Den første store roadtrip i 2022, efter det igen blev muligt at rejse til USA, gik til Los Angeles og den klassiske rute på vestkysten.
9 sep, 2022
Med SAS fra København til Los Angeles
Prisen på billeje i september 2022 var blevet nogenlunde fornuftig og flybilletten ligeså. Jeg fløj direkte fra København (CPH) til Los Angeles (LAX) med SAS. Ikke den billigste flybillet jeg kunne finde, men prioriterede komfort frem for pris. Betalte 12.706 kr. for Economy Plus T/R med SAS.
Tjek ind og sikkerhedskontrol i CPH
Alt i Københavns lufthavn forløb uden problemer. Det var uden for højsæsonen og afgang på en fredag.
Ingen kø til tjek-ind og bagage eller i sikkerhedskontrollen. Med Economy Plus havde jeg adgang til SAS loungen, hvor jeg fik en times tid til at gå. Afgangen var fra den nye E terminal. På vej til gaten, er der paskontrol, da du flyver udenfor Europa på et direkte fly til USA.
SAS flyveren til LAX
Flyveturen forløb uden problemer. Kun halvt fyldt i Economy Plus, 2/3 fyldt på Economy. Det betød jeg havde et frit sæde ved siden af mig. Der er allerede god plads på Economy Plus og med et ekstra sæde var det rent luksus. Et delvist fyldt fly, betyder også at køen til toiletterne er kortere og personalet ikke er så pressede. Kan lyde som småting, men på en 11 timers tur kan det mærkes på krop og sjæl.
Underholdning og serveringer fejlede ikke noget. Der var et måltid kort efter afgang og en lille servering et par timer før ankomst.
Det lykkedes mig at få nogle timers søvn, så jeg kunne holde til en hel dag i LA inden jetlag fik overtaget. Jeg fløj fra København kl 9:30 og landede i LAX lidt før tid kl 11 om formiddagen.
Hurtig immigration i LAX
Fra landing, plus taxa ind til gate og turen til immigration, gik der 30 minutter. Der var ingen kø ved ved immigration. Som i slet ingen personer i kø. Der var ikke selvbetjeningskiosker, som det heller ikke var tilfældet i Chicago og New York tidligere samme år (selvbetjeningsmaskinerne er udfaset).
Immigrationsbetjenten kiggede på mit åbne pas. Kørte det igennem maskinen. Tog mit billede og sagde: Have a Nice trip. Han bladrede ikke i passet eller stemplede det eller spurgte til noget. Den til dato hurtigste immigration, der tog under et minut.
Bagage og told i LAX
På trods af den hurtige immigration, så var bagagen allerede på båndet da jeg nåede derned. Der var ikke udleveret et indrejsedokument i flyet eller af immigrationsbetjenten, så turen på gennem tolden var blot at du gik ud i ankomsthallen.
Mellemlanding i USA
Hvis LAX havde været din første lufthavn, og du skal videre til en anden lufthavn, så skal du følge skiltene til transit/transfer lige efter tolden. Du skal aflevere din bagage lige efter tolden, inden du bevæger dig videre til din næste gate. Det kan være din næste gate ligger i en anden terminal, så du skal måske ud og tilbage igen gennem security.
Flere afgang, mellemlandinger og indrejser
Hvor lang tid immigration tager, er umuligt at svare på. Var der landet et stort fly før os, så havde der været lang ventetid. Processen for immigration er lidt forskellig fra lufthavn til lufthavn, så ikke alt foregår 100% identisk altid.
Her kan du finde beretninger fra tidligere ture, hvor samme beskrivelse gives for en række flyselskaber, mellemlandinger og ankomster i lufthavne på tværs af USA.
Billige overnatninger i Los Angeles
Los Angeles har billige overnatninger der ikke nødvendigvis ligger langt uden for byen. Selvom Los Angeles er en stor by vælger mange at overnatte i et område og så køre pop tværs af byen til forskellige oplevelser. Det øger dit udvalg af hoteller og moteller og dermed din indflydelse på prisen på dine overnatninger. Her kan du finde eksempler på overnatninger i Los Angeles med eksempler på de forskellige områder samt priser.Kort med hotelpriser for Los Angeles
Kortet nedenfor viser den dagsaktuelle pris for hoteller i Los Angeles. Der kan være store sæsonudsving i pris i løbet af året.Booking.com
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com