Zipline ved Vail i Colorado: Højt over kløften

Højt at svæve, dybt at falde. En zipline-tur ved Vail i Colorado med god fart, masser af luft under fødderne og en fin udsigt over kløften. På nogle af banerne kom vi op omkring 50 km/t, og da det samtidig var en varm sommerdag i Rocky Mountains, var der også indlagt en pause med selvfrys.

15. juni 2012

Zipline ved Vail i Colorado

Efter min køretur gennem Rocky Mountains og et stop i Vail fortsatte jeg vestpå mod den lille by Wolcott, hvor jeg havde bestilt en zipline-tur hos Zip Adventures.

Wolcott ligger omkring en halv times kørsel fra Vail og er ikke nogen stor by. Herfra skulle jeg yderligere 4 miles, godt 6 kilometer, op ad en landevej til 4 Eagle Ranch, hvor Zip Adventures havde deres mødested, inden vi skulle videre ud til selve zipline-banen.

Det var dog ikke helt så nemt at finde frem til stedet, som jeg havde regnet med, for hjemmesiden havde ikke de bedste kørselsbeskrivelser, og allerede ved Wolcott kunne jeg se dele af zipline-banen ude i landskabet, uden at det var særlig tydeligt, hvor jeg skulle møde op.

Jeg fandt heldigvis frem til 4 Eagle Ranch, som ligger i et flot, åbent bjerglandskab nord for Wolcott, og hvor der ud over zipline også er mulighed for forskellige andre aktiviteter.

Det var anden gang, jeg skulle prøve zipline på en roadtrip i USA, så jeg havde en nogenlunde idé om, hvad der ventede, men jeg kunne allerede se på omgivelserne, at denne tur ville blive noget anderledes end den, jeg havde prøvet i Idaho et par år tidligere.

Her skulle vi nemlig ikke bare svæve mellem træerne i en skov, men ud over en kløft, hvor der flere steder var rigtig langt ned.

Sikkerhed frem for alt

Inden vi kunne komme afsted, skulle vi igennem den sædvanlige registrering og udfylde en waiver, altså en ansvarsfraskrivelse, hvor man blandt andet bekræfter, at man er bekendt med de risici, der kan være forbundet med aktiviteten.

Det er meget normalt i USA, og jeg havde efterhånden udfyldt en del af den slags papirer i forbindelse med blandt andet leje af jetski, ture i varmluftballon, ATV-kørsel og ridning.

Amerikanerne går generelt meget op i den slags formaliteter, så selvom sikkerheden virker til at være i orden, skal man selvfølgelig stadig have skrevet under på, at man er klar over, hvad man begiver sig ud i.

Efter papirarbejdet blev vi udstyret med hjelm og seletøj, som guiderne hjalp med at tilpasse, inden vi fik en kort introduktion til udstyret og de vigtigste sikkerhedsregler.

Det var tydeligt, at der var styr på sikkerheden, og selvom vi fik forklaret, hvordan udstyret fungerede, var det guiderne, der sørgede for at spænde os fast og koble os fra wirerne undervejs.

Det er også meget rart at vide, når man om lidt skal ud at hænge i en wire højt over en kløft.

Oplevelsen begyndte allerede med transporten

Da alle havde fået udstyret på plads, skulle vi transporteres ud til selve zipline-banen, og allerede her blev turen lidt mere interessant end forventet.

Vi skulle nemlig ikke afsted i en almindelig minibus, men i et terrænkøretøj, der så ud til at være bygget til noget mere krævende kørsel end turen mellem parkeringspladsen og en turistattraktion.

Køretøjet var en Pinzgauer, en østrigsk terrængående bil, som oprindeligt blev udviklet til militært brug, og som med sit fire- eller sekshjulstrukne design er velegnet til at komme frem på ujævne veje.

Vi blev kørt ad en ujævn vej gennem det åbne landskab og længere ud i området, hvor selve zipline-banerne lå placeret på tværs af kløften.

Det var en ganske fin start på oplevelsen, og det gjorde heller ikke noget, at man undervejs kunne nyde udsigten over de omkringliggende bjerge og det landskab, vi lidt senere skulle svæve hen over.

Praktisk gennemgang inden første zipline

Da vi nåede frem til den første del af banen, gennemgik vores to guider endnu en gang sikkerheden og forklarede, hvordan turene ville foregå, og hvad vi skulle være opmærksomme på ved start og landing.

Vi fik også forklaret, hvordan vi kunne ændre vores position i selen undervejs, og hvordan vi skulle holde kroppen, når vi nærmede os landingsplatformene.

Ved den første zipline blev det hele gennemgået lidt mere detaljeret, og den ene guide demonstrerede, hvordan man blev spændt fast til wiren, hvorefter det egentlig bare var at forlade platformen og lade tyngdekraften klare resten.

Det lyder meget nemt, og det er det egentlig også, men der er alligevel et øjeblik, hvor man lige skal vænne sig til tanken om at træde ud over kanten og stole på, at seletøjet og wiren nok skal holde en oppe.

Banerne var indrettet, så vi begyndte med nogle af de mere rolige strækninger, inden turen fortsatte til de længere og hurtigere ziplines. Det gav mulighed for at vænne sig lidt til udstyret og fornemmelsen af at hænge frit i luften, inden vi kom til de steder, hvor der virkelig var langt ned.

En otteårig pige på zipline

Zipline-banerne var placeret på tværs af en kløft, så der flere steder var ganske langt ned, når man først kom ud over kanten. Det var især på de længste strækninger, at man fik en god fornemmelse af højden, når man hang midt mellem de to platforme med kløften under sig.

Den yngste deltager på vores tur var en otteårig pige, som var med sammen med sin storebror på 11 år, og det viste sig hurtigt, at deres største udfordring ikke var højden, men derimod deres vægt.

På nogle af banerne vejede den otteårige simpelthen for lidt til at få ordentlig fart på, når hun skulle afsted, så guiderne måtte hjælpe hende ved at give hende et ekstra sving, inden hun blev sendt ud over kanten.

Det gik fint på de fleste strækninger, men på en enkelt bane mistede hun så meget fart undervejs, at hun ikke nåede helt ind til landingsplatformen.

Heldigvis var guiderne forberedt på, at det kunne ske, og de havde en lang stang, som kunne bruges til at få fat i deltagere, der stoppede lidt for tidligt, så de kunne blive trukket det sidste stykke ind.

Hendes storebror på 11 år havde endnu mindre held på en af turene, hvor han stoppede så langt fra platformen, at den lange stang ikke kunne nå ud til ham.

Her måtte guiden på modtagersiden selv spænde sig fast til wiren og bevæge sig ud for at hente ham, hvorefter de begge kunne komme sikkert tilbage til platformen.

Det hele foregik ganske roligt, og det var tydeligt, at guiderne havde prøvet den slags før og vidste, hvordan de skulle håndtere situationen.

Det var også meget rart at se, for selvom man selvfølgelig regner med at nå hele vejen over, er det betryggende at vide, at der er en plan, hvis man pludselig hænger stille midt på wiren.

Op mod 50 km/t på zipline

Efterhånden som vi kom længere gennem banen, blev turene både længere og hurtigere, og på nogle af strækningerne nåede vi op omkring 50 km/t.

Det lyder måske ikke specielt voldsomt, når man sammenligner med hastigheden i en bil, men det føles altså noget anderledes, når man hænger under en wire og har en kløft under fødderne, samtidig med at landskabet passerer forbi i ganske pæn fart.

Banerne var lavet, så man mistede noget af farten, når man nærmede sig landingsplatformene, men der var stadig brug for ekstra nedbremsning, især på de strækninger hvor man kom ind med god fart.

Ved landingen stod guiden derfor klar med et bremsesystem, hvor et reb blev brugt til at kontrollere den sidste del af turen, så man ikke bare kom susende ind mod platformen med samme hastighed, som man havde haft ude over kløften.

Det krævede selvfølgelig også, at man selv huskede at holde benene i den rigtige position og fulgte de instruktioner, man havde fået inden turen.

Det var heller ikke sådan, at vi skulle sidde pænt og stille i selen på alle turene, for guiderne gav os efterhånden mulighed for at prøve forskellige måder at komme afsted på.

På nogle af banerne kunne man forlade platformen både forlæns og baglæns, og undervejs kunne man lægge sig mere vandret i selen, så man nærmest svævede gennem luften med kroppen strakt ud.

Vi fik også mulighed for at køre to og to på nogle af strækningerne, hvilket blandt andet kunne være en fordel, hvis man gerne ville opnå lidt ekstra fart og undgå at ende med at hænge stille midt på wiren.

Det var en af de ting, jeg godt kunne lide ved denne zipline-tur, for der var lidt variation mellem banerne, og det var ikke bare den samme oplevelse, som blev gentaget seks gange.

En pause med selvfrys

Det var en varm sommerdag i Colorado, og selvom det måske ikke ser særlig fysisk krævende ud at hænge i en wire og lade tyngdekraften gøre arbejdet, så var der alligevel en del bevægelse mellem de forskellige baner.

Vi skulle gå lidt mellem platformene, og da det foregik i bjergene og i et forholdsvis kuperet terræn, kunne man godt få pulsen op, især når man samtidig havde seletøj og hjelm på i middagsvarmen.

Der var derfor indlagt pauser undervejs, hvor vi kunne få noget at drikke og lige komme til kræfter, inden vi fortsatte til de næste baner.

Ved en af pauserne var der også selvfrys.

Det var nu ikke nogen dårlig idé, for selvom vi befandt os i Rocky Mountains, var temperaturen efterhånden kommet godt op, og en iskold selvfrys kunne sagtens bruges til at køle lidt ned.

Det var også en fin anledning til at stå og snakke lidt om de ture, vi allerede havde været på, inden vi skulle videre til de sidste og længste ziplines.

300 meter zipline gennem kløften

Den sidste zipline var omkring 300 meter lang og tog os fra den øverste del af kløften og et godt stykke ned gennem landskabet, hvor vi undervejs kom tættere på de høje grantræer, som voksede på skråningerne.

Det var en af de bedste ture, fordi man både fik en god fornemmelse af højden og hastigheden, samtidig med at landskabet omkring en ændrede sig undervejs.

På de første dele af turen var der god luft under fødderne, men efterhånden som vi bevægede os længere ned gennem kløften, kom vi tættere på trætoppene, hvilket faktisk gjorde det lettere at fornemme, hvor hurtigt man bevægede sig.

Ved landingen var der ekstra meget fokus på nedbremsningen, fordi man kom ind med en ganske god fart, og her skulle man huske at trække benene lidt op, så man kunne komme sikkert ind på platformen.

Det var en passende afslutning på en tur, hvor vi både havde prøvet de kortere og mere rolige ziplines og nogle af de længere strækninger, hvor der var mere fart på og længere ned til jorden.

Min anden zipline-oplevelse i USA

Det var som nævnt anden gang, jeg prøvede zipline på en roadtrip i USA, og den første oplevelse havde været i Idaho tilbage i 2010.

Dengang foregik turen hovedsageligt fra træ til træ, hvor man bevægede sig mellem platforme i skoven, og det gav en noget anden oplevelse end her ved Wolcott, hvor vi i højere grad svævede hen over en åben kløft.

I Idaho havde de dog også en dobbelt zipline, hvor man kunne køre ved siden af hinanden på en strækning på op mod 500 meter, så der var også mulighed for at prøve nogle længere ture.

Du kan læse mere om den oplevelse i min artikel om zipline og andre aktiviteter på min roadtrip i Idaho i 2010.

Begge oplevelser havde deres charme, men jeg synes, at turen ved Wolcott var en rigtig fin kombination af fart, højde og udsigt, og så gjorde det heller ikke noget, at guiderne gav os mulighed for at prøve forskellige måder at køre på undervejs.

Er zipline ved Vail et besøg værd?

Jeg synes bestemt, at Zip Adventures ved Wolcott var en oplevelse værd, især hvis man i forvejen befinder sig i området omkring Vail eller Beaver Creek og gerne vil prøve noget andet end de mere traditionelle sommeraktiviteter i Rocky Mountains.

Banerne var tilpas forskellige til, at man ikke følte, at man bare gentog den samme tur flere gange, og samtidig foregik det hele i nogle ganske flotte omgivelser, hvor udsigten over kløften var en væsentlig del af oplevelsen.

Guiderne havde godt styr på sikkerheden og var gode til at hjælpe deltagerne undervejs, hvilket blandt andet blev demonstreret, da de to børn havde lidt problemer med at nå helt frem til landingsplatformene.

Du behøver ikke have prøvet zipline før, men det kræver selvfølgelig, at du har det nogenlunde med højder og er villig til at træde ud over kanten med en wire og et seletøj som det eneste, der holder dig oppe.

For mig passede turen rigtig godt ind som et stop på min roadtrip gennem Colorado, hvor jeg tidligere på dagen havde kørt gennem Rocky Mountains ad I-70 og besøgt Vail.

Efter nogle timer med zipline kunne jeg fortsætte tilbage mod øst og Keystone Resort, hvor der ventede nogle dage med konference.

Praktisk information om Zip Adventures ved Vail

Zip Adventures of Vail tilbyder fortsat guidede zipline-ture ved 4 Eagle Ranch nær Wolcott, omkring en halv times kørsel fra Vail.

Zipline-banen ligger i Alkali Creek Canyon og består af seks forskellige strækninger, hvoraf den længste er omkring 1.000 feet, svarende til cirka 305 meter. Undervejs bliver deltagerne transporteret mellem ranchområdet og selve banerne, og der er guider med til at stå for sikkerhed, instruktioner og hjælp ved start og landing.

En tur varer typisk omkring to en halv time inklusive instruktioner og transport, men du skal regne med at møde op i god tid inden den bestilte afgang.

Der er ikke krav om tidligere erfaring med zipline, men der gælder sikkerhedsregler og begrænsninger, blandt andet i forhold til vægt, påklædning og fysiske forhold. Det er derfor en god idé at kontrollere de aktuelle krav, hvis du planlægger at tage børn med.

Du skal også medbringe lukkede sko, da en del af turen foregår til fods i kuperet terræn, og du skal kunne bevæge dig mellem de forskellige platforme.

Adresse: 4098 Highway 131, Wolcott, Colorado 81655.

Mødestedet er ved 4 Eagle Ranch, hvor du skal registreres og have udleveret sikkerhedsudstyr, inden turen begynder.

Du kan finde aktuelle priser, afgangstider, adgangskrav og mere information på Zip Adventures officielle hjemmeside.