Daytona Beach – lidt slidt men lækker strand

Daytona Beach har en lille boardwalk langs vandet og en Pier (mole) med mad og underholdning. Fin strand men ellers lidt slidt i kanten.

30 april, 2017

Daytona Beach Boardwalk

Er du i Florida i længere tid, så vil du nok blive mæt af strande. Daytona Beach er ingen undtagelse. Den er som de fleste, men har en lille boardwalk langs vandet, der gør besøget lidt mere interessant.

Da jeg besøgte den var der godt med vind og bølgerne gik højt, men temperaturen fejlede ikke noget og der var skyfrit så der var ok med mennesker på sandet og i vandet.

Jeg gik en tur langs vandet på den boardwalk som ligger langs mange strande i USA. Atlantic City, Venice Beach m.fl. Det bryder det monotone det kan være at bo på et hotel lige ned til vandet uden meget at tage sig til end at gå på stranden eller køre for at finde mad/underholdning.

Daytona kunne godt stå skarpere. Ikke alt er lige velholdt og udvalget af butikker på boardwalken er ikke det mest inspirerende du oplever i Florida.

Daytona Beach har også et lille tivoli ved boradwalken. Det var ikke åbent da jeg var forbi, men byder på en håndfuld forlystelser, inklusiv en rutchebane. At dømme fra de ting der holdt stille, så det ikke ud til det havde været i brug i noget tid og var også lidt slidt i kanten.

Daytona Beach Main Street Pier

Jeg gik ud på den Pier der ligger ved Daytona Beach og fik en let frokost på Joe’s Crab Shack. Friturestegt sea food i alle afskygninger. Ikke noget at skrive hjem om.

Isen jeg nuppede på boardwalken efterfølgende var dog super, men til 4 dollars var den også betalt.

Nyd Daytona Beach alligevel

Selvom jeg måske ikke sælger Daytona Beach så godt ovenfor, så er der ikke noget i vejen for at stoppe ind forbi. Enten for en dag ved stranden eller som overnatning.

Men er du der blot for en dag ved vandet, så fejler stranden absolut ikke noget.
Fint hvidt sand, livreddere, food trucks og udlejning af stole/parasoller og redskaber gør du ikke mangler noget.

Oplevelser i Florida

Florida er mere end sol og strand, men det skader ikke at vejret generelt er godt året rundt i The Sunshine State.

Florida har historie (bl.a. den ældste by i USA), storbyoplevelser (Miami), unikt dyreliv (alligatorer) og natur samt de største forlystelsesparker (Disney og Universal). Der er en afslappet stemning de fleste steder i staten, men ingen mere afslappet end i Key West - det sydligste stop i Florida.

Her kan du finde alle de oplevelser i Florida jeg har nydt på mine roadtrips.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

200 øl i Little Rock

Jeg havde udset mig Little Rock som destination for natten. Valget af Little Rock hang sammen med de to ting jeg skulle dagen derpå, men denne aften skulle jeg på The Flying Saucer og smage på god, amerikansk øl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada