Canyon X tur afbrudt af regn

Canyon X er et fint alternativt hvis Antelope Canyon er udsolgt, eller du vil prøve noget nyt. Mindre grupper gør turen populær.

13 sep, 2022

Canyon X som alternativ til Antelope Canyons

Canyon X er lige så gammel som de mere kendte Upper og Lower Antelope Canyons, men guidede ture i Canyon X begyndte først i 2016. Da Canyon X heller ikke benytter Antelope i navnet, har du måske ikke hørt om den, når du har søgt efter oplevelser på din roadtrip.

Canyon X er ikke en dårligere oplevelse end de mere kendte Antelope kløfter. De kan alle noget og deler meget de samme geologiske ikoniske bølgende sandstens formationer.

Jeg havde endelig mulighed for at opleve Canyon X i 2022. Planen var, at jeg først genbesøgte Upper Antelope Canyon (som jeg sidst havde besøgt i 2011) og derefter besøgte Canyon X.

Mit besøg i Upper Antelope Canyon forløb uden problemer. Jeg kørte derefter fra Page ud til Canyon X, for at komme med på en guidet tur.

Mere regn end normalt for årstiden

Der var allerede kommet meget vand i området ved Page i månederne op til mit besøg ved Canyon X. Meget mere end området normalt får. Det afspejlede sig i et overraskende grønt landskab flere steder. Et landskab der normalt er brunt i brunt i september.
Der var da også kommet en del nedbør tidligere på min tur på vej mod Page, bl.a. ved Grand Canyon.

Da jeg ankom til mødestedet så det ikke for godt ud. Der var blevet mere overskyet end ved Upper Antelope Canyon tidligere, men stadig ingen regn.

Sikkerhed ved Canyon X

Jeg tjekkede ind til turen og kom med en bil fra mødestedet ud til Canyon X. Da vi var kommet derud, meldte den første usikkerhed sig om, hvorvidt vi kunne gå i gang med turen. Guiderne snakkede livligt på walkie-talkies, og der blev forsøgt at forklare en gruppe franske turister, at turen nok ikke blev til noget pga. regn.
De var ikke helt tilfredse, men sikkerhede trumfer evt. utilfredse kunder. Jeg var bekendt med, hvad pludselig regn i området kan betyde for et besøg i Antelope Canyons. I 1997 omkom 11 turister i Lower Antelope Canyon og i 2010 blev flere fanget i Upper Antelope Canyon. Begge gange pga. af en flash flood. Et vejrfænomen der kan opstå ud af det blå – og ikke kun hvis det regner hvor du er.

Turen aflyst pga. regn

Efter lidt frem og tilbage, blev turen ind i Canyon X aflyst og vi kørte tilbage til mødestedet. Lidt øv, men vejret er man ikke herre over. Vi nåede knap tilbage før himmelen åbnede sig og det stod ned i stænger. Det var den helt rigtige beslutning ikke at genneføre turen. Jeg blev tilbudt at ombooke til en anden dag, men det tillod min plan desværre ikke. I stedet fik jeg beløbet refunderet uden problemer.

Da jeg var kommet lidt væk og ud af regnen, stoppede jeg op og tog et billede i vejkanten. Her kunne jeg se det kæmpe uvejr der lå over området. En flash flood er ikke kun mængden af vand der falder direkte på en slot canyon. Det er en pludselig flod der opstår af en stor mængde vand i området som finder vej til kløfterne. De mange slot canyons i området er skabt bl.a. af disse flash floods, hvor vand blandet med sand suser igennem sandstenskløfterne og sliber nye formationer gennem tusindevis af år.

Formen på Canyon X

Hvor Upper og Lower Antelope Canyon enten er A eller V formet, så er Canyon X mere en blanding med gode muligheder for de ikoniske lyssøjler (på bestemte tidspunkter af dagen). Firmaet bag Canyon X tilbyder også ture i Cardiac Canyon. Disse er også en blanding af A og V.

Besøg Canyon X

Canyon X kan kun opleves på en guidet tur. Der er kun et firma der fremviser Canyon X, så der er færre gæster og grupperne er mindre. Det betyder også der er færre ture at bestille i løbet af en dag, så det anbefales du bestiller i god tid. Her kan du finde mere info om en tur i Canyon X, inklusiv priser og tider.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Farvel til lækre Lajitas Resort

Det var et glædelig gensyn med Lajitas Reosrt nede ved den mexicanske grænse. Boede der også to dage denne gang og fik 100 dollar i lommepenge.

Crowley Lake Stone Columns

Crowley Lake Stone Columns er en relativ ny attraktion, de søjlerne først kom til syne efter 1941. Instagram har sidenhen øget populariteten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada