Hudson Yards i New York

Hudson Yards er hurtigt blevet et must-see i New York. Hudson Yards ligger ved High Line, har det ikoniske Vessel og det høje The Edge.

26. maj, 2022

Hudson Yards – bydel over togene

Hudson Yards er et stort byudviklingsprojekt i New York City, der blev lanceret i 2005 og er blevet en af de mest ambitiøse byggeprojekter i New Yorks historie. Projektet strækker sig over 114.000 m2 og er beliggende på Manhattan’s West Side, mellem Chelsea og Hell’s Kitchen, ud til Hudson River. Navnet Hudson Yards kommer af, at det er bygget ovenpå West Side Yards (rangeringsområde for togene der betjener Penn Station) og ligger ud til Hudson River.

Hudson Yards og High Line

Hudson Yards ligger ved den nordlige ende af High Line i New York. Går du High Line, vil Hudson Yards være en at oplagt område at se nærmere på. Enten pga. den gratis oplevelse, The Vessel, den (måske) gratis oplevelse som shopping centeret 30 Hudson Yards tilbyder, eller en tur op i The Edge (ikke gratis).
Her kan du se mere om High Line, der starter/slutter ved Hudson Yards.

The Vessel ved Hudson Yards

Hudson Yards omfatter en række forskellige funktioner, herunder boliger, kontorer, butikker, hoteller og offentlige rum. En af de mest bemærkelsesværdige bygninger i projektet er The Vessel, en 16-etagers, interaktiv skulptur, der fungerer som et offentligt udsigtspunkt.

The Vessel åbnede i 2019 og blev hurtigt en populær oplevelse i New York. Desværre har en række selvmord fra The Vessel, betydet at det ikke længere er muligt at komme op i bygningen. Du kan i dag kun se The Vessel på afstand eller stå i bunden og kigge op.

The Edge NYC ved Hudson Yards

En anden bygning der har fået stor betydning for Hudson Yards, er 30 Hudson Yards. Bedre Kendt som The Edge. På 100. etage, er der etableret en udkigsplatform (observation deck) der stikker ud fra bygningen. Her har du 360 grader kig til Manhattan og New York. Som en ekstra ting, er der et glasgulv på noget af platformen, som tilføjer lidt ekstra til oplevelsen.

High End Shopping I Hudson Yards

Hudson Yards er også blevet en populær shopping- og maddestination, med en række forskellige butikker og restauranter, der tilbyder alt fra high-end designer tøj til gourmet madoplevelser. Shopping er populært hos mange der besøger New York, og Hudson Yards bør være på din liste over shopping-destinationer i New York.

Husk på, at du ikke betaler sales tax på de første 110 dollars på tøj og sko i New York. Her kan du se mere om shopping i USA.

Hudson Yards projektet har ikke været uden kontroverser, da det er blevet kritiseret for at være elitært og fokusere på kommercielle interesser frem for offentlige formål. Men tilhængere af projektet hævder, at det vil bringe økonomisk vækst og jobmuligheder til området, samtidig med at det tilbyder enestående offentlige rum og kulturfaciliteter til byens beboere og besøgende.

Besøg Hudson Yards

Hudson Yards et imponerende og ambitiøst byudviklingsprojekt i New York City. Hudson Yards har ændret byens skyline og tilføjet en ny dimension til New York Citys skyline. Området er ikke færdigudviklet. Når du nyder udsigten fra The Edge, kan du tydeligt se de områder ved Hudson Yards, der potentielt kan bygges på. Her kan du finde mere info om Hudson Yards.

Billige overnatninger i New York

New York City er ikke den billigste by at overnatte i, men det er muligt at finde overnatninger til fornuftige priser. Da offentlig transport i New York er god, er det mindre vigtigt hvor du bor på Manhattan (hvis du vil have den oplevelse med) eller om du vælger at bo i ex. Brooklyn eller endda New Jersey.
Her kan du læse mere om overnatninger i New York, se priseksempler på de forskellige områder rundt om på Manhattan og andre steder.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Battery Park i New York

Battery Park er mere end hvor du tager færgen til Staten Island eller turbåden til Frihedsgudinden og Ellis Island.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada