BBQ i Lockhart, kød og burgere i Texas

Jeg har på de seneste roadtrips gjort mere ud af, at få nogle ægte, amerikanske kulinariske oplevelser med hjem. Oplevelser som gør ens roadtrip endnu mere ægte (hvad alt det indebære af karikaturer og stereotyper af amerikansk kultur mm.).

I planlægningen af vores roadtrip til Texas hen over nytåret 2010/2011 skulle der derfor også have sit kulinariske tilsnit og hvad er mere nærliggende end BBQ og kød, når nu man var i Texas.

Vi kendte området vi skulle være i, så der blev lavet lidt research. To steder stak hurtigt ud: Kreuz Market i Lockhart og The Salt Lick i Driftwood.
Og så havde vi dobbelt op på muligheden for at komme forbi Fogo de Chao og mæske os i kød ad libitum.

Her følger en gennemgang af (det meste) af maden fra turen.

Saltgrass Steak House

Den første aften vi ankom kørte vi ned til Galveston ude ved den mexicanske gulf. Lidt nede af gaden fra hotellet ligger Saltgrass Steakhouse. Kendte det ikke i forvejen, men det var noget af det eneste ved hotellet og der var fyldt indenfor (og taget i betragtning vi var uden for sæson, så tog vi det som et godt tegn).

Uden at vide hvad de havde på menuen (andet end steaks) fik vi et bord til to og bestilte en Lone Star Lager.
Mens vi sad og kiggede menuen igennem kom vores servetrice med lidt brød. Brødet på en restaurant kan sige meget om stedet og hvis dette var standarden, så var vi kommet til et godt sted.
Brødet var friskbagt og indeholdt øl. Til det var der honningsmør. Smør pisket og rørt op med honning. Namme nam.

Vel vidende at resten af turen bød på rigelig mulighed for kød, holdt jeg mig til en soft taco dish. En let ret der lå godt i maven, nu hvor jet lag var begyndt at melde sig.

Omelet og pandekager på IHOP

Planen var at spise morgenmad nede i den historiske bydel og få set lidt af byen inden vi kørte videre, men et styrtende regnvejr satte en stopper for den idé.
Vi valgte i stedet at gøre stop ved en IHOP (International House of Pancakes) på vej ud af byen.
Det er en tradition for mig at besøge den en gang hver gang jeg er på roadtrip. Maden er som så mange andre steder, men oplevelsen er typisk amerikansk.
Menuen indeholdt, ud for hver ret, antal kalorier og det var lidt vildt at et morgenmåltid udgjorde mellem 1000 og 1400 kalorier. Men det skulle ikke holde os tilbage. I stedet for min traditionelle platte med æg, brasede, pølse og bacon + pandekager, valgte jeg en Colorado Omelet + pandekager. Alt for meget at sætte til livs til morgenmad, men smagte godt.

100 år gammel BBQ ved Kreuz Market

Kreuz Market stiftede jeg bekendtskab med i mad programmet ‘Food Wars’. Det har en utrolig historie som strækker sig over mere end 100 år og har affødt en familiefejde mellem bror og søsteri byen Lockhart.
Stedet ligner en stor lagerbygning ude fra og forholdene indenfor kan også virke meget primitive sammenlignet med den gennemsnitlige restaurant. Men dette er ikke en gennemsnitlig restaurant. Dette er en ægte BBQ oplevelse.

Vi kom relativt sent for en frokost (efter kl 14) men der var alligevel kø for at lægge en bestilling. Det foregår ikke som så mange andre steder, at man bestiller fra et menukort. Man vælger ikke en nummer 6, med en cola eller øl til.
Man stiller sig i kø for at købe sit kød. Enten færdig stegt eller til at tage med hjem for at spise. Menuen er hvad der er tilbage af kød og man køber afmålt efter vægt og ikke i portionstørrelse.

Mens man venter på at komme til og bestille kan man se det store BBQ rum. Store lukkede murstens BBQ pits fylder rummet. De opvarmes af ildsteder for enden og rummet har et let røget skær.


Når det bliver ens tur til at bestille lægges et par stykker pergamentpapir på disken og man siger hvor meget man gerne vil have. Vores bestilling bestod af 2 pølser, et halvt pund brisket og et halt pund svinekotelet. Den man bestiller hos går så over til en stor huggeblok i midten hvor en står og skærer det bestilet. Bagved går der så en rundt og sørger for at huggeblokken hele tiden har kød. Vi ville gerne have haft nogle ribs, men de var udsolgt. Der er en vis mængde kød hver dag, og når der er udsolgt, så må man komme igen en anden dag hvis man vil have det. Kødet bliver så vejet af og man får noget brød med og betaler.

Fra BBQ rummet går man ind i et andet lokale hvor man kan købe tilbehør og drikkevare og så sætter man sig ved de store borde rundt om i lokalet. Der er ingen gafler (for de sidder for enden af dine arme, som de skriver på skiltene) og der er ingen bbq-sovs, for maden smager som den skal.
Vi købte lidt german potatoes og baked beans til og gik så ellers ombord i et festmåltid af mørt og velsmagende kød og tilbehør. Altsammen skyllet ned med mexicansk cola. Det smager lidt anderledes fordi der benyttes en anden slags sukker end den vi er vant til.




Alt i alt betalte vi 26 dollars for herligheden.

The Salt Lick BBQ

Dette sted lærte jeg at kende via programmet Man vs. Food. Det er et helt specielt BBQ sted da man inde i selve restauranten har et stort, åbent BBQ pit hvor alt kødet er til skue. Hvilken herlighed.

Dette sted blev også besøgt som en sen frokost. Denne gang var der ikke kun kø, men decideret ventetid for at få et bord. Klokken var efter kl 14 og vi ventede 15-20 minutter inden vi fik plads. Men det var hele ventetiden værd.

Der er to restauranter, men de servere det samme. Vi fik plads i den store, halv-udendørs serveringssektion. På vejen ind går man forbi det store BBQ pit og kan se inden, kødet og røgen og mærke appetitten vokse.



På The Salt Lick er tingene lidt mere ordnede og man bestiller fra et menukort hos servetricen. Vi valgte en platte med 3 slags kød, kartoffelmos, baked beans, cole slaw, pickles, rå løg og brød.
Pølse, ribs og brisket overhældt med bbq sovs blev serveret og man kunne selv hælde mere på.



Stedet er et BYOB sted – Bring Your Own Beer, så flere havde egne køletasker med og der var lidt en skovtursstemning over stedet.
Det er også et Cash Only sted. Om det er fordi det ligger så langt ude som det gør ved jeg ikke, men værd at huske på hvis man kommer forbi.

Fast food på turen

En burger i ny og næ blev det også til. Faktisk var turen så kort at det ikke kunne betale sig at rode med at lave sin egen frokost eller aftensmad, så den stod på nem og hurtig mad.

Som de turister vi var, så var vi forbi Bikinis. En run-of-the-mill franchise sports bar and grill. Lidt a la Hooters, men jeg vil til en hver tid vælge Bikinis.
Den første aften der havde vi spist en stor frokost på The Salt Lick, så vi nøjedes med en Nanchos snack (og en stor Long Island Ice Tea).

Da vi skulle nyde vores nytårsmiddag havde vi det sådan at vi ikke gad bruge alt for lang tid på en fin restaurant, mens festen voksede udenfor. Egentlig havde vi snakket om at ville spise italiensk til nytårsmiddag, men valget faldt på Bikinis og 3 Minis hver + fries og en Long Island Ice Tea.
En lidt vel lurvet nytårsmiddag vil nogen måske mene, men her virkede det som helt normalt og flere andre på baren nød en nytårsmiddag på samme måde.

Den 1. januar skulle der bekæmpes tømmermænd og Five Guys, Burger and Fries var et oplagt sted at gøre forsøget. Havde været på Five Guys i Kalispell, Montana sidste sommer, så jeg kendte stedet for deres gode burgere og fries og som tømmermændsmad var det ingen skuffelse.



På vej til lufthavnen den 2. januar ville vi have prøvet en Chick-fil-a, men den vi stoppede ved var lukket, så vi sprang på endnu en omgang FIve Guys, som lå lige ved siden af.

Fast food på rulleskøjter

Min anden tur til Texas bragte mig også forbi en Sonic Drive-in mere. Fik en ganske glimrende cheeseburger tilbage i påsken og som frokost nytårsaftensdag syntes jeg det var et oplagt sted at gense.
Sonic er ikke en drive-through som eks. McDonalds eller Burger King. Man parkere sin bil i en bås og bestiller via en interkom hvor man holder. Man spiser så sin mad i bilen, kører væk med den eller så kan man spise ved nogle borde på en lille plads mellem bilerne. Man kan ikke sidde indenfor.
Nogle steder bringer de maden ud iført rulleskøjter. Et tip-med-hatten til hvordan de klassiske drive-ins fungerede i sidste århundrede.

Jeg valgte en double cheeseburger med jalepenos og en omgang chili cheese fries. Usundt på så mange måder, men uha det var godt.

Fogo de Chao – kød på spyd

Det sidste kød-sted jeg ville nå forbi på turen er den sydamerikanske restaurantkæde Fogo de Chao. Jeg var der første gang i 2007 i Minneapolis. Næste gang i 2009 i Philadelphia og senest i påske 2010 i Austin, TX. Samme sted som vi var nu.

Fogo de Chao ligger i den fine ende af kæderestauranterne i USA, men det skal ikke afskrække nogen. Man er lige så velkommen der i jeans og t-shirt, som i skjorte og jakke.

Konceptet er enkelt. Intet menukort. Der er en ting på menuen, To retter: Salat til forret og kød til hovedret.
Man har en lille pap brik (coaster) ved sin plads som er grøn på den ene side og rød på den anden.
Man starter på rød og forsyner sig i salatbaren. Når man er færdig med det og er klar til hovedret og kød, så vender man brikken til grøn og så kommer kødet i en lind strøm.
Fra køkkenet er der en konstant rend af serveringsfolk med kød på spyd som render rundt mellem bordene og skærer lunser af direkte ned på din tallerken. Der er 10 slags kød (det var der ikke i 2007, så det kan være der er mere nåd du engang får prøvet stedet).
Som tilbehør får man kartoffelmos, polenta og stegte bananer. Der er altså ingen fries eller andet friturestegt på denne restaurant.

Salatbuffeten er overdådig, men hvis man vil prøve bare en brøkdel af kødet skal man holde igen. Man kan købe salaten som måltid alene, men hvor er det sjove i det?

En menu koster godt 50$ + drikkevare, så det er ikke den billigste madoplevelse i USA, men den er pengene værd hvis man kan lide kød og er nogenlunde sulten når man sætter sig til bords.

Her kan du læse mere om Roadtrip Mad i USA.

Tags: , , , ,

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA? Billig overnatning i New York
Billig Overnatning i Los Angeles
Billig overnatning i Miami
Billig overnatning i San Francisco

Her kan du finde overnatning i: Chicago, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top