Fra Atlanta til Nashville: Trafikkaos og countrymusik på landevejen

Jeg havde regnet med en forholdsvis ligetil køretur fra Atlanta til Nashville i min Ford Mustang cabriolet. Sådan skulle det ikke helt gå. To lange køer, den ene efter et færdselsuheld, satte en stopper for enhver mulighed for at komme tidligt frem. Til gengæld fik jeg god tid til at udforske countrymusikken på de lokale radiostationer og fandt et nummer med Dierks Bentley, der efter min mening sagtens kunne gøre sig som amerikansk nationalsang.

30. marts, 2012

Fra Atlanta til Nashville med indkøb hos Walmart

Efter formiddagens besøg hos CNN og World of Coca-Cola var det blevet tid til at fortsætte min roadtrip. Næste stop var Nashville i Tennessee, hvor jeg gerne ville nå frem, mens der stadig var tid til at opleve lidt af byen.

Jeg forlod Downtown Atlanta omkring klokken 12.30. Det var fredag og en ganske almindelig arbejdsdag, så der var allerede godt med trafik på vej ud af byen. Inden jeg for alvor kunne sætte kursen nordpå, havde jeg dog nogle svinkeærinder, der skulle klares.

Jeg manglede blandt andet en køletaske, vand og snacks til de mange timer på landevejen. Det var også ting, som jeg ville få brug for senere på turen, så jeg gjorde stop ved en Walmart i den nordlige udkant af Atlanta og fik handlet det hele på én gang.

Da jeg igen sad bag rattet med GPS’en indstillet på Nashville, var bilen forsynet med det mest nødvendige, og jeg var klar til resten af dagens køretur.

Lange køer på Interstate mellem Atlanta og Chattanooga

Selv om jeg efterhånden var kommet uden for Atlanta, blev trafikken ikke ligefrem mindre. På I-75 nordpå mod Chattanooga var der tæt trafik næsten hele vejen. Der var tre vejbaner i hver retning, men alligevel var der ikke mange rolige øjeblikke.

På trods af lidt kø ud af Atlanta lykkedes det mig faktisk at vinde omkring en halv time i forhold til GPS’ens oprindelige ankomsttid på de første 180 kilometer. Og det var vel at mærke uden at overskride hastighedsgrænserne.

Jeg var derfor begyndt at glæde mig over udsigten til at nå tidligere frem til Nashville, end jeg først havde regnet med. Måske kunne jeg alligevel nå lidt mere den første aften i byen.

Så gik det hele i stå.

Pludselig ramte jeg en kø, hvor trafikken næsten ikke bevægede sig. Der havde været flere perioder med tæt trafik tidligere på turen, så i første omgang regnede jeg med, at det hurtigt ville løse sig. Det viste sig at være lige lovlig optimistisk.

Mens jeg sad og ventede, kunne jeg se den halve time, jeg havde vundet på GPS’en, langsomt forsvinde. Først var jeg tilbage ved den oprindelige ankomsttid. Så begyndte forsinkelsen at vokse.

Da der endelig kom gang i trafikken igen, havde jeg mistet hele min tidsgevinst og yderligere ti minutter. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der havde forårsaget den enorme kø.

Med knap 200 kilometer tilbage til Nashville håbede jeg stadig på at kunne hente noget af tiden. Trafikken begyndte da også at glide bedre, og GPS’ens ankomsttid rykkede igen i den rigtige retning.

Men så kom kø nummer to.

Denne gang var det oprydning efter et færdselsuheld, der havde sat trafikken i stå. Der var ikke andet at gøre end at vente på, at der igen blev åbnet op, og vi kunne komme videre mod Nashville.

Det hele endte med, at jeg nåede frem til mit motel præcis på det tidspunkt, som GPS’en oprindeligt havde foreslået, da jeg sad på parkeringspladsen ved Walmart i Atlanta. Først havde jeg vundet en halv time, så havde jeg mistet den og mere til, og til sidst var jeg tilbage ved udgangspunktet.

Så meget for at forsøge at komme tidligt frem.

Countrymusik og Dierks Bentley på vej mod Nashville

Når man sidder fast i trafikken på en amerikansk interstate, er der ikke så meget andet at lave end at kigge på bilerne omkring sig og lytte til musik.

Jeg havde desværre ikke Sirius satellitradio i min Ford Mustang, så jeg måtte nøjes med de almindelige FM-stationer. Heldigvis er der et ganske bredt udvalg af radiokanaler i denne del af USA, blandt andet en hel del religiøs musik. Vi befandt os trods alt i det amerikanske bibelbælte.

Men når nu jeg var på vej til Nashville, var det selvfølgelig oplagt at finde en station, der spillede countrymusik.

På de forskellige countrystationer blev især ét nummer spillet en del: Dierks Bentleys Home. Det var en forholdsvis afdæmpet countrysang, som hyldede USA, det store land og dets historie.

Sangen var udkommet som single i oktober 2011 og var med på Bentleys album Home, som udkom i 2012. Den var altså stadig aktuel, da jeg sad og lyttede til den på vej gennem Georgia og Tennessee.

Jeg syntes faktisk, teksten fungerede ganske godt som en hyldest til USA. Den beskrev både landets størrelse og de mere følelsesladede sider af dets historie, herunder de vanskeligheder, landet havde gennemgået, og de ar, de havde efterladt. Selvfølgelig var der også nogle af de lidt sukkersøde klichéer, som man næsten forventer af den slags countrysange.

Men skulle USA en dag stå og mangle en ny nationalsang, synes jeg nu, at Dierks Bentley havde leveret en ganske god kandidat.

Du kan høre Home her:

Endelig fremme i Nashville

Trods al trafikken kom jeg altså frem til Nashville omkring det tidspunkt, GPS’en oprindeligt havde beregnet. Det var ikke helt den køretur, jeg havde forestillet mig, da jeg forlod Atlanta, men køerne havde i det mindste givet mig god tid til at lytte til musik og komme i den rette countrystemning.

Nu var jeg nået frem til en by, som er uløseligt forbundet med netop countrymusik. Næste punkt på programmet var derfor at finde ud af, hvad Nashville havde at byde på, når mørket faldt på.

Ofte stillede spørgsmål om køreturen fra Atlanta til Nashville