Driftwood Beach – unik strand nær Savannah

Driftwood Beach er en unik strand på Jekyll Island nær Savannah. En perfekt naturoplevelse til dig der vil mere end en lækker sandstrand.

30 dec, 2017

Savannah omringet af gode strande

Med base i Savannah et par dage var det oplagt at bruge lidt tid på at se mere af nærområdet.
Savannah ligger ud til kysten (Atlanterhavet) med selve byen er lidt inde fra kysten ved Savannahfloden.

Ved kysten er der mange gode strande. De ligger på et utal af øer, hvoraf du kan køre til flere.
Nogle har kun en strand at byde på, andre har også beboelse/sommerhuse med mulighed for at kombinerer en tur til stranden med lidt sightseeing og noget god mad.

Nogle af de populære strande tæt ved Savannah er Hilton Head Island og Tybee Island.

Da jeg var på disse kanter sidst, var det præcis hvad jeg gjorde. Jeg tilbragte nogle dag i Charleston og besøgte Sullivan’s Island lidt uden for downtown.

Unik strand med døde træer nær Savannah

Ved Savannah havde jeg udset mig en strand lidt længere væk fra downtown.
På min evige research til roadtrips, er jeg for længst stødt på Driftwood Beach. Der har blot ikke været nogle roadtrips der bragte mig forbi området – indtil nu.

Afhængig af trafik, er der 1-1.5 times kørsel ned til Driftwood Beach, som ligger på Jekyll Island syd for Savannah.

Jeg oplevede utrolig megen trafik denne dag (og en række uheld på I-95), så Google Maps sendte mig via en række landeveje sammen med en masse andre trafikanter. Så køreturen derned blev ikke så afslappende som jeg havde regnet med.

Betaling for adgang til Jekyll Island

Det er ikke usædvanligt at du skal betale for adgang til øer som Jekyll Island. Jeg betalte 6 dollars for min størrelse bil.

Jekyll Island er et veldrevet ferieparadis. Der er en række sommerboliger, men selv en kølig decemberdag, var der mennesker dernede. Flere holdt sikkert både jul og nytår på øen.

Der er masser af lækre strande på øen, men ikke de store trækplastre på denne tid af året.

Dog trækker en enkelt strand på øen altid gæster. Det er Driftwood Beach.

Spøgelsestræer på Driftwood Beach

I den nordlige ende af Jekyll Island ligger Driftwood Beach. Den har, som navnet antyder, drivtømmer på stranden. Ikke små stumper der er faldet af et skib, men hele træer med rødder.

Træerne er ikke drevet i land fra fremmede egne, men er endt som de er, pga. at øen langsomt eroderer.

Stranden er lækker og på en varm sommerdag er det populært at slå lejr for dagen mellem træerne.

Selv denne dag var der flere familieudflugter og den flade strand var oplagt til flere boldspil.

BBQ fast food på Jekyll Island

Min oprindelige plan var at nå ned til Driftwood Beach noget før på dagen og besøge et lokalt BBQ sted, men trafik ødelagde den plan.

I stedet stoppede jeg ind forbi øens eneste fastfood snask og fik mig noget pulled pork.
Dairy Queen er en af de mange kæder du render på rundt om på din roadtrip. DQ er kendt for deres is, men har også et menukort med burgere plus det løse. Ikke værst til et hurtigt stop.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Brewery tour i Charlotte

Jeg oplevede Charlotte, NC på kryds og tværs, godt hjulpet på vej af min lokale guide, en øl-blogger, der tog mig på brewery tour.

Charleston, South Carolina

Rundtur i de små gader og stræder Charleston, SC. En totalfredet by hvis historie går tilbage til 1700-tallet, unikt for en amerikansk by.

Bridge Walk over New River Gorge

En af de højeste oplevelser du kan få i West Virginia er Bridge Walk på undersiden af New River Gorge Bridge, hvor du går 267 meter over floden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada