Sidste dag på vejen inden Chicago blev et gensyn med Route 66 og Bill Shea i Springfield. Derefter ventede den første rigtige storbyskyline siden Las Vegas, et centralt hotel ved Grant Park og en spontan aften med salsa til Chicago SummerDance.
25. aug, 2011
Sidste køredag mod Chicago
Vi havde overnattet i Macon, Missouri, og aftenen før sad vi på motellet og så en trailer på Travel Channel for programmet Truck Stop Missouri. Serien fulgte Midway Truck Stop langs I-70, hvor der ud over brændstof og mad var en lidt usædvanlig blanding af blandt andet tattoo shop, antikviteter og fyrværkeri. Det så tilpas mærkeligt ud til, at jeg straks fik lyst til at køre forbi.
Problemet var ruten. Det ville betyde en større omvej i den forkerte retning i forhold til Chicago, så stedet kom i stedet på den efterhånden lange liste over ting, der måtte vente til en anden roadtrip. Man kan trods alt ikke nå alt, selv om amerikanske truck stops gør et ihærdigt forsøg på at få en til at prøve.
Motellet i Macon var et Comfort Inn, og rengøringen havde til gengæld sørget for lidt underholdning uden omvej. Håndklæderne var blevet foldet i forskellige figurer på sengen.
Den direkte rute mod Chicago førte os via Hannibal til I-72 og derfra mod Springfield i Illinois. Det betød samtidig, at vi ramte Route 66 igen. Vi havde kørt den modsatte vej knap tre uger tidligere på turen, og nu fulgte vi dele af den tilbage mod Chicago, hvor hele roadtrippen var begyndt.
Andet forsøg hos Shea’s Gas Station
Vi havde god tid og besluttede derfor at gøre endnu et stop ved Shea’s Gas Station Museum i Springfield. Første gang vi kom forbi på vej vestpå, var det en søndag, og stedet var lukket. Denne gang var døren åben.
Vi fik derfor den fulde rundtur af Bill Shea selv. Han havde arbejdet med tankstationer langs Route 66 siden tiden umiddelbart efter 2. verdenskrig og havde gennem årtier samlet benzinstandere, skilte, værktøj, fotografier og stort set alt andet med relation til vejen og amerikanske servicestationer.
Jeg havde oprindeligt skrevet, at hans far deltog i D-Day ved Utah Beach. Det var forkert. Det var Bill Shea selv, der gjorde tjeneste under 2. verdenskrig og kom i land ved Omaha Beach under D-Day. Hans søn Bill Shea Jr., som også arbejdede med museet, var Vietnamveteran. Det gjorde deres militærhistorie interessant nok uden at bytte rundt på generationerne.
En del af samlingen bestod af politi- og brandmærker, badges, skilte og kasketter. Vi spurgte Bill om dem og fik forklaret, at det var almindeligt, at politi- og brandfolk på besøg byttede den slags med hinanden eller efterlod noget fra deres egen organisation.
Blandt genstandene stod en dansk politikasket. Ifølge historien, vi fik fortalt den dag, stammede den fra en dansk politibetjent, som var startet på Route 66 i Chicago på motorcykel med en forsyning af danske badges og skilte. Allerede da han nåede Springfield, var han løbet tør. Han ville stadig gerne efterlade noget hos Shea, så kasketten blev ofret til samlingen.
Det blev vores sidste møde med Bill Shea. Han døde i december 2013 som 91-årig. Museet lukkede, samlingen blev efterfølgende spredt ved auktion, og selve ejendommen blev solgt i 2016. En del af effekterne findes fortsat forskellige steder omkring Springfield, og den gamle Mahan Filling Station, som stod hos Shea, blev flyttet til Fulgenzi’s Pizza & Pasta.
Selve Shea’s-stedet fik en ny chance frem mod Route 66’s 100-års jubilæum. Springfield restaurerede bygningen og genskabte blandt andet den historiske skiltning, og stedet genåbnede i 2024 som Route 66-attraktion. I 2026 er det først og fremmest et udendørs historisk stop og fotomotiv, ikke det personlige museum fyldt med genstande og historier, som vi oplevede i 2011.
Tilbage i Chicago efter tre uger på vejen
Vi fortsatte nordpå og nåede også en IMAX-forestilling, inden vi for alvor kørte ind mod Chicago. Dagen var derfor ved at gå på hæld, da skylinen begyndte at dukke op foran os. Det var den første rigtige storbyskyline, siden vi havde forladt Las Vegas, og efter mange dage med ørken, småbyer og lange landeveje virkede Chicago næsten lidt voldsom.
Vi havde booket de sidste tre overnatninger på Travelodge Downtown Chicago på East Harrison Street. Hotellet eksisterer stadig på samme adresse og ligger tæt ved Grant Park, så placeringen fungerede perfekt til de sidste dage. Det meste kunne klares til fods, og ellers havde vi offentlig transport tæt på.
Den centrale placering kostede. Vi gav 400 dollars for tre nætter i 2011, og parkeringen oveni løb op i yderligere 84 dollars. Begge beløb er naturligvis historiske priser fra vores tur. Når bilen alligevel skulle stå stille de næste dage, blev det hurtigt tydeligt, at downtown Chicago ikke var stedet, hvor den gjorde størst økonomisk nytte.
En spontan aften med Chicago SummerDance
Allerede da vi kørte frem mod hotellet, kunne vi se, at der foregik noget i Grant Park. Efter at have fået bagagen på plads gik vi ud for at finde noget at spise og fortsatte derefter ned mod parken for at se, hvad der havde samlet så mange mennesker.
Det viste sig at være Chicago SummerDance. I 2011 kørte arrangementet flere aftener om ugen hen over sommeren med først danseundervisning og derefter fri dans og musik. Dansestilen skiftede gennem sæsonen, og den aften vi dukkede op, stod den på latin og salsa.
SummerDance eksisterer stadig. I 2026 foregår programmet fra midten af juli til slutningen af august med arrangementer i Grant Park og andre parker rundt om i Chicago. Grundideen er den samme: gratis introduktion til forskellige dansestilarter efterfulgt af musik og mulighed for selv at danse.
Vi havde ikke planlagt det. Vi boede bare på den rigtige side af gaden på den rigtige aften. Det er en af fordelene ved at slutte en roadtrip med nogle dage i en storby og ikke have alle timer booket på forhånd.
Efter flere uger med Route 66, Grand Canyon, Monument Valley og tusindvis af kilometer i bilen sluttede den sidste køredag derfor ikke med endnu en tankstation eller motelparkering, men med salsa i Grant Park.
Det var egentlig en ganske god måde at komme tilbage til Chicago på.
Ofte stillede spørgsmål om Shea’s Route 66 og Chicago SummerDance
Findes Shea’s Gas Station Museum stadig?
Den oprindelige museumssamling findes ikke længere. Stedet blev restaureret og genåbnede som historisk Route 66-stop i 2024, men interiøret er i 2026 ikke åbent som det gamle museum.
Hvem var Bill Shea?
Bill Shea drev tankstationer langs Route 66 i Springfield fra 1946 og skabte senere Shea’s Gas Station Museum. Han var veteran fra 2. verdenskrig og overlevede D-Day-landgangen på Omaha Beach.
Var Bill Sheas søn Vietnamveteran?
Ja. Bill Shea Jr. tjente i den amerikanske hær under Vietnamkrigen og arbejdede senere sammen med sin far omkring Shea’s Route 66 Museum.
Findes Travelodge Downtown Chicago stadig?
Ja. Travelodge by Wyndham Downtown Chicago ligger fortsat på 65 East Harrison Street tæt ved Grant Park og Chicago Loop.
Findes Chicago SummerDance stadig?
Ja. Chicago SummerDance afholdes fortsat med gratis danseundervisning, levende musik og social dans i Grant Park og andre parker rundt om i byen.
Er det praktisk at bo ved Grant Park i Chicago?
For os fungerede det rigtig godt, fordi mange attraktioner kunne nås til fods, og offentlig transport lå tæt på. Til gengæld kan central hotelovernatning og parkering være dyrt.
