Halvvejs på Route 66, Santa Fe og neon i Albuquerque

Så nåede vi halvvejs på Route 66 og fik morgenmad på Midpoint Cafe – også kendt som Ugly Crust Pies. Vi fik også set på biler og adobe huse og fandt til sidst en overnatning i Albuquerque som var en positiv overraskelse og som lå på Route 66.

Midpoint Cafe halvvejs på Route 66

Byen Adrian i Texas er som så mange andre små, nærmest ikke eksisterende, byer på Route 66. Der er dog en enkelt alt overskyggende forskel på Adrian og de andre byer på Route 66 og det er at Adrian er halvvejs på Route 66. Her er der lige langt til Chicago og Los Angeles.

Den eneste rigtige måde at fejre det på, når man rejser ad Route 66, er ved at holde ind på Midpoint Cafe og bruge lidt tid i den hyggelige diner.

Sen morgenmad og United Nations på Route 66

Vi spiste lidt sen morgenmad, efterfulgt af en Cherry Cobler og hilste på stedets ejer, Fran. Hun betegner selv stedet som United Nations og som vi sad der var båsene fyldt med folk fra England, Italien og så os fra Danmark. Så demografien på resten af stoppene på Route 66 passer også godt ind her, hvor langt de fleste kommer fra et land udenfor USA.


Det er stadig muligt at holde ind forbi Midpoint Cafe, men det er ikke godt at vide om det bliver ved med at være sådan. Stedet er nemlig sat til salg. Kunne dog forstå interesserede har meldt sig, men der bliver ikke solgt til hvem som helst. Stedet skal jo gerne drives videre i samme ånd som de sidste mange år.


Bilmuseum på Route 66

Efter Midpoint Cafe lå der en lang rute foran os. Dagens rute sluttede i Albuquerque og vi havde valgt den gamle Route 66 nordvest på til Santa Fe.
På vejen til Santa Fe kom vi forbi et Route 66 auto museum. Er man ikke interesseret i biler kan man spare de 10$ og nøjes med dem man ser på Route 66 muséerne og dem man møder på sin vej.

Museet havde omkring 20 biler i varierende stand. Nogle enkelte var lidt specielle og der stod præmier og pokaler ved nogle af bilerne vundet for flot restaurering mm.


Hvad vi ikke vidste på dette tidspunkt var, at et par dage senere i Williams, AZ ville vi komme forbi et Route 66 bil træf hvor der var så mange biler at vi end ikke så dem alle. Det var en fed oplevelse og der kommer et indlæg og en masse billeder derfra senere.

Adobe huse i Santa Fe på Route 66

Santa Fe er ikke som amerikanske byer er flest. Arkitekturen er udpræget adobe stil og byen ligger ikke i et typisk grid layout men har en masse små, snoede veje som gjorde vi blev lidt lost i forhold til Route 66 og endte med at køre den forkerte retning ud af byen (vi fulgte blot Route 66 skiltene, men ensrettede veje og manglende fornemmelse for nord/syd-øst/vest fangede os på det forkerte ben).
Vi havde ikke lagtmplaner for Santa Fe, så vi strakte blot ben en times tid og fik noget koldt at drikke. Byen har et hyggeligt område omkring byens Old Plaza. Det er dog meget af det samme mht shopping: gallerier, indianer smykker og håndværk.


Overnatning i Albuquerque på ROute 66

Vi havde ikke bestilt overnatning i Albuquerque, så med hjælp fra en brochure om byen og et kort, fandt vi frem til et hotel på Route 66 som havde et $ tegn (som betyder billigt) og som havde wi-fi og gratis parkering.
Vi var forberedt på, at det var et hotel magen til de mange andre vi havde set langs Route 66 og at området var hovedvej med diverse forladte/slidte forretninger og fast food joints.

Neonskilte og god stemning i Albuquerque på Route 66

Vi blev positivt overrasket. Hotellet lå lige for enden af den mest pulserende Route 66 strækning vi har set. Fra hotellet og en lille kilometer ind mod downtown lå en række restauranter, barer, natklubber og en enkelt gentlemans club. Men ud over at have liv så havde gaden også en masse neonskilte som tilførte det sidste til en rigtig Route 66 oplevelse.






Udover Route 66 så har Albuquerque fået en renæssance i de senere år med tv-serien Breaking Bad.

Andre roadtrip oplevelser:

Grand Canyon Caverns Suite på Route 66

Da planlægningen til Route 66 turen gik i gang, vidste jeg vi ville komme forbi Grand Canyon Caverns. Vi havde besøgt stedet i 2005 og ville tjekke deres hjemmeside for at se om der var noget nyt – og det var der.

Mariposa Grove, Yosemite Natl. Park

Vi overnattende tæt ved Yosemite, så der var god tid til dagens program. Efter en lille tur fra Oakhurst til indgangen til Yosemite kørte vi mod Mariposa Grove.

2 Comments

  1. Har lige været ved Midpoint Cafe i dag i Adrian….den er lukket og sat til salg, pga. medical issues hos ejeren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada