Cykeltur ved Venice Beach

Venice Beach kan opleves på mange måder. Du kan ligge og dase ved vandet eller gå af den populære boardwalk og kigge på mennesker og butikker. Eller du kan cykle.

21/22 marts, 2015

Immigration i Los Angeles

Vi ankom sidst på dagen til Los Angeles og LAX.

Immigration gik fint. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med selvbetjeningsmaskinerne, som blev introduceret i disse måneder.

Siden da er de nu i de fleste lufthavne i USA og har gjort immigration meget nemmere.

Har du ikke været i USA før, så kan du læse mere om selvbetjeningsmaskinerne i immigration.

Immigration i USA er ikke svært og jeg har samlet to års oplevelser med afgang, mellemlandinger og immigration via flere forskellige lufthavne.

Udlevering af lejebil gik også fint (her kan du læse mere om billeje i Los Angeles) og GPS blev sat til at finde vores lejede Airbnb hus i Venice Beach.

Jeg valgte et Airbnb hus til de overnatninger jeg havde i Venice Beach på denne tur. Der er et bredt udvalg af overnatningsmuligheder i Los Angeles og det er sket ikke så dyrt som du vil opleve i bl.a. San Francisco og New York.

Her kan du se mere om overnatning i Los Angeles, se hvad de koster og hvilket område der passer til dit ophold.

Vi gik en kort tur rundt i Venice Beach om aftenen da vi var ankommet for at orienterer os om, hvor huset lå i forhold til de næste dages planer.

Cykeltur ved Venice Beach

Venice Beach Boardwalk kan, som navnet antyder, godt gåes, men med en cykel kan du tilføje lidt af nærområdet på din tur – og strækningen ud til Santa Monica Pier og tilbage igen, føles knap så lang på en cykel.

Vi var tidligt oppe og udnyttede vores jet-lag, så var på Venice Beach før der rigtig kom gang i den og der var endnu ikke nogle badejern på den kendte Muscle Beach.

Du kan leje cykel på Venice Beach mange steder. Jeg gik blot ind hvor de havde en cykel der så fornuftig ud til nogle timer i sadlen.

Det kræver ikke alverden at leje og koster 20-25 dollars for en hel dag, som er rigeligt til en god tur rundt i området.
Der følger en lås med, som er god ved Santa Monic Pier og andre steder hvis du vil tage et stop.

Venice Beach Canals

Vi startede med at køre lidt væk fra stranden og ind til det område som Venice har fået navn efter, nemlig kanalerne.

Der var flere i gamle dage, men der er stadig et område af boliger omkring nogle kanaler a la Venice i Italien.

Her kan du ad små stier gå langs kanalerne og kigge ind i huse der ligger i den meget dyre ende. Der bor flere kendte i området og på en god dag, kan du hilse på dem når de sidder på terrassen og drikker morgenkaffe.

Via kanalerne i Venice Beach gik vi ned til den sydligste ende af Venice Beach Boardwalk og kørte på den cykel og motionssti der ligger lidt ude på stranden i forhold til der hvor du kan gå.

Den slynger sig op af stranden og du kommer lidt væk fra den, til tider, proppede boardwalk inde ved de mange butikker og restauranter mm.

Venice Beach Skate Park

Et must-see stop på Venice Beach er den lille skate park der ligger et stykke ude fra boardwalken.

Der er altid gang i den og der er altid nogle rigtig gode skatere imellem.

Den er åben fra solopgang til solnedgang og tiltrækker både ung og gammel, nye og øvede.

Santa Monica Pier

Der er 5 km fra Venice Fishing Pier, hvor vi startede på cykel, til Santa Monica Pier.

Ved Santa Monica Pier låste vi cyklerne og gik en tur på molen.

Var også forbi Santa Monica Pier, da jeg kørte Route 66 i 2011 og den havde ikke rigtig ændret sig.

På en god dag som denne, var der gang i den, mange mennesker og masser af folk på stranden.

Shopping ved Santa Monica Pier

Vi valgte at gå fra Santa Monica Pier op til et populært shopping område tæt ved: Santa Monica Place og Third Street Promenade. Det minder lidt om Strøget, men en del mere velfriseret og så selvfølgelig palmer, som du ikke oplever på gågaden i Odense.

Third Street Promenade er ikke den eneste shopping mulighed i området. De fleste af de nærliggende gader er fyldt med butikker fra en masse brands du sikkert kender og en masse nye der måske kan friste.

Shopping i USA er populært og mulighederne er mange. Her kan du finde mere info om shopping på din roadtrip.

Vi gik også en tur ad disse gader, men ikke for shopping. Vi havde udset en bestemt burgerkæde vi ville prøve, Umami Burger. Den kan anbefales.

Inden vi cyklede retur mod Venice Beach, var der tid til en gelato i høj solskin med stars and stripes og palmer i baggrunden.

Selvom turen tilbage til cykeludlejningen gik ad samme sti sandet, bliver den aldrig kedelig, da der altid er liv og aktivitet ved Venice Beach.

Se mere end 150 oplevelser i Californien

Andre roadtrip oplevelser:

San Antonio er sagen

San Antonio byder på historiske oplevelser ved The Alamo og oplevelser ved vandet ved River Walk.

Snow Cap drive-in i Seligman på Route 66

Kort før Seligman i Arizona, starter den længste uafbrudte Route 66 strækning. Man kører fra interstate ved afkørsel 139 ved Crookton Road og følger Route 66 ind til Seligman. Her mødes man af Snow Cap Drive-in, som er et must stop på Route 66.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada