Farmers Market og Walmart museum

Walmart er startet i den idylliske Bentonville og i dag kan du besøge et lille museum helliget den store butikskæde.

19 aug, 2017

Farmers Market og morgenmad

Vi sprang morgenmad på motellet over og kørte en halv time nord på til Bentonville.
En lille hyggelig by a la Fayetteville (de to byer er groet sammen), hvor der denne morgen var Farmers Market.*

Dette var ikke mit første Farmers Market, så der bød sig måske en lokal, frisklavet mulighed for morgenmad blandt en af boderne.

På Farmers Market var der de sædvanlige boder med frugt og grønt. Mellem dem forskellige håndværks ting og en enkelt smed som havde gang i essen og hamrede løs.

Markedet var lidt mindre end forventet (håbede på nogle food trucks), men der var heldigvis en café lige ved torvet med udeservering.
Der blev nydt en omelet med det løse til morgenmad.

*Der er farmers markets i mange byer i USA. I højsæsonen kan det være hver uge på faste dage. Større byer kan have flere på forskellige dage. Søg blot på google efter: farmers market (og så den by du er i).

Walmart museum

Farmers Market var ved byens torv, hvor der også ligger et Walmart museum.
Walmart blev stiftet i byen og er i dag hjemsted for corporate HQ og en masse Walmart relaterede business.

Den original, Waltons 5-10 (five and dime) ligger der stadig. Forlokalet er en souvenirbutik, men inde bagved ligger et lille museum som tager dig gennem Walmarts historie.

Hvordan det blev stiftet, navnet, den finurlige forretningsmand Sam Walton og et kig på de opkøb Walmart er i gang med online, for at følge med udviklingen og deres største konkurrent, Amazon, som dog ikke nævnes.

Museet er gratis og et fint lille stop når du alligevel er i den hyggelige lille historiske downtown Bentonville.

Relateret til Walmart, besøgte vi i Bentonville et opdateret Walmart Neighborhood Market. Modsat de store Supercenters som har “alt”, så er Neighborhood Markets regulære supermarkeder. Her er fokus på fødevarer og dag-til-dag fornødenheder.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

SUN Studio i Memphis

Kongen var ikke den eneste legende jeg hang ud med denne dag. I SUN Studio var det The Million Dollar Quartet.

Billig overnatning i Miami

Miami har ikke de billigste overnatninger. Byen er lidt ligesom Los Angeles og opdelt i forskellige områder, hvor du både finder billige og knap så billige overnatninger.

Destilleri i New Orleans

Alkohol er en del af historien og kulturen i New Orleans. En rundtur på et destilleri er en perfekt måde at lære mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada