Route 66 og Old Joliet Prison

Et gensyn med Route 66 det sidste stykke til Chicago. Nye stop var bl.a. Old Joliet Prison, flere tankstationer og vægmalerier.

1 april, 2018

Gensyn med Route 66 mod Chicago

Min sidste dag på denne roadtripblev brugt til at køre ad Route 66 fra Litchfield op til Chicago. Jeg skulle med et fly fra Chicago kl 22, så havde god tid til at opleve Route 66 i løbet af dagen.

Route 66 var et gensyn for mig, men der sneg sig et par enkelte nye stop ind, som der ikke var tid til på mit første besøg i 2011.

God skiltning på Route 66

Skiltningen til Route 66 i Illinois er god. Kører du ruten en dag, vil du flere steder se Route 66 deler sig. Der er nemlig ikke én rigtig Route 66. Der er flere forskellige, som var i brug i forskellige perioder.

Murstensvejen på Route 66

Route 66 var ikke asfalteret hele vejen fra Chicago til Los Angeles i 1920’erne og 1930’erne. Hvor der ikke var asfalt, kørte du på en grusvej. Enkelte steder var grusvejen opgraderet til brick road.

Enkelte steder kan du stadig opleve denne murstensbelægning. Da jeg var fobi i 2011 var dele af strækningen lukket pga. renovering, men nu var hele vejen åben.

Brugen af mursten (bricks) var normalt som vejbelægning på denne tid. Indianapolis Speedway havde også mursten som belægning i sin tid. Det er derfor stedet i dag refereres til som The Brickyard. I dag kan du stadig se mursten på Indianapolis Speedway, da målstregen stadig er en række bricks.

De små oplevelser på Route 66

På mange måder illustrere The Mill hvorfor jeg ikke anbefaler Route 66 til førstgangs roadtrippere.
Route 66 kræver mere planlægning end den klassiske roadtrip rute på vestkysten. Oplevelserne er ikke bombastiske klassikere som Grand Canyon, Death Valley, Yosemite og San Francisco. Oplevelserne er langt hen af vejen små stop i vejkanten ved steder du ikke kendte til, da dagen startede.

Det kan være en stor mundfuld på ens første roadtrip, hvor forventningen er grandiose naturoplevelser og ikoniske monumenter og ting man har set på tv og film.

The Mill var lukket denne dag, som så meget andet. Det var pga. at det var påskesøndag. En af de få helligdage i USA hvor rigtig mange ting holder lukket. Specielt i de mindre byer, men flere ting i de store er også lukkede denne dag, så planlæg din shopping på en anden dag, hvis du er i USA i påsken.

Påskelukket og koldt på Route 66

Fra Lincoln kørte jeg til Atlanta, IL hvor jeg så Smiley Water Tower og ikke mindst nogle af de mange vægmalerier der pryder mange små byer på Route 66, specielt i Pontiac, som jeg kom til senere på dagen.

Fordi det meste havde lukket, herunder klassiske diners og andre food stops på Route 66, måtte jeg ty til et Dixie Truck Stop for frokost og et bio-break.

Turen nordpå fra New Orleans var langsom blevet køligere og temperaturen faldt til det laveste denne dag, hvor jeg også nåede at opleve lidt snefnug.

Det vigtigste Route 66 stop i Illinois

Pontiac, IL var et gensyn fra 2011. Byen er et must-stop på Route 66, da det gemmer på en masse traditioner og mange af de ting der pryder billeder i bøger om Route 66.

Route 66 museet i Pontiac skal du afsætte tid til på din Route 66 roadtrip. Specielt hvis du også har filmen Cars som en del af din research til turen. En af figurerne i Cars er inspireret af en af de biler du finder på museet.

Bag museet holder endnu mere historie parkeret, og er et godt sted for at tage på mural-safari.
Pontiac har en masse murals (vægmalerier) rundt om i byen – enten reklamer eller som illustration/kunst.
Pontiac har også et bilmuseum for Pontiac biler. Også et hyggeligt stop.

Tankstationerne på Route 66

På min rute op mod Joliet gjorde jeg stop ved et par restaurerede tankstationer. Det var gensyn fra 2011, og ikke meget så anderledes ud.
I højsæsonen er de bemandede og åbne (dog ikke med benzin i standerne) og du kan snakke med de lokale, som driver og restaurere dem. En stor del af det at opleve Route 66.

Old Joliet Prison på Route 66

Sidste stop inden lufthavnen var Old Joliet Prison. Et stop jeg ikke nåede i 2011.
Stedet lukkede som fængsel i 2002. I dag kan du komme på guidet tours af Old Joliet Prison.

Old Joliet Prison er fra 1858 og har et dramatisk udtryk i byggestil og materialevalg. Det står som en gul fæstning i en lidt slidt del af byen.

Flere film og tv-hold har besøgt Old Joliet Prison gennem årene for at optage ved eller inde i bygningerne, bl.a. Blues Brother, Prison Break, Mindhunter m.fl.

Billeje med fuld-til-fuld

På vej til lufthavnen med min lejebil, stoppede jeg ind forbi en tankstation for at fylde tanken. Jeg havde lejet bilen med fuld-til-fuld.
Lejer du bil med ekstra chauffør inkluderet, er der ofte en tankfuld benzin inkluderet i prisen. Det er ikke altid tilfældet når du blot lejer bil til en chauffør.

Jeg fik tilbuddet om at købe en tankfuld benzin da jeg afhentede min lejebil. Du sparer en lille smule ved at fylde bilen selv, men det er ikke altid lige praktisk.
Har du et stramt program på vej til lufthavnen, så er det ikke sikkert du har lyst til at stresse over at finde en tankstation og fylde bilen.

Her kan du læse mere om udlevering af lejebil.

Flyveturen hjem med SAS

Flyveturen hjem med SAS fra Chicago direkte til København gik uden anmærkninger. Flyet var ikke helt fyldt, og jeg var heldig ikke at have en sidemand så havde plads til at brede mig og sov en stor del af turen.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten på Route 66 jeg kørte i beskrivelsen ovenfor. Den gik fra Litchfield, IL op til ORD lufthavnen i Chicago.

Route 66

Route 66 er nok den mest ikoniske roadtrip rute. 4000 km på tværs af USA fra Chicago til Los Angeles. En strækning fyldt med historie, Small Town America, et evigt skiftende landskab og masser af must-see stop. Hvis du overvejer at køre den ikoniske Route 66 strækning som roadtrip, finder du mere info via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Halvvejs på Route 66, Santa Fe og neon i Albuquerque

Så nåede vi halvvejs på Route 66 og fik morgenmad på Midpoint Cafe – også kendt som Ugly Crust Pies. Vi fik også set på biler og adobe huse og fandt til sidst en overnatning i Albuquerque som var en positiv overraskelse og som lå på Route 66.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada