Death Valley og Aguereberry Point

Aguereberry Point var et nyt stop for mig I Death Valley. Der fulgte en nedlagt mine og forladte huse med på strækningen derop.

22. april, 2016

Furnace Creek i Death Valley

På trods af en hyggelig aften i baren aftenen før til god pizza og kolde øl, var jeg tidligt oppe og afsted.

Den havde kun lige rundet 9:00 da jeg forlod Furnace Creek og kørte først nord, og side vest på i Death Valley for at komme ud over ved Lone Pine og Sierra Mountains.

Jeg gjorde et hurtig stop ved Visitor Centeret, som ligger lige ved Furnace Creek Ranch, for at få et stempel i bogen.

Temperaturen var allerede på 92, så det blev en varm dag – i hvertfald til at begynde med.

Blæsten var værre end dagen før, hvilket jeg kom til at se og føle senere på dagen.

Jeg var også i Death Valley i 2012, så på denne tur sprang et par de steder over jeg havde set sidst jeg var i Death Valley.

Mesquite Flat Sand Dunes

Inden jeg nåede så langt, stoppede jeg ved Mesquite Flat Sand Dunes. Som nævnt blæste det meget, så det var ikke super fedt at gå rundt og få sand ind alle steder, men fik skudt et par billeder.

Vil du rigtig opleve Mesquite Flat Sand Dunes, skal du minimum afsætte en time. En halv time ud og en halv time tilbage, bør få dig ud midt mellem alle klitterne så du kun er omgivet af urørt natur. Det kan også anbefales at komme først eller sidst på dagen, hvor solen står lavt. Det giver nogle dramatiske skygger i klitterne, der ellers kan være svære at skelne fra hinanden når solen står højest.

Aguereberry Point

Jeg var blevet tippet om et overset udkigspunkt i Death Valley, Aguereberry Point.

Lidt efter Stovepipe Wells, kommer du forbi en lille indkørsel, til en mindre vej.

Efter nogle miles på den, kommer du ind til et skilt der viser vej ind til Aguereberry Point. Her skifter underlaget til grus og de først 4-5 miles er nogenlunde og vil fint kunne køres i bil.

Mod slutningen kommer der dog nogle slemme huller kombineret med nogle stigninger som vil være en udfordring hvis du kører almindelig bil, men enhver SUV kan klare det.

Der er kun en vej ind og ud, så du får rysteturen to gange.

På toppen af Aguereberry Point er du 2 km oppe. Fra den lille parkeringsplads kan du kravle lidt højere op og få et par vinkler på Death Valley, som du ikke kan se fra parkeringspladsen

Du kan kigge ned på Badwater Basin og over på Dante’s View, hvor jeg selv stod dagen før.

Eureka Mine og Aguereberry Camp

På turen ned og ud via grusvejen er der to stop: Eureka Mine og Aguereberry Camp.

En forladt mine, hvor du kan komme tæt på og helt ind, hvis du klemmer dig ind mellem tremmerne ved indgangen (man må godt, men den er lukket i perioder for at beskytte flagermusene).

Der er flere genstande som har følt tidens tand så masser af gode kodak moments.

Det samme gør sig gældende i Aguereberry Camp, som er den lille by hvor Pete Aguereberry boede fra 1905 til hans død i 1945.

Husene var “hovedstad” og rundt om i landskabet var en teltby (Harrisburg) som de mange guldgravere boede i da området nåede sit guldgraver højdepunkt.

Der var 13 miles plus det løse tilbage til hovedvejen i Death Valley så jeg kunne komme videre mod Lone Pine og endeligt Independence.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.

Kørsel i Death Valley

Der er mange myter om kørsel i Death Valley.
Jeg har hørt de fleste, men har ikke fundet belæg for, at det skulle være farligere at køre gennem Death Valley end så mange andre varme steder i USA.
Der er selvfølgelig nogle ting du skal være opmærksom på, når du kører bil i Death Valley, men ikke noget at være bekymret for.
Her kan du se mere om hvorfor, det er sikkert nok at køre bil i Death Valley.

Se et kort over oplevelser i Californien

Jeg har haft rigtig mange oplevelser i Californien gennem årene. Fra Redwood områderne ved statsgrænsen til Oregon, til San Diego ved den Mexicanske grænse. Jeg har samlet dem alle på et kort, så du nemmere kan se hvilke oplevelser der kunne være en mulighed i den del af Californien du skal besøge. Se mere end 150 oplevelser i Californien

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Death Valley og Furnace Creek Golf

Furnace Creek Golf Course I Death Valley National Park er fin at gå en runde på, men det 19. hul tog alt min opmærksomhed – en drive-in bar for golfvognen.

Oplevelser i Californien

Californien har alt. Storbyer, dramatiske kyststrækninger, strande, bjerge (og sne om vinteren), landbrug, vinmarker, skov

Peyto Lake og postkort på stribe

Peyto Lake har en karakteristisk turkis farve som kommer fra områdets mange gletchere. Jasper blev til Banff National Park og naturen fortsatte sin kontinuerlige række af postkortmotiver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada