Vin, øl og underholdning i Huntsville

Har du en aften eller to i Huntsville, AL kan du få nogle gode mad og drikkeoplevelser. Bl.a. kan du drikke på en skole, hvor du også finder en speakeasy.

4 og 6 maj, 2017

Church Street Wine Shoppe

I forbindelse med en konference i Huntsville, havde jeg mulighed for at besøge flere steder med mad, drikke og underholdningsoplevelser.

Den første aften mødtes jeg først med nogle andre konferencedeltagere til noget vin. Der ville være masser af craft brew til konferencen, så lidt vin til afveksling ville ikke skade.
Church Street Wine Shoppe er en lille, men velbesøgt vin butik, med udskænkning af både vin og øl, samt et lille køkken der kan lave snacks.

Jeg havde håbet på at prøve noget vin fra Alabama (næsten alle stater i USA laver vin) men Alabama vin udgør kun en brøkdel, og er ikke specielt god. Og slet ikke til at denne butik ville servere den.

Jeg fik dog en omgang god vin med en smagning af diverse.
God sommelier, som på baggrund af dine præferencer kan sammensætte en god oplevelse.

AM Booth’s Lumberyard

Åbningsarrangementet til konferencen blev holdt på A.M Booth’s Lumberyard.

Et stort musik, bar og underholdningssted som fint håndterer flere optrædender på en gang. Vi havde musik i flere af barerne og tivoli-spil (skydetelt mm).

Ikke sikkert du vil opleve det samme hvis du besøger, men et godt udvalg af øl kommer du ikke udenom, og bartendere som kan deres kram.

Campus 805

Min sidste aften i Huntsville var jeg på Campus 805. Her ligger bl.a. Straight to Ale, som jeg havde besøgt på min Bike & Brews tur tidligere på mit besøg i Huntsville.

Campus 805 er primært en gammel middle school som er lavet om til et brewery (Straight to Ale) men der ligger flere mad og drikke muligheder i et par omkringliggende bygninger.

Campus 805 har et brewery, to barer, en Speakeasy og en arkade hall med fokus på pinball.

I alt ligger der to breweries (det andet er Yellowhammer), flere spisesteder, en bar, en Speakeasy og en arcade hall med fokus på pin ball.

Ikke så meget anderledes end du ellers kan finde i Huntsville eller rundt om i USA, men dette foregår alt sammen på en gammel skole.
Du går rundt på skolens gange for at komme til de forskellige ting og gennem skolens gymnastiksal, hvor Straight to Ale har deres bryggeri.

Der er stadig skabe på gangene og Detention Room har skiltet på døren.

Speakeasyen er gemt væk bag nogle lockers som kan køres til siden. Her kan du smage Straight to Ales vodka, rom og gin.

I pin ball arcaden, hjalp den lokale pin ball gang (det hedder det og de går klædt som på et bowling hold) med at få nogle prøvespil. En af maskinerne var booket op så den streamede live til nettet.

Mellem Campus 805, Lumberyard og hvad der ellers er af muligheder i Huntsville, går du ikke forgæves hvis du er på jagt efter en tur i byen.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Amicalola Falls State Park

Amicalola Falls ligger lidt nord for Atlanta, hvor Smoky Mountains begynder. Et vandfald på 222 meter du kan hike til toppen af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada