Min airbnb lejlighed i Toronto

Med fem nætter i Toronto, var det den oplagte mulighed for at afprøve airbnb, hvor du lejer en bolig af en lokal/privat.

3. juni, 2013

Airbnb billigere end hotel

Jeg kendte til priserne på hotellerne i forbindelse med den konference jeg deltog på (TBEX) og hvor det var mest fordelagtigt at bo i forhold til konferencecenteret og de aktiviteter der foregik undervejs.

Med det i mente gik jeg i gang med at søge på airbnb.

Rimelig hurtigt fandt jeg frem til en håndfuld lejligheder downtown tæt ved Maple Leaf Square og CN Tower.

Pris og anmeldelser blev vurderet

Der var mange fristende lejligheder og priserne var gode. I sidste ende var det en kombination af pris og anmeldelser af lejlighed og udlejer der gjorde udslaget (review systemet i airbnb er gennemført, men mere om det lidt senere).

Jeg endte med at vælge en lejlighed på Bremner Boulevard. Lige ved Union Station, Maple Leaf Square og 7 minutters gang fra CN Tower (6 minutter til konference centeret.

Prisen endte på ca. 1000 kr pr nat. Hoteller i samme område kostede næsten det dobbelte (lejligheden ligger i samme bygning som hotellet Le Germain, hvor et værelse kostede fra 1850 kr.).
Der var billigere alternativer i Toronto, men ikke så centralt.

Booking og kommunikation med udlejer

Jeg bookede lidt over en måned i forvejen og det er ikke meget anderledes end at booke på Hotels.com eller lign. Dog med den forskel, at udlejer skal godkende dig. Det gøres nemt ved at du verificerer dig i airbnb’s sytem (via Facebook, LinkedIn etc) og så ved at du fortæller hvad formålet med dit ophold er.

Så snart den proces går i gang, så er det udlejer du er i kontakt med. Min hed Petros, og han var super. Han håndterede alt med et smil og var hurtig til at svare.

Da det er private der lejer ud, så var der noget med en nøgle der skulle findes ud af. Ikke noget vi behøvede at aftale ved booking (jeg kendte ikke mit præcise ankomst tidspunkt), så det kunne vi blot ordne når vi kom tættere på.

Jeg sendte en sms dagen før afgang og endnu en da jeg stod og ventede på lufthavnsbussen så han vidste at tidsplanen holdt.

Tror ikke jeg var den første der kom til hans lejlighed med lufthavnsbussen (den holder lige udenfor bygningen), for han stod og ventede og bød mig velkommen.

Gennemgang af lejligheden

Lejligheden ligger i et bygningskompleks med hotel og shopping mall, så der var lidt forskelligt at blive introduceret til.

lejlighed_toronto_2013-8

Indgangen var lidt anonym og med en nøgle kunne du komme ind i en bar foyer med højt til loftet, og et par sofaer med to elevatorer. De kørte op til 9 etage (alle etager derop til var hotel).

På 9. Etage kom vi ud i en lobby hvor der var en concierge desk, som er bemandet 24/7. Lobbyen var kæmpe og havde flere sofagrupper og mange benyttede den til at sidde og arbejde i.

Vi gik videre gennem endnu en låst dør (der var elektroniske nøgler, som blot skulle holdes hen til et punkt) og kom ind til det motionscenter der hører til lejlighederne (der var også pool og festsal).

Der var nu fire elevatorer til at servicerer de 54. Etager. Vi skulle op på 38. Etage.

lejlighed_toronto_2013-12

lejlighed_toronto_2013-9

Gangarealet på etagen var som taget ud af en film, med gulvtæppe og anonyme, men stilfulde gange.

lejlighed_toronto_2013-11

Endelig var vi ved lejligheden som er en lille to-værelses med balkon.

Indtryk fra airbnb kontra virkeligheden
Billederne på airbnb overdrev ikke. Snarer tvært imod. Den var lidt lækre i virkeligheden og specielt udsigten var fænomenal.

lejlighed_toronto_2013-1

Lejligheden havde alt jeg behøvede til mit ophold, inkl. fuld køkken (som jeg ikke havde brug for).

lejlighed_toronto_2013-5

Udlejer boede ikke i lejligheden til dagligt, så den var sparsom, men tilstrækelig og fornødenhederne var som på et hotel mht. håndklæder, sengetøj mm.

lejlighed_toronto_2013-3

lejlighed_toronto_2013-2

Fuld TV pakke og gratis wifi og et køleskab der kunne klare mere end de fleste har behov for.

lejlighed_toronto_2013-4

lejlighed_toronto_2013-6

Prikken over i’et er balkonnen på 38. Etage med udkig over downtown og CN Tower.

lejlighed_toronto_2013-7

Der var et direkte kig ned til den udendørs pool på taget af hotellet.

lejlighed_toronto_2013-10

Om aftenen var der det mest utrolige kig til CN Tower og byens lys.

lejlighed_toronto_2013-13

lejlighed_toronto_2013-15

Selvom jeg var 38. Etager oppe, så larmede det en del fra byen ude på balkonnen (og blæste lidt). Heldigvis var vinduer og dør super lydtætte, så det var ikke noget der generede.
Og så var der selvfølgelig AC i lejligheden, så varmen blev holdt i skak.

Indendørs adgang til shopping

Da udlejer havde vist mig lejligheden, tog han mig ad bagvejen ned til butikker, supermarkedet og restauranterne i det indendør shopping center (du behøvede ikke gå udenfor en dør – skønt i vintermånederne på disse kanter).
Supermarkedet er en Longos (og er lækkert)
Og så lå der også en LCBO (Canadas svar på det svenske Systembolaget) hvor du kunne købe alkohol.

Jeg sagde farvel til udlejer nede i shopping centeret og gik ned og provianterede i Longos og LCBO og tog op i ”min” lejlighed, kom på plads og nyd den gode udsigt.

Første gang med airbnb

Jeg havde ikke lejet via airbnb før, men havde lejet af private i USA før (Terlingua Ranch Retreat blev lejet via VRBO).

Airbnb er en super mulighed og kan ofte konkurrere med hotelpriserne i de store byer som ex. Toronto og New York m.fl.

Anmeldelser på airbnb er vigtige

Jeg havde hørt fra flere, at det var vigtigt at kigge på anmeldelser på airbnb inden jeg lejede. Det er normalt ikke noget jeg gør så meget i, da jeg efterhånden kender mange hotelkæder og kender standarden.
Med airbnb er det anderledes og hver enkelt lejlighed og udlejer er forskellig, så vigtigt at vide hvad du går ind til, for at få den bedste oplevelse.

Jeg kiggede altså både på, om lejligheden var godt anmeldt, men også om udlejer var det.

Efter du har lejet en airbnb lejlighed, så bliver du bedt om at anmelde dit ophold og udlejer anmelder dig.
Din anmeldelse er med til at hjælpe andre vælge den rigtige lejlighed (og gøre udlejer opmærksom på hvad der evt. skal ændres i forløbet).
Udlejers anmeldelse af dig, gør det nemmere for den næste udlejer at bedømme dig og om han/hun vil have dig inden for dørene.

Airbnb en anden gang

Jeg vil helt klart benytte airbnb igen en anden gang, men det er ikke den oplagte roadtrip overnatningsmulighed.
Typisk er du som roadtripper kun et sted en eller to overnatninger og der vil det være meget omstændigt at skulle igennem booking processen og aftale tid og sted for nøgler. Mange gange kører du blot til du ikke gide rmere og holder ind – det kan du ikke med airbnb.
Til turens start eller afslutning med flere overnatninger i en storby er det dog oplagt og helt klart noget jeg vil anbefale andre at gøre.

Min oplevelse i lejheden var en helt anden end på et hotelværelse. Når jeg tog elevatoren op/ned, var et sammen med almindelige canadier, som boede der, snakkede omdagligdags ting og kendte området. Det var en helt anden feeling end på et hotel.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

One Comment

  1. Vi har også gjort brug af Airbnb i bl.a. San Francisco, New York, Las Vegas, små-byer i Pennsylvania, Warszawa og forskellige andre steder, og vi har kun gode erfaringer. Vi har haft stor glæde af at bo privat, og har haft nogle fantastiske øjeblikke med dem vi har boet med.

    Bl.a. i Las Vegas, hvor vi lejede et gæstehus hos en familie i et gated community, hvor familien tog imod os med åbne arme. I Pennsylvania boede vi i en lejlighed over familiens garage, hvor familien inviterede os til Open air-koncert, hvor vi fik en fantastisk aften med familien og vi blev introduceret til lokalsamfundet og på den måde fik en oplevelse der var lidt udover det normale turist-halløj

    Så Airbnb kan varmt anbefales herfra, så længe man bruger det med omtanke.

    Thumbs up!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada