Chloride i Arizona er en af de lidt skæve amerikanske minebyer, hvor tiden tilsyneladende har stået stille, men hvor nogen stadig bor og holder liv i stedet. Byen havde efter sigende omkring 5.000 indbyggere i sin storhedstid, mens der i dag kun bor et par hundrede. Vi lagde vejen forbi på en lang køredag fra Sedona til Las Vegas og fik både lidt westernhistorie, en chili cheeseburger og et indblik i livet i en af Arizonas mere usædvanlige småbyer.
2. april 2015
Chloride var endnu en by på min bucket list
Chloride var endnu en af de små amerikanske byer, jeg gennem årene havde fået skrevet på min liste over steder, jeg gerne ville besøge, hvis jeg en dag kom forbi. Jeg har efterhånden besøgt en del gamle minebyer og ghost towns på mine roadtrips, og selvom flere af dem minder om hinanden, har de også hver deres historie og særpræg, som gør dem interessante at kigge nærmere på.
Chloride var egentlig ikke et sted, der havde stået på den oprindelige rute for vores roadtrip i marts og april 2015, for da vi fløj til USA den 21. marts, var Las Vegas slet ikke med i planerne. Men undervejs havde vi ændret lidt på programmet og fundet plads til et ophold i Las Vegas, og det betød samtidig, at vi kom til at køre gennem en del af det nordvestlige Arizona, hvor Chloride lå som en oplagt afstikker.
Byen ligger et stykke nord for Kingman ved Highway 93, som forbinder Arizona med Nevada, og selvom den ikke ligger direkte på hovedvejen, er det kun en forholdsvis kort omvej at køre derind.
Det er ikke et sted, som de fleste automatisk kommer forbi, hvis de følger den klassiske roadtriprute på USA’s vestkyst eller eksempelvis kører direkte mellem Los Angeles og Las Vegas, men hvis man befinder sig omkring Kingman og skal videre nordpå, er Chloride et af de steder, man godt kan overveje at bruge lidt tid på.
Vi havde dog en ganske lang køredag foran os, så besøget skulle passe ind mellem turen fra Sedona og den videre kørsel mod Las Vegas.
Fra Sedona gennem Oak Creek Canyon mod Flagstaff
Dagen var begyndt tidligt i Sedona, hvor vi havde været på en Pink Jeep Tour gennem bjergene allerede klokken 7 om morgenen. Det havde været en ganske fin måde at begynde dagen på, og fordi vi var kommet så tidligt af sted, havde vi stadig god tid til at fortsætte mod Las Vegas, da turen var slut.
Fra Sedona valgte vi at køre nordpå ad Highway 89A gennem Oak Creek Canyon mod Flagstaff, hvilket efter min mening er en af de flotteste strækninger i området. Her snor vejen sig gennem et skovklædt bjerglandskab med en række hårnålesving og udsigtspunkter, og man får samtidig mulighed for at opleve en helt anden side af Arizona end den, man møder i ørkenområderne omkring Phoenix.
Det er også her, man finder Slide Rock State Park, som jeg tidligere havde besøgt, men denne gang sprang vi parken over og fortsatte nordpå, da der stadig var en del kilometer foran os.
Vi gjorde dog et kort stop ved et udsigtspunkt langs bjergvejen, hvor der var gang i salget af forskellige former for kunsthåndværk og souvenirs.



Det er en af de ting, jeg godt kan lide ved at køre rundt på de mindre veje i USA, for man ved aldrig helt, hvad man møder undervejs. Nogle gange er det et flot udsigtspunkt, andre gange en lille butik eller et sted, hvor lokale sælger noget, de selv har fremstillet.
Men denne dag havde vi ikke mulighed for at bruge alt for lang tid på den slags stop, så efter en kort pause fortsatte vi mod Flagstaff.
Fra Flagstaff mod Kingman ad Interstate 40
Efter Flagstaff fortsatte vi vestpå ad Interstate 40, hvor landskabet åbner sig, og køreturen i højere grad kommer til at handle om at få tilbagelagt nogle kilometer.
Google Maps angav omkring fem timers kørsel fra Sedona til Las Vegas uden stop, men jeg ved efterhånden godt, at den slags tider sjældent holder på en roadtrip, hvor man både skal have benzin, holde pauser, spise frokost og måske gøre en enkelt afstikker undervejs.
Denne dag endte vi derfor med at bruge omkring syv timer på turen, inden vi nåede Las Vegas, og det synes jeg egentlig passer ganske godt med mine erfaringer fra mange andre roadtrips.


Havde vi haft bedre tid, ville både Williams og Seligman have været oplagte steder at gøre stop, for de ligger begge langs den historiske Route 66 og har en del af den klassiske amerikanske vejhistorie, som jeg gerne tager mig tid til at opleve.
Williams har blandt andet et fint udvalg af gamle diners og Route 66-butikker, og i Seligman har jeg tidligere besøgt Snow Cap Drive-In, som er et af de steder, der næsten er blevet en attraktion i sig selv for folk, der interesserer sig for Route 66.
Fra Seligman kan man også fortsætte ad den gamle Route 66 til Kingman, hvilket bestemt er en mere interessant tur end blot at følge Interstate 40 hele vejen.
Men der skulle spares lidt tid denne dag, så vi blev på motorvejen og fortsatte direkte mod Kingman, hvorfra vi drejede nordpå ad Highway 93 i retning af Las Vegas.
Chloride, en ghost town der stadig lever
Chloride bliver ofte omtalt som en ghost town, men det betyder altså ikke nødvendigvis, at byen er fuldstændig forladt, og at der ikke længere bor nogen.
Der findes både ghost towns, hvor samtlige indbyggere for længst er flyttet, og hvor kun ruinerne står tilbage, og andre steder, hvor en tidligere mineby har mistet langt størstedelen af sin befolkning, men hvor der stadig findes en lille gruppe mennesker, som bor og lever deres daglige liv.
Chloride hører til den sidste kategori.


Byen blev grundlagt omkring 1863, efter at man havde fundet værdifulde mineraler i bjergene omkring det område, som i dag er kendt som Cerbat Mountains. Det var især sølv, der tiltrak minearbejdere og investorer, men der blev også udvundet blandt andet bly og zink.
Navnet Chloride kommer fra de sølvforbindelser, man fandt i området, og gennem de følgende årtier voksede byen i takt med, at minedriften blev udbygget.
I sin storhedstid omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde Chloride efter sigende omkring 5.000 indbyggere, hvilket er ganske imponerende, når man ser, hvor lille og stille byen er i dag.
Dengang fandtes der både hoteller, butikker, saloons og andre faciliteter, som hørte til en driftig mineby, og i 1899 fik Chloride også jernbaneforbindelse til Kingman, så det blev lettere at transportere både mennesker og mineraler til og fra området.
Men efterhånden som minedriften gik tilbage, begyndte befolkningstallet også at falde, og byen mistede gradvist meget af sin betydning.
Ved folketællingen i 2020 boede der blot 229 mennesker i Chloride, så selvom byen bestemt ikke er forladt, er der ikke meget tilbage af den aktivitet, man må have oplevet, da minedriften var på sit højeste.
Branden der ødelagde store dele af Chloride
En del af Chlorides oprindelige bygninger gik tabt under en større brand i slutningen af 1920’erne, hvor store dele af byen blev ødelagt.
Det er blandt andet en begivenhed, som den amerikanske westernforfatter Louis L’Amour senere har beskrevet, da han befandt sig i Chloride under branden og deltog i forsøget på at få den slukket.
Det lykkedes dog ikke at forhindre flammerne i at ødelægge en stor del af bebyggelsen, og derfor er det i dag kun nogle af de historiske bygninger, som står tilbage fra den periode, hvor Chloride var en rigtig aktiv mineby.
Der findes dog stadig gamle bygninger og spor fra minedriften, blandt andet et tidligere fængsel fra 1917, minearbejderboliger og forskellige andre rester fra den tid, hvor der var langt flere mennesker i området.
Det er netop kombinationen af de historiske bygninger og de nyere, mere fantasifulde installationer, som gør Chloride til et ganske anderledes sted at gå rundt.
Cyanide Springs, en westernby midt i Chloride
En af de mere specielle attraktioner i Chloride er den lille westernby Cyanide Springs, som er opbygget for at give besøgende en fornemmelse af, hvordan en mineby kunne have set ud i det gamle Vesten.
Der er tale om en rekonstruktion og ikke en komplet original bydel fra 1800-tallet, men nogle af bygningerne og materialerne har faktisk historisk tilknytning til minedriften i området.


Cyanide Springs blev opbygget af lokale beboere, og der er blandt andet brugt træ fra gamle minebygninger, så selvom det hele ikke er originalt, er der alligevel en forbindelse til områdets historie.
Her finder man bygninger, som skal forestille forskellige typer forretninger og steder fra en klassisk westernby, herunder en saloon og andre bygninger, som passer ind i forestillingen om livet i en mineby omkring år 1900.
Det er lidt kunstigt, men det er nu også en del af charmen ved den slags steder, hvor man ikke nødvendigvis skal tage det hele alt for højtideligt.
Man skal bare huske, at der er forskel på de gamle historiske bygninger og de rekonstruktioner, som er blevet lavet for at give turister en oplevelse.
De finurlige detaljer i Chloride
For mig var noget af det mest interessante ved Chloride faktisk ikke den rekonstruerede westernby, men alle de små og mere eller mindre mærkelige detaljer, man støder på, når man går rundt mellem husene.
Flere af beboerne har tydeligvis haft lyst til at sætte deres eget præg på omgivelserne, og der findes en del forskellige former for udsmykning, genstande og installationer, som både kan være sjove, skæve og lidt svære at forklare.




Det er ikke nødvendigvis nogen større turistattraktion i traditionel forstand, men mere et sted, hvor man kan gå lidt rundt på må og få og se, hvad der dukker op rundt om det næste hjørne.
Det er også her, man får en fornemmelse af, at Chloride stadig er en levende by, hvor nogle mennesker har valgt at bosætte sig, selvom omgivelserne er ganske anderledes end i en almindelig amerikansk provinsby.
Og det er måske netop en af grundene til, at byen er blevet et sted, som tiltrækker besøgende. Ikke fordi den er specielt flot eller velholdt, men fordi den har en ganske særlig atmosfære og nogle beboere, som tydeligvis ikke har noget imod, at deres by ser lidt anderledes ud.
Chili cheeseburger hos Digger Dave’s
Efter at have gået rundt i Chloride et stykke tid var det blevet tid til at finde noget at spise, for solen var efterhånden ganske varm, og vi havde både brug for at komme lidt indenfor og få slukket tørsten.
Der var naturligvis ikke nogen større fastfoodkæder i byen, men det havde jeg nu heller ikke forventet i en tidligere mineby med kun nogle få hundrede indbyggere.
Til gengæld fandt vi Digger Dave’s, som var et lokalt spisested med en ganske passende westernstemning, hvor vi kunne få noget frokost, inden vi skulle videre mod Las Vegas.



Vi satte os i baren og bestilte en chili cheeseburger, hvilket passede ganske fint til både stedet og vores behov for et solidt måltid, inden vi skulle ud på vejen igen.
Indretningen var i sig selv en oplevelse, for der var masser af gamle genstande og forskellige former for udsmykning overalt, så man næsten hele tiden opdagede noget nyt, når man kiggede sig omkring.



Jeg har siden set stedet omtalt under navnet The Prospector, men det er ikke lykkedes mig at bekræfte, om restauranten stadig drives under det navn. I dag findes der blandt andet et andet lokalt spisested i Chloride, Yesterday’s Restaurant, men man skal derfor ikke regne med, at det nødvendigvis er det samme sted, vi besøgte i 2015.
Et par på vej til Las Vegas med bilproblemer
Mens vi sad og spiste, kom der et yngre par ind i baren, som tydeligvis ikke var kommet til Chloride for at kigge på gamle minebygninger.
De havde problemer med deres bil, som ikke længere kunne køre mere end omkring 25 mph, og nu var de på udkig efter et autoværksted, der kunne hjælpe dem videre.
De havde set skiltet til Chloride ude ved Highway 93 og var derfor kørt de omkring fire miles ind til byen i håb om, at der var mulighed for at få bilen repareret.
Det var der desværre ikke.
Chloride er trods alt en meget lille by, og selvom der både findes en restaurant og en del gamle bygninger, er det ikke ligefrem et sted med et større udvalg af autoværksteder.
De måtte derfor tilbage mod hovedvejen og enten fortsætte længere mod nord eller køre tilbage mod Kingman for at finde hjælp.
Det var ikke nogen særlig heldig situation, for de var på vej til Las Vegas, hvor de skulle besøge familie, og de havde altså stadig en del kilometer foran sig med en bil, som ikke rigtig ville samarbejde.
Jeg fik ikke at vide, hvordan det endte, men jeg håber da, at de fandt en løsning, inden bilen opgav helt.
Det var samtidig en meget god påmindelse om, at man på en roadtrip i USA nogle gange befinder sig i områder, hvor der er ganske langt mellem både byer og værksteder, og hvor det derfor ikke nødvendigvis er så nemt at få hjælp, hvis bilen går i stykker.
De gamle canadiske biler på vej mod Las Vegas
Efter frokosten fortsatte vi nordpå mod Las Vegas, og på et tidspunkt fik vi igen øje på et par gamle biler, som vi efterhånden havde mødt flere gange i løbet af dagen.
Det var nogle klassiske amerikanske flydere, som ikke ligefrem så ud til at være bygget med benzinøkonomi og moderne aerodynamik som de vigtigste prioriteter.


Det sjove var, at vi faktisk havde overhalet dem tre gange siden Flagstaff, fordi vi undervejs havde holdt ind for at tanke, spise og kigge på forskellige ting, hvorefter de på et tidspunkt var kommet forbi os igen.
Den slags sker ofte på en roadtrip, hvor man tilbagelægger mange kilometer og har forskellige stop undervejs. Nogle gange møder man de samme biler flere gange, selvom man aldrig rigtig følges ad.
Disse biler var i øvrigt ganske langt hjemmefra, for på nummerpladerne stod der British Columbia i Canada, så deres tur havde været noget længere end vores køretur fra Sedona til Las Vegas.
Det var en fin lille afslutning på vores afstikker gennem Arizona, inden vi fortsatte mod Nevada.
Chloride og andre ghost towns i USA
Chloride er blot en af de mange ghost towns, man kan opleve på en roadtrip gennem det vestlige USA, og det er netop variationen mellem dem, som jeg synes gør dem interessante.
Nogle af dem er næsten fuldstændig forladte, mens andre stadig har enkelte beboere og en smule aktivitet, og der findes også steder, hvor man har gjort meget ud af at bevare eller genskabe dele af historien for besøgende.
Et af de mere kendte eksempler er Bodie Ghost Town i Californien, hvor en stor del af den gamle mineby er bevaret, så man næsten får en fornemmelse af, at beboerne blot har forladt husene og ladet alting stå tilbage.
Andre steder, eksempelvis Rhyolite i Nevada, er bygningerne i langt højere grad blevet nedbrudt af tiden, og her er det især ruinerne og historien om den tidligere mineby, som er interessante.
I Texas findes der også en ghost town, som på nogle måder minder lidt om Chloride, nemlig Terlingua, der ligger tæt ved Big Bend National Park.
Her har jeg flere gange været forbi Terlingua Ghost Town, hvor der stadig bor mennesker blandt de gamle bygninger og ruiner fra mineperioden.
Chloride hører efter min mening til de mere finurlige af de gamle minebyer, hvor det ikke nødvendigvis er de historiske bygninger alene, som er interessante, men også det miljø og de mennesker, der i dag holder liv i stedet.
Er Chloride Ghost Town et besøg værd?
Hvis du kører mellem Kingman og Las Vegas og har lyst til en lidt anderledes pause, synes jeg bestemt, at Chloride er et sted, du kan overveje at lægge vejen forbi.
Det er ikke en stor attraktion, hvor du skal afsætte en hel dag, og det er heller ikke en velbevaret ghost town i samme stil som Bodie i Californien.
Til gengæld er det en by, hvor der både er lidt historie, skæve bygninger, gamle genstande og en atmosfære, som man ikke finder ret mange andre steder.
For os var det et ganske fint afbræk på en lang køredag, hvor vi både fik mulighed for at gå lidt rundt, opleve en gammel mineby og få noget frokost, inden vi fortsatte mod Las Vegas.
Jeg ville nok ikke planlægge en meget stor omvej alene for at besøge Chloride, men kommer du alligevel forbi på Highway 93, er det en af de små afstikkere, som kan være med til at gøre din roadtrip lidt mere interessant.
Og det er trods alt noget af det, jeg godt kan lide ved at have en liste med den slags små steder, for man ved aldrig helt, hvornår ruten pludselig bringer en tæt nok på til, at man kan krydse endnu et af dem af.
Praktisk information om Chloride i Arizona
Chloride ligger i Mohave County i det nordvestlige Arizona, omkring 35 kilometer nord for Kingman og cirka 115 kilometer sydøst for Las Vegas i fugleflugtslinje.
Fra Highway 93 drejer du østpå ad Chloride Road og kører omkring 6-7 kilometer ind til byen, som ligger ved foden af Cerbat Mountains.
Det er gratis at besøge Chloride og gå rundt i byen, men husk, at det stadig er et beboet område, hvor nogle af bygningerne og grundene er private.
Du kan blandt andet kigge nærmere på den rekonstruerede westernby Cyanide Springs, de historiske bygninger, det gamle fængsel og de forskellige former for udsmykning, som præger dele af byen.
Der findes også et lille museum, Jim Fritz Museum, som drives af Chloride Historical Society og normalt har begrænsede åbningstider.
Et andet interessant sted i området er Roy Purcell Murals, som ligger omkring 2 kilometer øst for Chloride på en mindre grusvej oppe i bjergene.
Her malede kunstneren Roy Purcell i 1966 en række farverige billeder på klipperne, som senere er blevet restaureret og stadig kan opleves.
Vi nåede ikke forbi disse malerier under vores besøg i 2015, men hvis du har bedre tid, er det en mulighed for at få endnu en oplevelse med på turen.
Vær opmærksom på, at grusvejen til malerierne kan ændre sig efter regn og vedligeholdelse, og at den derfor ikke nødvendigvis er egnet til alle almindelige personbiler.
Der findes enkelte muligheder for mad og drikke i Chloride, men det er en meget lille by, så kontrollér gerne åbningstiderne på forhånd, hvis du planlægger at spise der.
Du kan finde oplysninger om byen og dens seværdigheder på Chloride Chamber of Commerces hjemmeside.
Ofte stillede spørgsmål om Chloride Ghost Town
Kort om den gamle minebys historie, indbyggere og mulighederne for at besøge Chloride på en roadtrip gennem Arizona.
Hvor ligger Chloride Ghost Town i Arizona?
Chloride ligger i Mohave County i det nordvestlige Arizona, omkring 35 kilometer nord for Kingman. Fra Highway 93 mellem Kingman og Las Vegas skal du køre cirka 6-7 kilometer ad Chloride Road for at komme ind til byen. Det er derfor en oplagt lille afstikker, hvis du alligevel kører gennem området.
Er Chloride en rigtig ghost town?
Ja, Chloride bliver ofte betegnet som en ghost town, selvom byen aldrig er blevet helt forladt. Den var tidligere en aktiv mineby med flere tusinde indbyggere, men efter at minedriften gik tilbage, faldt befolkningstallet betydeligt. I dag bor der stadig nogle få hundrede mennesker i byen, som derfor også kaldes en living ghost town.
Hvor mange indbyggere har Chloride?
Chloride havde efter historiske opgørelser omkring 5.000 indbyggere i sin storhedstid omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Ved den amerikanske folketælling i 2020 havde byen 229 indbyggere, så der er stadig tale om et lille, men beboet samfund.
Hvad kan man se i Chloride?
I Chloride kan du blandt andet gå rundt mellem historiske bygninger, besøge den rekonstruerede westernby Cyanide Springs og se forskellige gamle genstande og kreative installationer rundt omkring i byen. Lidt uden for byen ligger også Roy Purcells farverige klippemalerier, som blev påbegyndt i 1966.
Hvor lang tid skal man bruge i Chloride?
Du kan sagtens opleve en stor del af Chloride på en times tid, hvis du blot vil gå lidt rundt mellem de gamle bygninger og kigge på westernbyen. Vil du også spise frokost, besøge museet eller fortsætte til Roy Purcells klippemalerier, kan du bruge et par timer eller mere i området.
Er Chloride et godt stop mellem Kingman og Las Vegas?
Ja, hvis du kører ad Highway 93 mellem Kingman og Las Vegas, er Chloride en forholdsvis kort afstikker, hvor du kan opleve en anderledes gammel mineby. Det er ikke en stor turistattraktion, men et fint sted at holde pause og få lidt westernhistorie med på køreturen.
Hjælp med at hjælpe andre
Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Overnatning:










