Philly cheesesteak og ghost tour i Philadelphia

En klassisk cheesesteak hører sig til, når du besøger Philadelphia. Du kan også få lidt historie krydret med død og ødelæggelse på en ghost tour.

30. august, 2015

Tre timer og fire stater

Vi DC over i første omgang men ville komme tilbage senere på turen og bruge et par dage i byen, så fra Mount Vernon gik det lidt nord på til Philadelphia.

Ruten gik via interstates og godt med trafik og vi krydsede fire stater på turen: Virginia, Maryland, Delaware og endelig Pennsylvania. De stater kommer vi retur igennem senere på turen.

Philly Cheesesteak Sandwich

Vi ankom til Philadelphia sidst på eftermiddagen. Efter tjek ind på hotellet (vi havde valgt at bo downtown så vi kunne gå rundt i den historiske del af byen – Independence Hall, Liberty Bell mm.), havde vi udset en klassisk egnsret til aftensmad: Philly Cheesesteak sandwich.

Et hurtig kig på app’en Yelp viste masser af steder tæt ved, så vi gik efter den der var udråbt til: The Best Cheesesteak in Philly.

Det var hos Sonny’s Famous cheesesteak og den var lige som den skulle være. Om det så er den bedste skulle jeg ikke kunne sige, men god var den.

Benjamin Franklins hus i Philadelphia

Tæt ved Sonny’s ligger den baggård, hvor Benjamin Franklin i sin tid boede. Husene var for længst væk, og da man kun genskaber hvis man er 100% sikker på hvordan ting så ud, så er der kun skelletter i dag, der viser grundplan mm.

På stedet er der også en Benjamin Franklin Museum du kan besøge.

Ghost Tour i Philadelphia

Walking tours er en god måde at komme ind under huden på en by. Endnu mere når det er en historisk by som Philadelphia, hvor der er meget mere at dykke ned i, end hvor de bedste shoppe og spisesteder er.

Walking tours kommer i mange former. I flere byer rundt om i USA og Canada kan du komme på tematiserede ture som dykker ned i et bestemt emne (mad, musik, arkitektur), eller har fokus på historiske perioder og hændelser.

Det var sådan en vi skulle på: Spirits of ’76.

En Ghost Tour med fokus på de historiske begivenheder og en masse drabelige detaljer om det hårde liv i gamle dage, hvor død, sygdom og elendighed var en del af hverdagen.

Rundt om i byen er der titusindevis af umarkerede grave samt små kirkegårde mellem bygninger som og Philly er en af de mest hjemsøgte byer i USA.

Guiden var engageret og kunne en masse slibrige detaljer om død, mord og ødelæggelse, som satte lidt ekstra kulør på touren.
Hun havde også en historie om en børnehavne som lå op ad en af de mange små kirkegårde. Her havde flere af børnene usynlige venner, hvilket ikke er så unormalt, men når børnene beskrev dem for deres forældre hed de alle det samme og så ud på samme måde. Spooky 😉

Jeg så ikke nogle spøgelser på touren og der var heller ikke dukket nogle op på mine billeder da jeg så dem igennem senere.

Tag på en ghost tour i Philadelphia

Ghost tours, eller andre walking tours, er en god måde at komme tættere på den rige historie som Philadelphia gemmer på. Her kan du finde mere information om den Ghost Tour jeg var på.

Andre roadtrip oplevelser:

Billig overnatning i New York

New York er en af de storbyer i USA, som er berygtet for ikke at have billige overnatninger.
På en roadtrip opvejes det af billige overnatninger på farten.

Food tour i New Orleans

Gumbo, pralines, alligator kød og beignets. Udvalget er stort og smager godt, når du går på opdagelse i New Orleans madkultur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada