Historisk overnatning i Charleston

Første aften i Charleston bød på historisk overnatning, lækre cocktails, fine dining og en af de gode serviceoplevelser mange får med hjem fra en roadtrip.

11. sep, 2016

Airbnb overnatning i Charleston

Jeg skulle nå to ting denne dag i Charleston: tjekke ind på mit AirBnb sted og spise på The Macintosh, hvor jeg havde bestilt bord.

Jeg skulle være tre overnatninger i Charleston, så havde booket et sted på AirBnb.
Jeg har brugt AirBnb og VRBO flere gange i USA og Canada og til mere end to overnatninger, et sted hvor du skal bruge en base, er det oplagt at få den oplevelse med, og ikke blot endnu et motel eller hotelværelse.
Jeg valgte stedet ud fra at få en unik oplevelse og dernæst placeringen.

Det var langt fra den billigst overnatningsmulighed i Charleston, men det opvejes af den oplevelse og muligheder der ligger i, at bo på den måde.

Stedet jeg skulle bo, var et Single House. En klassiske arkitektonisk stil i Charleston.

Single henviser til bredden af huset, som kun er et værelse bredt. Huset er fra 1832 og ligger i Anson Borough kvarteret tæt ved Marion Square, King Street og Historic Charleston Market.

Du kan gå rundt i hele downtown der fra og området er sikkert at færdes i.
Du skal op over 1.5 million dollars i det område for at finde noget tilsvarende.

Jeg boede ikke i selve huset, men i det carriage house der ligger bag ved. Her var der indrettet to suiter og pladsen bag, var der gode parkeringspladser til ejere og gæster i huset.
Indretningen var et udstillingsvindue for en lokal butik, så ikke tidstypisk, men fuldt udstyret køkken, stue, soveværelse og bad.

Jeg betalte 6400 kr. for tre nætter og det var penge givet godt ud. Jeg havde et super sted at overnatte, nogle dejlige værter og et afslappet ophold med nem adgang til hele byen, og faktisk også nem adgang til steder uden for byen, som der kommer mere om i de næste indlæg.

Overnatning på din roadtrip

Her kan du læse mere en masse tips til dine overnatninger på din roadtrip.

Cocktails og fine dining på The Macintosh

Efter jeg var tjekket ind og var kølet lidt ned (der var varmt og ikke mindst høj luftfugtighed) tog jeg hen og så nærmere på King St.

Jeg havde bestilt bord på restaurant The Macintosh. Mit ophold i Charleston skulle bl.a. bruges på at kigge nærmere på fine dining.

Det var en kort gåtur hen til King St. hvor restauranten ligger. På vejen var der en søndag aften til at underholde mig.
King St. fra Marion Park og væk fra centrum, er primært bar og restaurantgade (den anden vej er det en shoppinggade).

Der var masser af liv i barer og restauranter og musik strømmede ud flere steder fra.

Jeg havde lidt tid at fordrive, så gik på The Cocktail Club (som ligger oven på The Macintosh).
Ude fra ligner den ikke noget særligt, og der er er kun et diskret skilt og indgang til stedet.
Men det tager pusten fra dig.

Det er et nøgent lokale, med fritlagte murstensvægge og kun de bærende stolper i væggene.
Stedet har også live musik fra tid til anden, men denne søndag var jeg der kun for at prøve deres signatur drink – The Double Standard.

The Macintosh havde lidt mere på væggene, men ellers også de fritlagte vægge. Maden var god. Faktisk bedre end den jeg fik på Lola et par dage tidligere i Cleveland – og 20 dollars billigere. Desværre var lyset derinde så knap, at jeg ikke kunne få nogle gode billeder af den.

Til gengæld kan jeg genfortælle en god service oplevelse fra stedet.
Jeg var ankommet 7 minutter før jeg havde bestilt bord.
Bordet var ikke klar, hvilket de undskyldte mange gange.

Da det åbenbart tog lidt længere tid at blive klar (der var andre gæster ved bordet som havde taget lidt længere tis end ellers) kom manageren hen til mig og undskyldte.
Jeg sagde det ikke gjorde noget og at nu kun havde ventet i et minut, i forhold til den tid jeg havde bestilt bord.
Manageren gav mig drink kortet, så jeg kunne bestille en drink mens jeg ventede.

Jeg nåede knap at få min Witchdoctor inden mit bord var klar. En 13 dollar drink, som ikke optrådte på regningen.
Mørket var faldet på, og jeg gik ad King St. tilbage til min suite til en god nats søvn.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Frokost ved vandet i Charleston

Du behøver ikke være i Florida for at finde gode strande langs kysten. Tager du til Sullivan Island, så nyd en frokost hos The Obstinate Daughter.

Farvel til lækre Lajitas Resort

Det var et glædelig gensyn med Lajitas Reosrt nede ved den mexicanske grænse. Boede der også to dage denne gang og fik 100 dollar i lommepenge.

Udlevering af lejebil i Atlanta

Det foregår ikke helt ens hos de forskellige udlejningsselskaber. Hos Dollar i Atlanta kan du selv vælge i en anvist klasse (række) og jeg tror dermed, at jeg endte i en større bilklasse end jeg havde bestilt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada