I Lewiston havde jeg booket en heldagstur med jet boat op ad Snake River og ind i Hells Canyon. Dagen efter stod den på en helt anden måde at få fart på, nemlig zipline mellem træerne ved Horseshoe Bend. To meget forskellige oplevelser, men begge med rigeligt fart og natur.
Jet boat fra Lewiston op ad Snake River
I Lewiston, Idaho, havde jeg booket en tur med jet boat op ad Snake River. Afgangen var klokken 9.30, og planen var omkring 80 miles op ad floden og derefter samme vej tilbage igen. Når båden kan skyde mere end 50 mph, er den slags afstand ikke noget stort problem, og vi lagde godt fra land med fuld skrue.
Den første times tid var dog ikke specielt spændende. Man sejler ganske vist hurtigt gennem et flot landskab, men i begyndelsen løber der stadig veje langs floden, og området føles ikke særlig øde. Målet var Hells Canyon, og for mig blev turen først rigtig interessant, da vejene langs vandet forsvandt, bjergsiderne lukkede sig mere omkring floden, og vi kom ind i de mere utilgængelige dele af kløften.
Det var også her, de sjovere strækninger med whitewater begyndte. Hells Canyon ligger på grænsen mellem Idaho og Oregon og regnes som Nordamerikas dybeste flodkløft, når man måler fra de omkringliggende bjergtoppe ned til Snake River. Når man sidder nede på vandet, er det selvfølgelig ikke et tal, man går og tænker over, men de stejle bjergsider gør det ret tydeligt, at man befinder sig langt nede i et enormt landskab.
Frokost langt inde i Hells Canyon
Undervejs var der indlagt frokost ved en station langt inde langs floden. Her bliver der blandt andet holdt øje med trafikken på Snake River og forholdene på vandet. Stedet ligger så langt inde i kløften, at forsyninger skal transporteres ind med båd, hvilket siger en del om, hvor isoleret området er.
Da vi var der, blev stedet passet af en frivillig, som var udstationeret en måned ad gangen. Det er en ret anderledes hverdag end at have fem minutter til det nærmeste supermarked. Alt, man får brug for, skal planlægges på forhånd og sejles ind. Det gjorde frokoststoppet lidt mere interessant end bare et sted at spise en sandwich.
Selve turen op ad floden var fin, men jeg syntes faktisk, at hjemturen var bedre. Når båden sejlede den anden vej gennem strømmen og bølgerne, ramte vi vandet på en anden måde. Det gav mere bevægelse i båden, mere vuggen og betydeligt mere bølgesprøjt. På udturen var det mest fart. På hjemturen begyndte det at føles lidt mere som det jet boat-eventyr, jeg havde forestillet mig.
Videre gennem Idaho til Riggins
Efter bådturen satte vi os tilbage i bilen og kørte ad snoede bjergveje ned mod Riggins, hvor vi skulle overnatte. Det var endnu en flot køretur gennem Idaho, men efter en hel dag på Snake River var der ikke behov for de store aktiviteter den aften.
Næste dags mål var Horseshoe Bend og Zip Idaho. Her skulle vi skifte båden ud med seletøj, wirer og platforme oppe mellem træerne.
Zipline ved Horseshoe Bend i Idaho
Zip Idaho var en ziplinebane oppe i bjergene ved Horseshoe Bend. Konceptet er forholdsvis enkelt. Man bliver iført hjelm og seletøj, bliver spændt sikkert fast til wiren og lader derefter tyngdekraften klare arbejdet.
På de første ture lærer man det grundlæggende og får samtidig overvundet eventuelle bekymringer om udstyret og det lidt unaturlige i frivilligt at træde ud fra en platform højt oppe i et træ. Det tager lige et par ture at vænne sig til, men derefter er det bare underholdning.
Det overraskede mig, hvor afslappet det egentlig føltes, når man først var kommet i gang. Seletøjet var forbavsende komfortabelt, og når man hænger i det og glider afsted, føles det næsten som at sidde i en stol. Godt nok en stol, der hænger fra en wire mellem træerne og bevæger sig med pæn fart, men stadig overraskende behageligt.
550 meter gennem luften
Den længste zipline på banen, da vi besøgte stedet i 2010, var omkring 1.800 feet, cirka 550 meter. Turen tog små 40 sekunder, hvilket faktisk er ret lang tid, når man hænger i en wire højt over jorden. Det gav rigeligt med tid til både at nyde udsigten og tænke over, hvor langt der egentlig var ned.
På nogle af strækningerne kom hastigheden op omkring 60 km/t, så selvom oplevelsen føltes ganske afslappet i seletøjet, gik det bestemt ikke langsomt. Kombinationen af fart, udsigt og højden gjorde de længere ture klart sjovest.
Fra start til slut tog hele oplevelsen omkring tre timer inklusive transport til og fra banen og en mindre snackpause undervejs. Tre timer lyder måske af meget, men når man først begynder at zippe fra platform til platform, går tiden hurtigt.
En af de sjovere oplevelser i Idaho
Det er nok ikke en aktivitet for alle med alvorlig højdeskræk. På de første platforme kan det godt føles lidt mærkeligt at skulle stole på udstyr og wire og derefter træde ud i ingenting. Men efter de første ture tænkte jeg ikke ret meget over det længere.
For mig blev det en af de sjovere oplevelser på denne del af vores roadtrip. Dagen før havde vi fløjet hen over Snake River i en jet boat, og nu fløj vi mellem træerne i Idaho. På den måde blev der faktisk en smule tema over de to dage.
Hvis man alligevel var i området omkring Horseshoe Bend, var Zip Idaho dengang bestemt en oplevelse, jeg kunne anbefale. Banen og virksomheden har ændret sig siden vores besøg, så de praktiske detaljer fra 2010 skal naturligvis ses som en del af denne rejseberetning og ikke som aktuelle oplysninger om dagens tilbud.
