Las Vegas til Los Angeles: Peggy Sue’s Diner og Mojaveørkenen

Køreturen fra Las Vegas til Los Angeles ad Interstate 15 er ikke den mest spændende strækning på en roadtrip i USA, men selv gennem Mojaveørkenen er der noget at opleve undervejs. Vi begyndte med et stop ved det ikoniske Welcome to Fabulous Las Vegas-skilt, fortsatte forbi det enorme Ivanpah-solkraftværk og spiste frokost på Peggy Sue’s 50’s Diner, inden turen gik videre til Los Angeles og hjemrejsen næste morgen.

4. april 2015

Den sidste køredag fra Las Vegas til Los Angeles

Efter et par gode dage i Las Vegas var det blevet tid til at pakke bilen og sætte kursen tilbage mod Los Angeles, hvor vi skulle flyve hjem til Danmark næste morgen. Det var samtidig den sidste egentlige køredag på vores roadtrip, som var begyndt i Los Angeles den 21. marts og siden havde bragt os gennem det sydlige Californien, Arizona og Nevada.

Vi havde ikke planlagt nogen større oplevelser denne dag, for der ventede en lang køretur ad Interstate 15 gennem Mojaveørkenen. Det er ikke ligefrem en af de strækninger, jeg vil fremhæve som noget af det mest interessante på en roadtrip i USA, men den er til gengæld en effektiv forbindelse mellem Las Vegas og Los Angeles.

Meget af turen foregår gennem et åbent og forholdsvis ensformigt ørkenlandskab, hvor vejen fortsætter i lange, lige strækninger mellem bjergene. Til gengæld er der nogle få steder undervejs, hvor det giver god mening at holde ind, og når man alligevel skal have noget at spise, kan man jo lige så godt finde et sted, der er lidt mere interessant end den nærmeste fastfoodrestaurant.

Vi havde derfor et par stop i tankerne, inden vi skulle nå frem til hotellet tæt på Los Angeles International Airport.

Welcome to Fabulous Las Vegas-skiltet

Inden vi forlod Las Vegas, gjorde vi holdt ved det ikoniske Welcome to Fabulous Las Vegas-skilt, som står i den sydlige ende af Las Vegas Boulevard, ikke langt fra lufthavnen.

Det er et af de mest fotograferede motiver i Las Vegas, og selvom skiltet måske ikke er nogen stor attraktion i sig selv, er det næsten blevet et obligatorisk stop, hvis man gerne vil have et klassisk Las Vegas-billede med hjem.

Skiltet blev designet af Betty Willis i 1959 og er med sine karakteristiske neonlys, stjerne og retrotypografi et fint eksempel på den stil, som mange forbinder med Las Vegas i 1950’erne og 1960’erne.

Der er anlagt en mindre parkeringsplads ved skiltet, som er nemmest at benytte, når man kommer kørende sydpå ad Las Vegas Boulevard. Da vi besøgte stedet, var der kun et begrænset antal parkeringspladser, så man kunne godt komme til at vente lidt på at få en plads.

Det samme gjaldt, hvis man gerne ville have taget det klassiske billede stående lige foran skiltet, for der var som sædvanlig en del andre, som havde fået præcis samme idé.

Som regel er folk ganske gode til at danne en nogenlunde organiseret kø, hvor man skiftes til at tage billeder. Har man ikke tålmodighed til det, kan man også sagtens fotografere skiltet lidt fra siden, hvis man kan leve med, at der måske kommer andre mennesker med på billedet.

Der kan også være personer klædt ud som forskellige Las Vegas-figurer, som gerne stiller op til et billede mod forventning om drikkepenge. Det er ikke noget, man behøver benytte sig af, men det er værd at vide, inden man stiller sig op ved siden af en udklædt Elvis og får taget et billede.

På bagsiden af skiltet står der i øvrigt “Drive Carefully, Come Back Soon”, hvilket passede ganske godt denne dag, hvor vi netop var på vej ud af Las Vegas.

Fra Las Vegas til Californien ad Interstate 15

Fra det berømte Las Vegas-skilt fortsatte vi mod Interstate 15 og satte kursen sydpå mod Californien.

Der er omkring 45 minutters kørsel fra Las Vegas til statsgrænsen, afhængigt af trafikken, og undervejs bliver bebyggelsen hurtigt erstattet af åbent ørkenlandskab og bjerge, som rejser sig på begge sider af motorvejen.

I-15 er en af de vigtigste forbindelser mellem det sydlige Californien og Las Vegas, så selvom man kører gennem meget øde områder, er der stadig en del trafik, især lastbiler og biler med turister, som skal til eller fra Las Vegas.

Det er også en vej, hvor trafikmængden kan give ganske lange forsinkelser, særligt når mange skal hjem fra Las Vegas efter en weekend eller en helligdag.

Vi havde heldigvis afsat hele dagen til køreturen, så der var tid til både pauser og et par mindre afstikkere undervejs.

Primm og Fashion Outlets of Las Vegas

Lige ved statsgrænsen mellem Nevada og Californien ligger Primm, som ikke ligefrem er nogen stor by, men mere en samling kasinohoteller, restauranter, parkeringspladser og butikker midt i ørkenen.

Da vi kørte gennem området i 2015, var der tre større kasinohoteller og et outletcenter, Fashion Outlets of Las Vegas, som kunne være en oplagt sidste mulighed for at få brugt nogle penge, inden turen fortsatte ind i Californien.

Hvis der stadig var lidt plads i kufferten, kunne man altså vælge at gøre et stop og kigge på butikkerne, inden man forlod Nevada.

Primm har dog ændret sig ganske betydeligt siden vores tur. Fashion Outlets blev senere omdøbt til Prizm Outlets, men mistede gradvist næsten alle sine butikker, og i 2026 er centret ikke længere et almindeligt outletcenter med et stort udvalg af butikker.

Det er derfor ikke længere et sted, jeg vil anbefale som et egentligt shoppingstop på turen mellem Las Vegas og Los Angeles.

Primm kan dog fortsat være nyttig som et sted at holde en kort pause, tanke bilen eller få noget at spise, afhængigt af hvilke faciliteter der er åbne.

Ivanpah, et enormt solkraftværk i Mojaveørkenen

Kort efter grænsen til Californien dukker der noget ganske usædvanligt op i ørkenlandskabet.

På afstand ligner det næsten nogle enorme projektører, der sender kraftige hvide lys op fra ørkenen. Når solen står rigtigt, kan man se op til tre meget lysende punkter mellem bjergene, og det kan være svært at forstå, hvad man egentlig kigger på.

Det er Ivanpah Solar Electric Generating System, et enormt solkraftværk, som blev taget i brug i 2014, blot året før vi kørte forbi.

Ivanpah er ikke et traditionelt solcelleanlæg med paneler, som omdanner sollyset direkte til elektricitet. Her bruger man i stedet 173.500 bevægelige spejle, også kaldet heliostater, som følger solen og reflekterer lyset mod tre høje tårne.

Øverst på hvert tårn sidder en modtager, hvor det koncentrerede sollys opvarmer vand til damp. Dampen bliver derefter brugt til at drive turbiner, som producerer elektricitet.

Det er altså ikke smeltet salt, som bruges i Ivanpah, selvom den teknologi findes på andre typer solvarmekraftværker.

De tre tårne er omkring 140 meter høje, og hele anlægget dækker et meget stort område af ørkenen nær Ivanpah Valley, ganske tæt på I-15.

Når solen reflekteres fra de mange tusinde spejle og samles omkring toppen af tårnene, opstår det meget kraftige hvide skær, som man kan se fra motorvejen.

Det var et ganske imponerende syn i 2015, hvor anlægget var næsten nyt, og det lignede på mange måder noget fra en science fiction-film.

Ivanpah har dog siden haft en vanskeligere historie, blandt andet fordi anlægget ikke har leveret den forventede mængde strøm, og fordi solceller i mellemtiden er blevet væsentligt billigere. I 2025 blev der fremlagt planer om at lukke dele af anlægget, men det er ikke det samme som, at hele kraftværket er blevet nedlagt.

Hvis du kører forbi i dag, er det derfor ikke sikkert, at du oplever præcis det samme kraftige genskin, som vi så i 2015.

De lange, lige strækninger gennem Mojaveørkenen

Efter Ivanpah fortsætter Interstate 15 gennem nogle af de mere øde områder af Mojaveørkenen, hvor der er lange strækninger med begrænset bebyggelse og ikke ret meget andet end motorvejen, ørkenen og bjergene i horisonten.

Det er egentlig ikke et landskab uden karakter, men når man har kørt mange kilometer gennem de samme omgivelser, begynder det hele at ligne sig selv lidt.

Vejen fortsætter ofte næsten lige ud, indtil der dukker et bjerg op, som motorvejen må sno sig omkring, hvorefter der igen kommer en lang strækning med forholdsvis lige vej.

Fra Primm er der omkring en times kørsel til Baker, som er en lille by ved I-15 og en af adgangsvejene til Mojave National Preserve.

Baker er blandt andet kendt for sit enorme termometer, som står ved motorvejen og er blevet lidt af en attraktion for de mange bilister, der passerer gennem området.

Derfra fortsætter turen mod Barstow, som er en væsentligt større by og et vigtigt trafikknudepunkt i Mojaveørkenen.

Det er også omkring Barstow, at der begynder at dukke flere muligheder op for at holde pause, spise og eventuelt besøge nogle af områdets attraktioner.

Calico Ghost Town tæt på Barstow

Lidt nordøst for Barstow ligger Calico Ghost Town, som er en tidligere sølvmineby fra 1881, hvor der i dag er indrettet en westerninspireret turistattraktion.

Det er en anden type ghost town end eksempelvis Chloride i Arizona, som vi havde besøgt blot et par dage tidligere.

Hvor Chloride stadig er en lille beboet by med gamle bygninger og en noget finurlig stemning, er Calico i langt højere grad blevet restaureret og udviklet til en turistattraktion, hvor man kan opleve en rekonstrueret mineby med butikker, aktiviteter og forskellige udstillinger.

Calico blev grundlagt i 1881, da der blev fundet sølv i området, og voksede hurtigt i takt med minedriften. Da sølvpriserne faldt i slutningen af 1800-tallet, mistede byen gradvist sin betydning, og mange af indbyggerne flyttede væk.

I 1951 blev byen købt af Walter Knott, som også stod bag Knott’s Berry Farm, og han satte gang i en større restaurering, hvor de fleste bygninger blev genskabt med udgangspunkt i gamle fotografier og beskrivelser.

Det betyder, at ikke alle bygningerne er originale, men der findes stadig historiske dele af den gamle mineby, og Calico giver et ganske fint indtryk af en tidligere amerikansk mineby.

Jeg havde allerede besøgt Calico i 2005, så denne gang valgte vi at springe stedet over og fortsætte mod frokoststoppet, som lå ganske tæt på.

Peggy Sue’s 50’s Diner ved Yermo

Ved afkørslen til Ghost Town Road tæt på Yermo ligger der forskellige muligheder for at spise, men vi havde fået øje på et sted, der var væsentligt mere interessant end de sædvanlige fastfoodkæder.

Peggy Sue’s 50’s Diner ligger lidt væk fra selve motorvejen og er en klassisk amerikansk diner, hvor hele indretningen er inspireret af 1950’erne.

Det er et af de steder, hvor man næsten føler, at man træder ind i en gammel amerikansk film, når man kommer indenfor, for her er både indretning, musik og udsmykning med til at skabe stemningen fra en klassisk roadside diner.

Det oprindelige spisested blev bygget i 1954 og var dengang en ganske lille diner med blot ni pladser ved disken og tre siddebåse.

I 1987 blev stedet genåbnet af Peggy og Champ, som ønskede at bevare den oprindelige atmosfære og samtidig skabe et spisested, der passede ind i forestillingen om en klassisk amerikansk diner.

Siden er restauranten blevet udvidet betydeligt, og i dag er Peggy Sue’s noget mere end blot et lille sted med nogle få siddepladser ved disken.

En diner fyldt med filmhistorie og gamle minder

Indenfor er der et væld af gamle billeder, plakater, skilte og forskellige genstande fra især 1950’erne og 1960’erne.

Der er også masser af fotografier og memorabilia fra film- og tv-verdenen, hvilket passer ganske godt til beliggenheden mellem Las Vegas og Los Angeles.

Der er mange forskellige lokaler, og noget af det sjove ved stedet er næsten at gå lidt rundt og kigge på alle de detaljer, der er samlet sammen gennem årene.

Det er ikke kun et spørgsmål om at få noget at spise, men lige så meget en mulighed for at opleve en bestemt del af amerikansk populærkultur, hvor diners, jukebokse, milkshakes og store burgere hører til.

Der er også en 5 & Dime Store, som er inspireret af de små amerikanske butikker, hvor man tidligere kunne købe alt fra slik og legetøj til husholdningsartikler og andre småting.

Hos Peggy Sue’s er det naturligvis mest souvenirs og forskellige nostalgiske produkter, man finder, men det passer fint til hele temaet.

Det er måske ikke et sted, jeg ville køre en meget lang omvej for alene at besøge, men når man alligevel er på vej mellem Las Vegas og Los Angeles, synes jeg bestemt, det er et mere interessant frokoststop end endnu en burger fra en almindelig fastfoodkæde.

Dinersaur Park bag Peggy Sue’s Diner

En af de mere overraskende ting ved Peggy Sue’s finder man faktisk udenfor og bag restauranten.

Her har man indrettet en lille park med forskellige dinosaurfigurer, som meget passende har fået navnet Dinersaur Park.

Det er en ganske fin lille detalje, og især hvis man rejser med børn, kan det være en god mulighed for at få brugt lidt energi, inden man skal tilbage i bilen og fortsætte på Interstate 15.

Parken er indrettet med store dinosaurfigurer, stier og forskellige små områder, hvor man kan gå rundt og kigge nærmere på de mange modeller.

Man skal nok ikke forvente en egentlig dinosaurpark med store udstillinger og masser af aktiviteter, men som en ekstra oplevelse i forbindelse med frokoststoppet fungerer den ganske fint.

Og så er det endnu et eksempel på, hvordan amerikanerne kan finde på at gøre lidt mere ud af en almindelig roadside diner, så der også bliver noget at opleve, når man er færdig med at spise.

Den sidste strækning mod Los Angeles

Efter frokosten hos Peggy Sue’s var det blevet tid til at fortsætte mod Los Angeles, hvor der stadig ventede mere end to timers kørsel, inden vi ville nå frem til hotellet ved lufthavnen.

Fra Barstow fortsætter Interstate 15 mod sydvest gennem Cajon Pass og videre ned mod de tættere bebyggede områder i det sydlige Californien.

Efter mange kilometer gennem det åbne ørkenlandskab begynder man efterhånden at nærme sig storbyen igen, og trafikken bliver også tættere, jo længere man kommer ind mod Los Angeles.

Det er en strækning, hvor man godt kan mærke, at man nærmer sig et af USA’s største storbyområder, for de sidste kilometer kan hurtigt tage længere tid end forventet, hvis man rammer trafikken på et uheldigt tidspunkt.

Vi havde ikke flere sightseeingstop på programmet, da planen blot var at finde hotellet nær biludlejningsselskabet og Los Angeles International Airport, så vi var klar til at aflevere bilen og flyve hjem næste morgen.

Det passede mig nu ganske fint, for vi havde allerede oplevet en del af Los Angeles i begyndelsen af turen.

Tilbage hvor roadtrippen begyndte

Det var næsten to uger siden, vi var landet i Los Angeles og havde begyndt vores roadtrip med nogle dage i byen og ved stillehavskysten.

Dengang havde vi blandt andet boet i Venice Beach, hvor vi havde været på cykeltur langs stranden til Santa Monica og også fået prøvet kræfter med surfing ved Venice Beach.

Vi havde også været på Sony Pictures Studios Tour, besøgt Rodeo Drive og Hollywood Boulevard og fået et indtryk af nogle af de forskellige kvarterer og attraktioner i den enorme by.

Så selvom der naturligvis stadig var masser af oplevelser i Los Angeles, som vi kunne have brugt mere tid på, var det ikke med den store ærgrelse, at vi denne gang kørte direkte mod hotellet ved lufthavnen.

Vi havde efterhånden haft nogle ganske indholdsrige dage på vejen med både storbyer, ørkenlandskaber, nationalparker, små minebyer og forskellige andre oplevelser, som havde gjort turen ganske varieret.

Og selvom køreturen fra Las Vegas til Los Angeles ikke nødvendigvis var blandt de mest spændende strækninger på denne roadtrip, havde vi trods alt fået et par gode stop med undervejs.

Især Peggy Sue’s 50’s Diner var en fin måde at bryde den lange tur gennem Mojaveørkenen på, inden vi nåede frem til Los Angeles og kunne gøre klar til hjemrejsen næste morgen.

Praktisk information om køreturen fra Las Vegas til Los Angeles

Der er cirka 435 kilometer fra Las Vegas til Los Angeles ad Interstate 15 og de tilsluttende motorveje, afhængigt af hvor i Los Angeles du skal hen.

Under gode trafikforhold kan turen gennemføres på omkring fire til fem timer, men der kan være store forsinkelser på særligt den sidste del ind mod Los Angeles og på I-15, når mange kører hjem fra Las Vegas.

Jeg vil derfor anbefale at regne med mindst fem til seks timer til selve køreturen og yderligere tid, hvis du gerne vil gøre stop undervejs.

Mulige stop på turen er blandt andet Welcome to Fabulous Las Vegas-skiltet, Primm ved statsgrænsen, udsigten til Ivanpah Solar Electric Generating System, Baker, Calico Ghost Town og Peggy Sue’s 50’s Diner ved Yermo.

Peggy Sue’s 50’s Diner: 35654 Yermo Road, Yermo, Californien 92398.

Restauranten ligger tæt på afkørslen Ghost Town Road fra Interstate 15, omkring 15 kilometer nordøst for Barstow, og er derfor nem at komme til uden den store omvej.

Du kan finde flere oplysninger om restauranten, menuen og dens historie på Peggy Sue’s 50’s Diners officielle hjemmeside.

Hvis du også vil besøge Calico Ghost Town, ligger den tæt på samme motorvejsafkørsel. Her kan du finde aktuelle priser og åbningstider hos San Bernardino County Regional Parks.