Arizona Snowbowl: Fra solopgang ved Grand Canyon til ski i Flagstaff

Dagen begyndte med solopgang ved Grand Canyon i omkring minus 10 grader og kraftig vind. Den fortsatte med ski på Arizona Snowbowl og sluttede i et koldt, snefyldt Flagstaff med lokale øl og en Mustang, der bestemt ikke lignede det oplagte valg til en vinterby.

3. januar, 2013

En meget kold morgen ved Grand Canyon

Natten i Grand Canyon Village havde været kold, og næste morgen viste termometeret omkring minus 10 grader. Den kraftige vind gjorde ikke oplevelsen varmere. Jeg skulle videre på ski senere på dagen, så termoundertøjet kom på allerede fra morgenstunden, inden jeg satte mig ud i bilen, som på dette tidspunkt havde omtrent samme temperatur som omgivelserne.

Fra Grand Canyon Village kørte jeg den korte tur til Mather Point. Der var ikke mange mennesker, da jeg kom frem, og det var egentlig ikke så mærkeligt. Blæsten var kraftigere ude ved kanten, og temperaturen føltes markant lavere end de minus 10 grader, som bilen havde vist. Til gengæld var udsigten en ganske effektiv belønning for at stå tidligt op.

Solopgang ved Mather Point

Mather Point er et af de mest oplagte steder ved South Rim til både solopgang og solnedgang. Herfra får man en bred udsigt over canyonen, og om morgenen begynder lyset langsomt at ramme klippeformationerne langt mod øst, før resten af landskabet følger efter. Det er den type oplevelse, der ser flot ud på billeder, men hvor kameraet alligevel har svært ved helt at gengive forskellen mellem mørket i canyonen og det varme morgenlys på klipperne.

Efterhånden som solen kom længere op, ændrede canyonen farve næsten fra minut til minut. De mørke områder blev langsomt synlige, mens de øverste klippelag fik et varmt orange og rødt skær. Jeg havde set Grand Canyon flere gange før, men kombinationen af vinter, sne og solopgang gav et andet udtryk end mine tidligere besøg.

Ikke alle var klædt på til minusgrader

Jo højere solen kom, desto flere mennesker dukkede op ved Mather Point. En del havde tydeligvis ikke undersøgt vejrudsigten særlig grundigt. Det er selvfølgelig helt legitimt at tage billeder af Grand Canyon med en iPad, selv om jeg personligt havde slæbt mit store kamera med. Mere problematisk var påklædningen. Flere var kommet i tøj, der passede væsentligt bedre til Las Vegas end til en vindblæst bjergkant i minusgrader.

Nogle havde løst problemet kreativt og taget sengetæpper eller håndklæder med fra motelværelset. Det så ikke nødvendigvis elegant ud, men de frøs sandsynligvis mindre end dem, der havde valgt shorts og en tynd jakke.

Efter omkring en time i vinden havde jeg fået nok. Jeg kørte tilbage til Grand Canyon Village for at få varmen og noget morgenmad, inden dagens næste del begyndte.

Fra Grand Canyon til Arizona Snowbowl

Fra Grand Canyon kørte jeg sydpå mod Flagstaff og videre til Arizona Snowbowl. Turen tager omkring halvanden time afhængigt af vejret, og når man nærmer sig Flagstaff, er San Francisco Peaks svære at overse. Snowbowl ligger på vestsiden af Mount Humphreys, mens Humphreys Peak med cirka 3.851 meter er Arizonas højeste punkt. Selve skiområdet ligger lavere, men stadig højt nok til at få en reel vinter midt i Arizona.

Jeg skrev dengang, at Snowbowl var det eneste store skisportssted i Arizona. Det er ikke helt rigtigt. Sunrise Park Resort ved Greer er faktisk større målt på skiområde og antal pister. Snowbowl er til gengæld det store og oplagte skisportssted ved Flagstaff og har i dag 777 skiable acres, 61 pister og en liftbetjent tophøjde på cirka 11.500 feet. Placeringen gør det samtidig praktisk at kombinere med Grand Canyon og Route 66, hvilket var præcis det, jeg gjorde.

40 minutter i kø til skileje

Jeg havde taget hjelm og alt skitøjet med fra Danmark, men ikke ski og støvler. Derfor skulle jeg gennem udlejningen ved Snowbowl. Jeg var tydeligvis ikke den eneste med den plan efter nytår. Køen bevægede sig langsomt, og der gik omkring 40 minutter, før jeg havde fået støvler, ski og stave og endelig kunne komme ud på sneen.

Snowbowl har fortsat skileje ved Hart Prairie Lodge, men processen er blevet mere digital. I dag kan man reservere udstyret online på forhånd og gå direkte til rental shop ved ankomsten, hvilket sandsynligvis havde været en ganske rar mulighed den dag.

God sne, kulde og langsomme lifte

Selve forholdene på bjerget var gode. Det var koldt, sneen var fin, og udsigten over det nordlige Arizona fejlede absolut ingenting. Vinden fra Grand Canyon var dog fulgt med. På de langsomme stolelifte kunne man derfor nå at blive grundigt gennemkold, inden man nåede toppen.

Snowbowl var ikke enormt efter europæisk målestok, og den dag var kombinationen af mange mennesker og langsomme lifte den største begrænsning. Det tog ofte længere tid at komme op end at køre ned. Jeg havde alligevel en god dag og blev på pisterne resten af eftermiddagen. At kunne stå på ski i Arizona, efter at have set solopgangen over Grand Canyon samme morgen, var i sig selv en ret god kombination.

Liftparken har ændret sig meget siden 2013. Snowbowl har i dag otte lifte, herunder hurtige stolelifte og Arizona Gondola, så min beskrivelse af de langsomme stolelifte skal læses som et øjebliksbillede fra netop denne tur.

Øl med grundigt ID-tjek

Ved baseområdet lå der en stor bar og cafeteria i nogenlunde samme stil som på mange skisportssteder i Europa, dog med lidt mindre fokus på afterski og alkohol. Der kunne købes øl, men personalet tog alderskontrollen meget seriøst. De havde blandt andet en samling af falske ID-kort, som var blevet konfiskeret og nu hang fremme som advarsel til næste optimist.

Jeg oplevede også, at én person ikke bare kunne gå op og købe to øl. Personen, som den anden øl var til, skulle være til stede og vise ID. Jeg havde set samme praksis i baren ved Grand Canyon Village, så det var tydeligvis ikke et særtilfælde på Snowbowl.

Vinteraften i Flagstaff

Efter skidagen kørte jeg ned til Flagstaff, hvor jeg havde booket en overnatning. Byen ligger på Historic Route 66 og fungerer samtidig som en naturlig base for både Grand Canyon, Snowbowl og resten af det nordlige Arizona.

Da solen gik ned, faldt temperaturen igen, men efter en hel dag i kulden føltes det næsten forkert bare at gå direkte på hotellet. Jeg gik derfor en tur gennem downtown og fandt et par steder med lokale øl.

Flagstaff får ganske meget sne efter Arizona-standard. National Weather Service måler i gennemsnit omkring 90 inches sne om året ved lufthavnen, altså cirka 2,3 meter, mens andre længerevarende klimaopgørelser ligger omkring 2,5 meter. En sportsvogn er derfor ikke nødvendigvis det mest oplagte helårsvalg i byen.

En Mustang, der ikke helt passede ind i vintervejret

Det forhindrede naturligvis ikke alle. I en af gaderne stod denne Mustang, som gjorde et ganske godt stykke arbejde med at tiltrække opmærksomhed mellem byens mange SUV’er og pickups. Den fortjente en lille video, især på grund af lyden.

Valget var måske ikke optimalt til sne og is, men bilen lød godt.

Pub-crawl og planlægning af næste etape

Jeg havde endnu ikke planlagt de næste to dage i detaljer. Det eneste faste punkt var, at jeg skulle være tilbage i Las Vegas senest om aftenen den 5. januar. Gratis wifi var efterhånden blevet almindeligt på barer og cafeer, så aftenen blev en kombination af et lille pub-crawl og research på telefon og computer.

Jeg overvejede først endnu en dag på ski. Men efter dagens køer og den store forskel mellem tiden i liften og tiden på pisterne besluttede jeg, at én dag på Snowbowl var nok denne gang. I stedet fandt jeg en ny plan.

Næste morgen skulle jeg sydpå mod Sedona og Phoenix, inden turen igen vendte mod Las Vegas.

Ofte stillede spørgsmål om Arizona Snowbowl og Grand Canyon om vinteren