Muscle Shoals og white bbq sauce

Muscle Shoals er ikke kendt af mange, men er hjørnestenen i meget af den musik du kender. Turen var også et gensyn med den hvide bbq sauce.

4 maj, 2017

Muscle Shoals Sound Studio

Selvom du har en bred musiksmag af både nyt og gammelt så er det ikke sikkert du kender til Muscle Shoals.
Men du har nok lyttet til musik som er indspillet her.

Jeg var i Huntsville nogle dage og tog en tur ud til Muscle Shoals og det berømte Sound Studio på Jackson Highway.

Stedet ser ikke ud af meget ude fra, men indenfor gemmer den på en historisk tidslomme og et aktivt lydstudie, som stadig benyttes til indspilninger. Kort før mit besøg havde Dan Auerbach fra The Black Keys været forbi.

Den ukendte men berømte lyd

Stedet blev ombygget i 1969, da Muscle Shoals Rhythm Section forlod FAME Studio og startede deres eget.
Fra da af gik det stærkt og hundredevis af navne har været igennem studiet, bla.The Rolling Stones, Aretha Franklin, Wilson Pickett, Willie Nelson, Lynyrd Skynyrd, Joe Cocker, Levon Helm, Paul Simon, Bob Seger, Rod Stewart og Cat Stevens m.fl.

Cher’s sjette album tog navn efter stedets adresse, 3614 Jackson Highway og artwork på album coveret var først med adresseskiltet på bygningen. Efterfølgende blev det til føjet på bygningen.
Det og mange andre detaljer og røverhistorier fåes når du tager en tur på stedet. Den eneste måde at se det indefra.

Guidet tour på Jackson Highway studiet

Turen starter i kælderen, hvor der var lounge ag afslapning for stedet gæster.

Ovenpå ligger studiet og instrumenter står stadig der hvor de lød bedst dengang og nu.

Ikke alt er originalt. Studiet lukkede i 1979 da de flyttede i nye lokaler og har siden været brugt til bl.a isenkræmmer (hvilket SUN Studio i Memphis også blev brugt til).

I 2013 blev det gamle studio restaureret og har haft tours siden.

Der er også lavet en super dokumentar om stedet og den “krig” der udbrød mellem studierne i byen, da The Swampers forlod FAME for at lave deres eget.

Besøg Jackson Highway Studio i Muscle Shoals

Her kan du finde mere info om åbningstider og billetter til en guidet tour på Muscle Shoals Sounds Studio i Muscle Shoals.

White BBQ sauce i Alabama

Regnvejr ødelagde mine planer for at se nærmeste på den natur de har i det nordlige Alabama. I stedet tog jeg revanche med den white bbq sauce, jeg havde brugt på beef i stedet for kylling forleden.

Big Bob Gibson er stedet hvor white bbq sauce blev opfundet, så meget passende at tage der forbi for at prøve den igen.

Modsat Miss Myra i Birmingham, er Big Bob i Decatur mere et restaurant besøg, og ærlig talt lidt sjælløs.

Maden fejler dog ikke noget. Jeg fik mig en combo med ribs og chicken, og nu fungerede white bbq sauce som den skulle. Det smagte rigtig godt. Og deres ribs var lækre og kødet kom let af benene.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Drikkepenge i USA

Drikkepenge er en del af kulturen i USA. Du vil opleve en forventning om drikkepenge mage steder på din roadtrip. Nogle steder er du måske klar over det, mens andre steder kan være nyt for dig. Størrelsen på forventede drikkepengene varierer og skifter mellem % og faste beløb fra ydelse til ydelse. Følg linket og læs mere om drikkepenge og ikke mindst hvor meget.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada