SUMMIT One Vanderbilt

SUMMIT One Vanderbilt er mere end et observatorie i New York. SUMMIT er en totaloplevelse og en instant klassiker i New York.

28 maj, 2022

SUMMIT One Vanderbilt

One Vanderbilt er en imponerende og moderne skyskraber, der ligger ved hjørnet af Vanderbilt Avenue og East 42nd Street i Midtown Manhattan, New York City. Bygningen er en del af det prestigefyldte One Vanderbilt-projekt og er en af ​​de nyere tilføjelser til New Yorks skyline.

One Vanderbilt er bygget op ad Grand Central Terminal. For at bevare udsyn til den smukke gamle Grand Central bygning, har man designet bunden af One Vanderbilt, så den tager hensyn og giver luft til Grand Central Terminal.

One Vanderbilt er 397 meter højt (427 meter når spiret tælles med) og har 93 etager.

SUMMIT og de andre observatorier

På 73. etage ligger New Yorks seneste observatory (udkigsplatform):SUMMIT One Vanderbilt. Det åbnede i 2021. New York har fire andre muligheder for at komme højt op, og kigge ud over byen:

De er alle forskellige, men deler mange af de samme muligheder. Dem af ældre dato, er begrænset af arkitekturen. De nyere, fra One World og frem, har prøvet at tilføje lidt ekstra. Af dem, synes jeg SUMMIT One Vanderbilt har lavet en god oplevelse, der kombinere mere end blot det at komme højt op.

Indgang til SUMMIT og turen op

Alle observatorierne har tidsbestemte billetter, hvilket jeg vil anbefale du benytter. Du behøver måske ikke købe flere dage/uger i forvejen, men måske dagen før. Du kan godt komme ind fra gaden, men ikke sikkert du kan komme til med det samme.

Når du ankommer til SUMMIT One Vanderbilt, tjekkes du ind og skal tage “sokker” på dine sko. Jeg havde en tidsbillet, men stod immervæk i kø 15-20 minutter, før turen op i elevatoren. Modsat Top of the Rocks, så var der ikke noget at bruge tiden på i køen. Din visuelle oplevelse starter i køen og går for alvor i gang i elevatoren.

Første møde med SUMMIT

Når du kommer ud af elevatoren drages dit syn måske mod de store vinduer og udsigten. Og den er god. Rigtig god.

Men dine sko er beskyttet af en årsag. Du står nemlig i et kæmpe rum med spejle på alle overflader, undtagen vinduerne ud til. Det giver en helt speciel oplevelse. Ikke kun den hurlumhej-agtige oplevelse, men også spejlingen af udsigten.

Udsigt til New York Skyline – både inde og ude

Udsigten fra SUMMIT One Vanderbilt er god. Du kan spotte alle de kendte – og de andre observatorier – enten fra udsigten indenfor, eller på den udendørs terrasse.

SUMMIT gemmer på flere oplevelser

Udsigten og spejlrummet er kun to af oplevelserne i SUMMIT One Vanderbilt. Du bevæger dig op ad tre etager, hvor der gemmer sig flere oplevelser. En af dem er en kunstoplevelse, hvor et rum er fyldt med spejlballoner, du kan interagere med.

Du kan også lege med en stor digital installation samt “træde ud af bygningen” i glasbure. Der er også en glaselevator uden på bygningen (skal tilkøbes).

SUMMIT er en totaloplevelsen

Kombinationen af udsigten, spejlrummet, den fysiske interaktion, udendørs terrassen og glaselevatoren udenpå bygningen, gør SUMMIT One Vanderbilt til en totaloplevelse. Du står ikke blot i kø for at komme op og se udsigten. Du deltager i udsigten, og kan selv skabe nye motiver, vinkler og betragtninger af New York’s ikoniske skyline.

Spørgsmål og svar om SUMMIT One Vanderbilt

Hvad adskiller SUMMIT One Vanderbilt fra andre udsigtsplatforme i New York?
SUMMIT One Vanderbilt adskiller sig med sin kombination af kunstinstallationer, interaktive oplevelser, og vinduer der tilbyder en 360-graders udsigt over New York.

Hvordan kan jeg bedst forberede mig til besøget og udnytte oplevelsen fuldt ud?
For at forberede besøget anbefales det at købe billetter på forhånd online og vælge et tidspunkt, hvor man kan opleve solnedgangen for en endnu mere spektakulær udsigt.

Hvad gør SUMMIT One Vanderbilt til en totaloplevelse udover den fantastiske udsigt?
SUMMIT byder på unikke oplevelser såsom spejlsale og glasgulvs-udsigtsplatforme, der tilbyder besøgende en følelse af at svæve over byen.

Besøg SUMMIT One Vanderbilt

Jeg har besøgt de fem observatorier i New York. Skal jeg anbefale én af de fem, er det SUMMIT One Vanderbilt. Der er tænkt på mere end blot en god udsigt. Du føler mere du er en del af oplevelsen.
Som nævnt, skal du købe en tidsbestemt billet. Der udbydes forskellige pakker og du kan bl.a. komme op til solopgang og solnedgang. Her kan du se mere om priser og åbningstider i SUMMIT One Vanderbilt

Oplevelser i New York City

Jeg besøgte New York første gang i 1999. Siden, har jeg besøgt byen flere gange og har jeg været forbi de klassiske, samt de knap så klassiske oplevelser i byen. Mange af mine oplevelser ligger før jeg rigtig skrev om mine oplevelser i USA, men har efterhånden skrevet om en del af de ting mange tager til New York for at opleve.

Billige overnatninger i New York

New York City er ikke den billigste by at overnatte i, men det er muligt at finde overnatninger til fornuftige priser. Da offentlig transport i New York er god, er det mindre vigtigt hvor du bor på Manhattan (hvis du vil have den oplevelse med) eller om du vælger at bo i ex. Brooklyn eller endda New Jersey.
Her kan du læse mere om overnatninger i New York, se priseksempler på de forskellige områder rundt om på Manhattan og andre steder.

Subway i New York

Det er nemt at komme rund i New York med subway. Selvom mange kommer for at opleve byens puls til fods, så kan en tur med subway være en fornuftig måde at komme hurtigere rundt. Det er rigtig nemt at tage subway og endnu nemmere hvis du benytter trådløs betaling. Læs alt om hvordan via linket.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada