Chattanooga – destilleri og brewhouse

Chattanooga er et fint stop for natten og området ved Choo-Choo har mange muligheder for mad og drikke.

27 marts, 2018

Chattanooga Whiskey

Jeg ankom til Chattanooga sidst på dagen, og havde ikke planlagt noget. Jeg tyede til Google Maps for at finde destillerier, breweries og restauranter.

Chattanooga Whiskey var stadig åben. Det er et lokalt destilleri der både har rundture og smagninger. Det ligger centralt ved den gamle togstation, Choo-Choo, som er centrum for en mange barer og restauranter.

Jeg startede på Chattanooga Whiskey. Jeg nøjedes med en smagning denne dag. Har på en tidligere tur været på destilleri tour hos Jack Daniels.

For 12 dollars fik jeg seks smagsprøver hos Chattanooga Whiskey. Tre med ren whiskey og tre drinks med whiskey. De rene whiskeys var på 100-116 proof. Det er godt 50% alkohol.

De tre rene whiskeys var ok, men drinksene var mere min stil. Den ene af drinksene var en Mint Julep. Den havde jeg ikke fået i New Orleans, så var godt lige at få krydset den af på denne tur.

Choo-Choo tog-hotel og bar

Choo-Choo er den store stationsbygning, som huser et par barer, men også et hotel hvor du kan overnatte i togvogne.

Noget der også er i en togvogn ved Choo-Choo, er en lille bar. Et skænk-selv øl sted.
Du registreres, får et kort og et glas, og skænker nu selv din øl og kan vælge mellem et bredt udvalg fra kyst-til-kyst.

Terminal Brewhouse – pizza og stout

Der gemmer sig også et par restauranter i Choo-Choo bygningen, men jeg havde udset mig Terminal Brewhouse som mit næste stop.

Hos Chattanooga Whiskey, havde jeg forhørt mig om nogle af bryggerierne i området benytter de brugte whiskey tønder til at lave øl i. Det gør et par stykker og Terminal Brewhouse er et af dem.

Det var en tirsdag aften, så ikke fyldt op og stedet lukkede også til midnat.
Der var dog nok til en klassisk aften i baren i USA hvor man falder i snak med dem omkring sig og en samtale fører til en ny med andre.

Bartenderen var fra byen Knoxville lidt nede af vejen (185 km) og jeg fik lidt fif om byen, da jeg overvejede den som næste stop. Det blev det dog ikke.

Jeg hyggede mig i baren, og snakkede også med en oliearbejder, der godt kendte Danmark. Han arbejdede for et selskab med base i Hillerød.

Jeg nuppede også min aftensmad i baren, som blev til en pizza med bbq pork.

Den øl de bryggede på de brugte whiskey tønder var en Mocha barrel aged stout. Fungerede rigtig godt som desert til min pizza.

Drikkepenge i USA

Drikkepenge er en del af kulturen i USA. Du vil opleve en forventning om drikkepenge mage steder på din roadtrip. Nogle steder er du måske klar over det, mens andre steder kan være nyt for dig. Størrelsen på forventede drikkepengene varierer og skifter mellem % og faste beløb fra ydelse til ydelse. Følg linket og læs mere om drikkepenge og ikke mindst hvor meget.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Woodsongs Old Time Radio Hour

Guitarekvilibristen Tommy Emmanuel var gæst i Woodsongs i Lexington, Kentucky. En super radiokoncert som gav en rigtig small town America følelse.

Mammoth Cave National Park

På tur i verdens største grotte, Mammtoh Cave, som indeholdt 400 trappetrin. Ikke vild geologi men fælles fodbad til alle efter turen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada