet og jeg fik 4 regndråber på forruden. Et perfekt tidspunkt at tage hjem.

Se alle indlæggene fra påskens roadtrip

Læs om forberedelserne, ankomst og immigration, alle oplevelserne, inklusiv ridetur, skydning, racerløb, udkants-kunst mm., min lejebil, madoplevelser m.fl.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Hearst Castle

Den første og største mediemogul byggede, over 28 år, et slot på toppen af et bjerg med udsigt ud over Stillehavet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada