156 sving på vejen til toppen af Pikes Peak, men denne gang valgte jeg toget. Pikes Peak Cog Railway tager dig op i godt 4.300 meters højde, og på de stejleste strækninger når stigningen op på 25 %. Der var køligt på toppen, men udsigten over Colorado var bestemt turen værd.
14. juni 2012
Fra Royal Gorge til Manitou Springs
Efter min togtur gennem Royal Gorge satte jeg kursen mod Manitou Springs, hvor dagens næste togtur ventede.
Der er omkring en time og et kvarters kørsel fra Cañon City til Manitou Springs, og jeg havde valgt en rute gennem landskabet syd for Colorado Springs.
Omkring 30 kilometer af turen gik langs militære områder ved Fort Carson og Butts Army Airfield. Det er ikke, fordi man ser voldsomt meget til militæret undervejs, men når man nærmer sig Colorado Springs, bliver det tydeligt, at man ikke bare skal dreje fra vejen, medmindre man har et legitimt ærinde.
Det var ellers en ganske fin køretur med udsigt til bjergene, men jeg havde ikke tid til de store stop undervejs.
Jeg skulle nemlig nå et tog.
Pikes Peak Cog Railway lige til øllet
Min tur med Royal Gorge Railroad var startet kl. 09.30 og varede omkring to timer plus det løse. Jeg havde billet til Pikes Peak Cog Railway kl. 13.20, og med godt en times kørsel mellem de to steder var tidsplanen lidt stram.
Det var lige til øllet, men jeg nåede frem.
Jeg havde heldigvis været forbi Manitou Springs dagen før for at købe min billet, som dog stadig skulle afhentes inden afgang.
Det betød, at jeg kendte byen og vidste, hvor jeg skulle hen.
Manitou Springs er en lille, snørklet turistby ved foden af Pikes Peak. Der er masser af besøgende, smalle gader og ikke altid den bedste fremkommelighed, når mange gerne vil det samme sted hen.
Heldigvis var der dengang en stor gratis parkeringsplads ved toget, så jeg behøvede ikke bruge tid på at lede efter en plads i villakvarteret omkring stationen.
Jeg fik hentet min billet og kom ombord. Nu kunne jeg slappe af de næste tre en halv time, mens toget klarede turen op og ned ad bjerget.
Tre måder at komme til toppen af Pikes Peak
Pikes Peak ligger vest for Colorado Springs og er et af de mest kendte bjerge i Colorado. Toppen ligger 14.115 feet over havet, hvilket svarer til cirka 4.302 meter.
Det gør Pikes Peak til en af Colorados mange såkaldte fourteeners, bjerge der er mere end 14.000 feet høje.
Der er grundlæggende tre måder at komme til toppen på.
Du kan køre selv ad Pikes Peak Highway. Det gjorde jeg på min roadtrip i 2008, og det vil jeg bestemt anbefale andre at prøve.
Turen minder på nogle måder om vejen op til Mount Evans, som i dag hedder Mount Blue Sky, men efter min mening er Pikes Peak mere interessant at køre op ad.
Der er flere skarpe sving, og udsigten er bedre på store dele af turen.
Du kan også gå til toppen. Det kræver dog både god kondition, en del forberedelse og ikke mindst tid. Den mest kendte rute er Barr Trail, som starter i Manitou Springs og er omkring 21 kilometer lang hver vej.
Det er en ganske alvorlig vandretur, hvor du bevæger dig fra cirka 2.000 meters højde til over 4.300 meter.
Den tredje mulighed er Pikes Peak Cog Railway, som jeg havde valgt denne gang.
Den bedste plads i Pikes Peak Cog Railway
Jeg havde været heldig med min plads i toget.
Jeg sad på første række med udsigt gennem både forruden og sideruden, så det var svært at få en meget bedre placering.
Det betød halvanden time med frit udsyn til jernbanen og landskabet foran toget, mens vi langsomt arbejdede os op ad Pikes Peak.
Til gengæld skulle jeg sidde samme sted på vejen ned, hvor jeg så ville få halvanden time med ryggen i kørselsretningen.
Men det kunne jeg jo bekymre mig om senere.
Pikes Peak Cog Railway har eksisteret siden 1891 og er en af de historiske turistjernbaner i Colorado.
Det er en tandhjulsbane, og det er nødvendigt, for almindelige tog ville have svært ved at klare de stigninger, som man finder på vej op ad Pikes Peak.
Der er flere tog på ruten, og derfor findes der steder undervejs, hvor togene kan passere hinanden.
Dengang blev noget af arbejdet med sporskifterne stadig udført manuelt.
Det har været en del af driften siden banens tidlige år, og det må være en noget kold fornøjelse at stå der om vinteren, når det blæser en pelikan, og snedriverne langs skinnerne kan være flere meter høje.
Banen blev omfattende renoveret efter min tur i 2012. Den lukkede i 2018 og genåbnede i 2021 med nye skinner, moderne tog fra Schweiz og en opdateret station.
De gamle tog, jeg kørte med, er derfor en del af banens historie.
Stigninger på 25 % op ad Pikes Peak
Toget kørte ikke ligefrem stærkt.
På de mere almindelige strækninger kunne det komme op omkring 10-11 miles i timen, svarende til 16-18 km/t.
Når vi nåede de stejleste stigninger på op til 25 %, faldt hastigheden til omkring 6-7 miles i timen.
Det lyder måske ikke særlig voldsomt, men når man sidder i et tog og kigger direkte op ad en jernbane med den stigning, får man en god fornemmelse af, hvor stejlt det faktisk er.
En stigning på 25 % betyder, at toget stiger 25 meter for hver 100 meter vandret fremdrift.
Det er noget mere, end en almindelig jernbane kan klare.
Det fik vi nu ikke nogen større teknisk forklaring på undervejs. Hvad der helt præcist sørgede for, at toget ikke gled baglæns ned ad bjerget, måtte man selv regne ud.
Der stod dog en model ved stationen, som viste princippet.
Mellem de to almindelige skinner ligger en ekstra skinne med tænder. Togets tandhjul griber fat i denne skinne, så det kan trække sig op ad bjerget og kontrollere hastigheden på vejen ned.
Efterhånden som vi kom højere op, ændrede landskabet sig.
Vi begyndte mellem træerne i de lavere områder, men længere oppe forsvandt skoven, og landskabet blev mere åbent med klipper, sten og lav vegetation.
Det er noget af det interessante ved turen op ad et bjerg som Pikes Peak. På forholdsvis kort tid bevæger man sig gennem flere forskellige klimazoner.
En halv time på toppen af Pikes Peak
Hele turen tog omkring tre en halv time i 2012.
Det var halvanden time op, en halv time på toppen og halvanden time ned igen.
En halv time er ikke voldsomt lang tid, men når man kommer op i mere end 4.300 meters højde, er det heller ikke nødvendigvis et sted, man skal blive alt for længe uden at være vant til højden.
Luften indeholder stadig omkring 21 % ilt, men lufttrykket er så meget lavere, at kroppen får væsentligt mindre ilt for hvert åndedrag end ved havoverfladen.
Nogle mennesker mærker højden med det samme, mens andre først får symptomer senere.
Det er ikke ualmindeligt at blive lidt forpustet, når man går rundt, og man skal ikke gøre alt for meget ud af at anstrenge sig, hvis man lige er kommet op fra en væsentligt lavere højde.
En halv time var nu også fin til at få set det vigtigste, kigge på udsigten og få taget de obligatoriske billeder af sig selv, så man kunne bevise, at man havde været oppe i mere end 4.300 meters højde.
Siden mit besøg er der også kommet et helt nyt Summit Visitor Center, som åbnede i 2021.
Her er der udstillinger, souvenirbutik og mulighed for at købe mad og drikke. Blandt andet de berømte Pikes Peak donuts, som i mange år har været en del af oplevelsen på toppen.
Kold, men god udsigt fra Pikes Peak
Der var omkring 10 grader på toppen, da vi ankom, men det blæste en del.
Det føltes snarere som 2-3 grader, og det var især mine kamerafingre, der hurtigt begyndte at fryse til.
Det er lidt specielt at stå i korte ærmer nede i Manitou Springs og kort tid efter have brug for varmt tøj på toppen af bjerget.
Men sådan er det ofte i Rocky Mountains, hvor temperaturen falder mærkbart med højden, og vejret kan skifte hurtigt.
Udsigten var heldigvis rigtig god.
Jeg synes faktisk, at udsigten fra Pikes Peak er bedre end den fra Mount Evans, som jeg også havde besøgt på en tidligere roadtrip.
Der er mere at se, og blandt andet har man en god udsigt over Colorado Springs, som ligger ved foden af bjerget.
Colorado Springs ligger allerede i omkring 1.800 meters højde, så der er ikke 4.300 meter ned til byen.
Men en højdeforskel på omkring 2.500 meter er selvfølgelig også noget, der kan mærkes, når man står og kigger ud over landskabet.
På klare dage kan man se langt ud over de store sletter øst for Rocky Mountains.
156 sving til toppen af Pikes Peak i bil
Selvom jeg valgte toget denne gang, synes jeg bestemt også, at turen i bil til toppen af Pikes Peak er værd at opleve.
Jeg havde selv kørt turen i 2008, hvor en del af vejen endnu ikke var asfalteret.
Pikes Peak Highway er omkring 31 kilometer lang fra indgangen til toppen og snor sig op gennem bjergene med masser af sving og store højdeforskelle.
De fleste kender tallet 156 sving, men det stammer især fra den cirka 20 kilometer lange racerstrækning, som bruges til Pikes Peak International Hill Climb.
Vejen var i mange år en kombination af asfalt og grus. Det gav en del udfordringer, ikke mindst fordi grus og sediment blev skyllet ned i bjergområdets vandløb og søer.
Efter en længere juridisk konflikt blev det besluttet at asfaltere hele vejen, og arbejdet var afsluttet inden motorsportsløbet i 2012.
Det gør selvfølgelig turen noget nemmere for almindelige bilister, men jeg syntes nu også, at grusvejen havde sin charme.
Det var i hvert fald en anderledes oplevelse at køre i lejebil på en bjergvej i mere end 4.000 meters højde.
Pikes Peak Highway er åben for biler på store dele af året, men vejrforholdene bestemmer, hvor langt man kan komme op.
Der er adgangsbetaling, og i højsæsonen benyttes tidsbestemt reservation til de øverste dele af vejen.
Jeg vil anbefale at afsætte god tid til køreturen, så du også har mulighed for at stoppe undervejs og nyde udsigten.
Pikes Peak International Hill Climb
Siden 1916 er der blevet kørt motorløb op ad Pikes Peak.
Pikes Peak International Hill Climb bliver også kaldt The Race to the Clouds, og det er en ganske passende beskrivelse.
Løbet starter i omkring 2.862 meters højde og slutter på toppen af Pikes Peak i 4.302 meters højde.
På de godt 20 kilometer skal kørerne altså klatre næsten 1.440 højdemeter gennem 156 sving.
Da jeg besøgte Pikes Peak i juni 2012, var der stor spænding om årets løb.
Det skulle nemlig være første gang, at hele ruten blev kørt på asfalt.
Tidligere havde bilerne skullet håndtere både asfalt og grus, men nu var der mulighed for at køre hurtigere på hele strækningen.
Løbet blev afholdt den 12. august 2012, og som forventet faldt der nye rekorder.
Dengang virkede det imponerende, at de hurtigste kunne klare turen på omkring 10 minutter.
Siden er det gået endnu hurtigere. I 2018 satte Romain Dumas den officielle rekord med en Volkswagen I.D. R på 7 minutter og 57,148 sekunder.
Det er en ganske voldsom hastighed på en vej, hvor jeg selv havde brugt betydeligt længere tid på at komme til toppen.
Du kan læse mere om løbet og historien på Pikes Peak International Hill Climbs officielle hjemmeside.
Nedturen fra Pikes Peak
Efter den halve time på toppen var det tid til at komme tilbage i toget og begynde turen ned ad bjerget.
Jeg havde stadig min gode plads på forreste række, som nu var blevet til en plads med ryggen i kørselsretningen.
Det betød, at jeg kunne se stort set det samme landskab igen, blot i omvendt rækkefølge.
Det havde været en lang dag.
Jeg havde allerede været med tog gennem Royal Gorge om morgenen, kørt videre til Manitou Springs og var nu på vej ned fra Pikes Peak efter endnu en togtur.
Og jetlag drillede stadig lidt.
Så jeg må indrømme, at jeg tog en lille skraber på vejen ned.
Jeg havde jo set det hele før 🙂
Toget var også fyldt, så jeg kunne ikke bare flytte til en anden plads for at få en anden udsigt.
Skal du vælge toget eller bilen til Pikes Peak?
Jeg har nu prøvet begge dele, og selvom togturen var en fin oplevelse, vil jeg nok foretrække at køre til toppen i bil.
Det skyldes først og fremmest friheden til selv at bestemme tempoet og stoppe undervejs.
På Pikes Peak Highway er der flere steder, hvor du kan holde ind og nyde udsigten. Du kan også bruge mere tid på toppen, hvis du har lyst, og hvis vejret er til det.
Med toget er du bundet af afgangstiderne og den tid, du får på toppen.
Til gengæld slipper du for selv at køre de mange sving, og du kan nyde udsigten hele vejen uden at skulle koncentrere dig om vejen.
Toget er også en oplevelse i sig selv, især på grund af de stejle stigninger og den historiske tandhjulsbane.
Er du interesseret i tog, vil jeg bestemt anbefale turen.
Men skal du kun besøge Pikes Peak én gang på en roadtrip i Colorado, og har du det fint med at køre på bjergveje, vil jeg nok anbefale turen i egen bil.
Det er selvfølgelig en smagssag, men det er også fordelen ved Pikes Peak. Der er flere måder at komme til toppen på.
Praktisk information om Pikes Peak Cog Railway
Manitou and Pikes Peak Cog Railway er i dag kendt som The Broadmoor Manitou and Pikes Peak Cog Railway.
Efter en omfattende renovering genåbnede banen i maj 2021 med nye tog og moderniserede faciliteter.
Turen starter fortsat i Manitou Springs, hvor toget kører de cirka 14 kilometer til toppen af Pikes Peak.
En almindelig tur tager i dag omkring tre timer, inklusive cirka 40 minutter på toppen.
Der er mulighed for at reservere bestemte pladser, når du bestiller billet. Jeg vil anbefale at gøre det i god tid, især hvis du besøger Colorado i sommermånederne.
Vær opmærksom på, at den gratis parkering, jeg benyttede i 2012, ikke længere findes på samme vilkår. Parkering ved stationen er betalingsparkering, og antallet af pladser er begrænset.
Du skal også være forberedt på, at det kan være betydeligt koldere på toppen end nede i Manitou Springs, selv på en varm sommerdag.
Adresse: 515 Ruxton Avenue, Manitou Springs, Colorado 80829.
Du kan finde aktuelle afgangstider, billetpriser og information om parkering på Pikes Peak Cog Railways officielle hjemmeside.
Vil du hellere køre selv, kan du finde oplysninger om adgang, reservationer og vejforhold på Pikes Peak Highway.
Ofte stillede spørgsmål om Pikes Peak og Cog Railway
Kort om togturen til toppen af Pikes Peak, højden, køreturen og hvad du skal være opmærksom på inden dit besøg.
Hvor højt er Pikes Peak i Colorado?
Pikes Peak er 14.115 feet højt, svarende til cirka 4.302 meter over havet. Bjerget ligger vest for Colorado Springs og er en af Colorados mange såkaldte fourteeners, som er bjerge på mere end 14.000 feet.
Hvor lang tid tager Pikes Peak Cog Railway?
En tur med Pikes Peak Cog Railway tager omkring tre timer inklusive cirka 40 minutter på toppen. Toget kører fra Manitou Springs til toppen af Pikes Peak og tilbage ad samme jernbanestrækning.
Kan man køre helt til toppen af Pikes Peak i bil?
Ja. Pikes Peak Highway er en cirka 31 kilometer lang bjergvej fra indgangen til toppen. Vejen er asfalteret hele vejen, men adgangen afhænger af vejrforholdene. I højsæsonen kræves der normalt en reservation til den øverste del af vejen.
Hvorfor kan toget køre op ad stigninger på 25 %?
Pikes Peak Cog Railway er en tandhjulsbane. Mellem de almindelige jernbaneskinner ligger en ekstra skinne med tænder, som togets tandhjul griber fat i. Det gør det muligt at køre op og ned ad langt stejlere strækninger end almindelige tog kan klare.
Er det koldt på toppen af Pikes Peak om sommeren?
Det kan sagtens være koldt på toppen af Pikes Peak, selvom temperaturen er høj nede i Colorado Springs. Bjerget ligger i mere end 4.300 meters højde, og både vind, lave temperaturer og hurtigt skiftende vejr er almindeligt. Medbring derfor varmt tøj, også om sommeren.
Hjælp med at hjælpe andre
Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Overnatning:
