Lower Antelope Canyon

Antelope Canyon er en af flere ikoniske oplevelser i og nær byen Page. Den smalle kløft som udgør Lower Antelope Canyon er et must-see.

26 sep, 2019

Antelope Canyon og oplevelser ved byen Page

Er du på den klassiske roadtrip rute på vestkysten er Page i Arizona en god base i et par dage til at opleve nogle af de mange must-see ting der ligger i området, bl.a.:

I byen Page havde jeg booket en guidet tour i Lower Antelope Canyon. Jeg var på en Photo Tour i Upper Antelope Canyon i 2011, og ville opleve forskellen på de to.

Du kan ikke opleve Upper eller Lower Antelope Canyon på egen hånd. Du kunne engang opleve Lower på egen hånd, men efterhånden som stedet blev mere populær, måtte de dæmme op for de mange mennesker og få lidt mere styr på det. Du skal derfor på en guidet tour for at opleve Lower Antelope Canyon og jeg vil anbefale du booker i god tid. Selv denne dag sidst i september var der mange mennesker og jeg oplevede flere der kom forbi forgæves.

Der er to ting du skal være opmærksom på ved din booking.

  • Du skal møde op 30 minutter før for at tjekke ind
  • Hvis du kommer fra øst, ex. Monument Valley, så skifter du tidszone på vej til Page og du vinder en time

Det praktiske (ingen tasker og stativer mm.) får du info om i din bestilling. (Se link nederst til dem jeg bookede ved).

Turen ved Lower Antelope Canyon

En tour i Lower Antelope Canyon kan være en kompakt oplevelse – især på en dag med mange mennesker. I små hold, anført af en guide, ledes du ned i kløften via en trappe, der er en kende stejl noget af vejen (Lower Antelope Canyon er ikke velegnet til folk i kørestole eller er gangbesværede).

Herfra går turen gennem den smalle kløft i små etaper, mens grupperne bevæger sig fra rum til rum og op ad stiger og trapper.

Vores guide var ikke så informativ. Han kunne svare på det meste, men de er der mest for at opdele de mange mennesker i små grupper og til at hjælpe hvis nogen kommer noget til. Der var to på min tur, der blev hjulpet ud før tid pga. (muligt) hedeslag.

Hjælp til fotografering i Lower Antelope Canyon

En ting de fleste guides dog er gode til, er fotografering. Du tager på tur i Antelope Canyon for at få nogle gode billeder med hjem og guiderne kan hjælpe med at udpege de klipper der forestiller dyr og andet. De kan også hjælpe med indstillinger på dit kamera og gode/anderledes vinkler at eksperimenterer med. En i min gruppe havde anskaffet den nye Apple iPhone 11 Pro Max (lanceret 6 dage tidligere), som vores guide geekede ud over at få lov at prøve.

Forskellen på Upper og Lower Antelope Canyon

Antelope Canyon er kendt for de ikoniske søjler af sollys. I Lower Antelope Canyon er der dog kun et sted på et meget præcis tidspunkt hvor du kan opleve det. Hvis du vil opleve lyssøjlerne, skal du tage på en tour i Upper Antelope Canyon. Årsagen til dette er den forskel der er i udformningen af de to canyons.

Upper Antelope Canyon er udformet som et A, hvor lyset kommer ind af små huller i toppen og stien gennem canyon er bred.
Lower Antelope Canyon er formet som et V, med store huller og lysindfald i toppen, og en smal sti gennem kløften.

Besøg Lower Antelope Canyon

Selv med de mange mennesker synes jeg en tur gennem Lower Antelope Canyon er turen værd. Oplevelsen i den smalle kløft og de utrolige formationer, farver og views er nogle af de mest ikoniske motiver du får med hjem – enten i hukommelsen eller på dit kamera.

Jeg var med Ken’s Tours. Her kan du finde mere info smat booke online.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte for at komme fra Monument Valley til Lower Antelope Canyon.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada