Fra København til Houston med KLM og videre i lejebil gennem Texas

I 2016 gik årets sidste roadtrip til Texas for at fejre nytår i Fort Worth. Første etape var KLM fra København via Amsterdam til Houston, hvor en Toyota RAV4 ventede på de næste dages tur gennem Texas, Louisiana og Mississippi.

27. december 2016

Fra København til Houston med KLM

Julen var veloverstået, og tirsdag morgen mellem jul og nytår gik turen mod København Lufthavn. Første fly var til Amsterdam og derfra videre med KLM til Houston i Texas.

Det er ikke ligefrem årets store dag for forretnings- og pendlertrafik, men til gengæld er der mange, der bruger dagene mellem jul og nytår på ferie. Der var derfor også pæn kø ved KLMs check-in denne morgen.

Timingen var lidt spændende, fordi Danmark og andre dele af Nordeuropa netop havde fået besøg af stormen Urd. Jeg gik derfor ombord med lidt krydsede fingre, men flyet kom planmæssigt afsted, og halvanden time senere stod jeg i Amsterdam.

Mellemlanding i Amsterdam

Jeg foretrækker generelt flyskifte i de store lufthavne på det europæiske fastland frem for Heathrow, når jeg skal til USA. I Amsterdam er det normalt et ret ligetil skifte, hvor den vigtigste ekstra øvelse er paskontrollen, når man forlader Schengen.

I 2016 kunne paskontrollen i Amsterdam blandt andet klares via selvbetjeningsautomater. Det gjorde denne del af turen hurtigt overstået, og så var det ellers videre mod gaten til Houston.

God plads på Boeing 747 til Houston

Flyet fra Amsterdam til Houston var en Boeing 747-400, og der ventede omkring ti timer i economy class. Jeg har fløjet med KLM mange gange og har generelt gode erfaringer med selskabet, men i economy er pladsen naturligvis ikke dramatisk anderledes end hos de fleste andre selskaber.

Til gengæld var heldet med mig denne dag. Flyet var kun omkring halvt fyldt, og i første omgang havde jeg tre sæder helt for mig selv.

Sådan skulle det ikke helt blive. Personalet begyndte at flytte lidt rundt på passagererne, så flere kunne få glæde af den tomme plads. Resultatet blev, at vi var to personer om tre sæder. Stadig væsentligt bedre end tre personer om tre sæder, og jeg fik faktisk sovet lidt undervejs.

Flymad og egen underholdning

Jeg flyver ikke for madens skyld, men KLMs economy-mad hører heller ikke til det værste, jeg har fået serveret på en transatlantisk flyvning. Det gjorde, hvad det skulle.

Underholdningen var den efterhånden normale skærm i sædet med film, tv og musik. Jeg har dog som regel min egen iPad og hovedtelefoner med, så jeg ikke er afhængig af, om flyets udvalg er interessant, eller om skærmen foran mig overhovedet virker.

Jeg forlod flyet klokken 13.50 i Houston. En time senere sad jeg i min lejebil. Det var svært at klage over den overgang fra flysæde til roadtrip.

Immigration i Houston i 2016

I løbet af 2016 landede jeg i USA gennem fem forskellige lufthavne, og oplevelsen med ESTA og selvbetjeningsmaskiner var forskellig næsten hver gang. Nogle steder kunne stort set alle gå til automaterne, mens andre havde forskellige regler afhængigt af pas og tidligere USA-rejser.

I Houston blev vi denne dag sendt gennem selvbetjeningsmaskinerne. Fra jeg stillede mig i immigrationsområdet, til den del var overstået, gik der omkring 30 minutter.

Det er værd at understrege, at dette beskriver min indrejse i december 2016. Proceduren er ændret siden. Houston Intercontinental oplyser i dag, at almindelige internationale rejsende går gennem immigration hos en CBP-officer, mens Global Entry har egne kiosker.

Her kan du læse mere om immigration i USA og Canada.

Bagagen skal med gennem tolden

Efter immigration gik turen ned til bagagebåndet og derefter gennem toldområdet. Ved første indrejse i USA henter man sin indcheckede bagage, også hvis man bagefter skal videre med et amerikansk indenrigsfly.

Skal man videre, afleveres bagagen igen efter tolden ved transfer/recheck. Slutter flyrejsen i Houston, fortsætter man i stedet ud i ankomstområdet. Det sidste var tilfældet for mig denne dag.

Fra terminalen til Rental Car Center

Jeg fulgte skiltene mod Ground Transportation og videre til bussen til Rental Car Center.

Houston Intercontinental har biludlejningsselskaberne samlet i et fælles Rental Car Center et stykke fra terminalerne. En gratis shuttlebus klarer turen derud.

Det system findes stadig. I dag oplyser Houston Airports, at Rental Car Center ligger omkring fem minutters bustur fra terminalerne, og at alle lufthavnens biludlejningsselskaber holder til samme sted.

Jeg har hentet bil i Houston flere gange og beskrevet hele forløbet fra ankomst til man kører væk fra lufthavnen. Her kan du læse mere om billeje i Houston.

Lejebil hos Alamo

Denne gang havde jeg lejet hos Alamo. Jeg har gennem årene hentet biler hos stort set alle de store amerikanske udlejningsselskaber og har ikke nogen særlig loyalitet. Prisen og vilkårene betyder mere for mig end logoet over skranken.

På det tidspunkt havde jeg allerede lejet bil mere end 40 gange i USA og Canada, så proceduren var efterhånden velkendt. Bilen var booket gennem de biludlejningssider jeg anbefaler, og selve afhentningen var ikke anderledes end så mange gange før.

En flink medarbejder fandt reservationen og gik de sædvanlige spørgsmål igennem. Og naturligvis kom de sædvanlige tilbud om større bil, ekstra forsikringer og andre tillæg. Det er en del af ritualet ved en amerikansk udlejningsskranke.

Her kan du læse min detaljerede gennemgang af, hvordan udlevering af lejebil i USA foregår, og hvilke ekstra produkter man typisk bliver tilbudt ved skranken.

Toyota RAV4 til roadtrippen

Jeg havde booket en SUV i klassen Toyota RAV4 eller lignende. Det er omtrent samme størrelse som blandt andet Ford Escape og Kia Sportage.

Alamos egen del af parkeringskælderen så temmelig tom ud denne eftermiddag. Alamo og National hører til samme koncern, så der blev hentet biler ovre fra naboens område. Resultatet blev en Toyota RAV4.

Dermed var flydelen af dagen officielt slut, og roadtrippen kunne begynde.

Amerikansk SIM-kort hos T-Mobile

I 2016 købte jeg stadig et amerikansk SIM-kort på mine USA-ture. Senere fik jeg et dansk mobilabonnement med roaming i USA og slap dermed for den del af ritualet.

På vej ud af Houston gjorde jeg derfor holdt hos T-Mobile og fik købt et SIM-kort med data. Det havde jeg efterhånden gjort mange gange i USA og også en enkelt gang i Canada, så heller ikke her var der de store overraskelser.

Her kan du læse min gennemgang af SIM-kort og mobildata på roadtrip i USA.

Første overnatning i Beaumont

Houston var kun indgangen til denne roadtrip. Jeg skulle ikke bruge tid i byen og fortsatte derfor østpå til den første overnatning i Beaumont.

Netop den første overnatning er en af de bookinger, jeg gerne har på plads hjemmefra. Efter en lang flyrejse gider jeg ikke begynde at lede efter et motel, og adressen på første overnatningssted er desuden god at have klar i forbindelse med rejsen og indrejseoplysningerne.

Her kan du læse mere om de typer overnatning jeg anbefaler at bestille på forhånd.

Texas, Louisiana og Mississippi på programmet

Planen var nu at fortsætte fra Texas gennem Louisiana og frem mod Mississippi, inden ruten senere skulle tilbage mod Fort Worth til nytårsaften.

Dallas og Fort Worth havde jeg besøgt tidligere. Af de to byer var det især Fort Worth, der havde givet lyst til et gensyn, så det virkede som et passende sted at slutte 2016 og begynde et nyt år.