Brewery tour i Lexington, Kentucky

Lexington i Kentucky blev oplevet på min egen lille brewery tour hvor jeg lærte mere om de forskellige udtryk du møder på et brewery.

30 marts, 2018

Sen afgang og misset destilleri

Efter en kort strækning på interstate ud af Nashville, gik der highways og byways i den. På ruten til Lexington i Kentucky havde jeg valgt en længere rute for at undgå interstates denne dag.

Mit impulsive morgenmadsstop på SUN Diner i Nashville betød jeg kom lidt senere fra Nashville. Derfor var der ikke tid til så meget andet end at køre. Jeg ville ellers gerne have været forbi et destilleri, men nåede det ikke på denne tur.

Jeg har dog tidligere været på whisky destilleri i sydstaterne så det gjorde ikke så meget.

Ændring i landskab og downtown Lexington

I Kentucky ændrede landskabet sig en smule. Der var nogle strækninger med klipper langs vejen, men stadig nogenlunde fladt med masser af landbrug.

Nær Lexington skifter landbrug til ranches med heste.
Lexington er Horse Capital of the World og der er nogle finurlige (gamle) regler for hvordan byen kan (eller snarer ikke kan) udvide for at tage hensyn til den hesteindustri som området lever af.

Jeg besøgte Lexington i 2013, men nåede kun at kradse i overfladen dengang så byen fortjente et ekstra besøg.
Jeg boede historisk på mit forrige besøg i Lexington men valgte et almindeligt hotel denne gang, hvor jeg kunne nå rundt til det jeg havde på programmet, nemlig bryggerier.

Jeg overnattede i Lexington med udsigt til byen, lige ved Triangle Park.

Med udsigt til byen søgte jeg på steder som havde en Hot Brown på menuen. Hot Brown er en klassisk ret i Kentucky, som stammer fra Louisville. Det lykkedes mig dog ikke til aften, men som med Hot Chicken i Nashville, så havde jeg flere muligheder og kunne nok finde en til morgenmad den næste dag.

Øl og tysk mad på Blue Stallion Brewing

Mit første stop denne aften var Blue Stallion Brewing. Her serverede de mad, men med tyske aner frem for en klassisk Kentucky ret.

Breweries er populære samlings- og spisesteder. Specielt i mellemstore byer, hvor områder af byen undergår fornyelse. Har tidligere udforsket dem i bl.a. Huntsville, Alabama samt Charlotte og Asheville, North Carolina.

Mange breweries kombinerer mad og drikke på en varieret måde, ved at lave forskellige øl henover året og have food trucks der skiftevis kommer forbi og sælger mad.

Blue Stallion havde dog rykket deres food truck indenfor, som en fast del. Her valgte jeg en Kraut Please, som gik perfekt til en smoked lager.

På de større breweries kan du komme med en tur bagom og få en lille tur rundt og se produktionen. Her var der et godt kig til produktionen fra den ene bar.

Besøg Blue Stallion Brewing

Er Lexington, Kentucky på din roadtrip rute, så overvej et besøg på et brewery eller destilleri. Her kan du finde mere info om Blue Stallion Brewing.

Bryggeri-ordbog og Country Boy Brewing

Efter et par øl gik jeg videre til det næste brewery, Country Boy Brewing.
Jeg krydsede gennem industri, hvor Blue Stallion ligger og nogle boligområder. Sidstnævnte bød på klassisk amerikansk arkitektur med shotgun houses og herskabs villaer.

Country Boy Brewing er et mindre sted gemt lidt væk i et industriområde.

Her var også et godt udvalg i øl, samt en lille food truck ude foran. Her lukkede jeg min aften med lidt forskelligt fra de mange haner. Den gode øl blev nydt mens jeg lærte lidt flere nye ord som hører breweries til.

Bryggeri ordbog

Taste (smagsprøve)
Hos de fleste breweries kan du smage en lille mundfuld inden du beslutter dig for at købe en fuld størrelse øl.
Det kan være du gratis får lov at smage en mundfuld fra en eller to øl, inden du vælger den du gerne vil have et helt glas af.

Flight
Hvis du ikke kan vælge mellem de mange muligheder, kan du købe en Flight. Det er x antal mini fadøl hvor du kan vælge – eller få hjælp til – at sammensætte flere af de varianter bryggeriet har i hanerne.

Pitcher
Hvis er en gruppe på bar og ikke gider rende i baren i tide og utide, kan i bestille en Pitcher. Det er en kande med øl. Ofte vil man ikke købe en Pitcher med craft beer, men lager/pilsner typer.

Growler
Mange breweries har også salg af øl ud af huset. Det kan være dåser af eget bryg men det kan også være en Growler. En Growler er en stor flaske på knap 2 liter. Du kan købe en på bryggeriet og tage med hjem. Eller du kan medbringe din egen og få den fyldt op med din yndlingsøl og tage med hjem.

Squealers
Du kan også støde på en mindre udgave af en Growler som hedder en Squealer. Den har plads til knap en liter øl.

Bomber
Ved Country Boy Brewing solgte de også Bomber til at tage med hjem. En bomber er en flaske større end de normale 33 cl. Ofter på lidt mere end end halv liter. Modsat en Growler, kan du ikke få den fyldt med valgfrie øl eller genbruge den.

Besøg Country Boy Brewing

Er Lexington, Kentucky på din roadtrip rute, så overvej et besøg på et brewery eller destilleri. Her kan du finde mere info om Country Boy Brewing.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra min morgenmad på SUN Diner i Nashville, til mit hotel i Lexington.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg sætter stor pris på du benytter de links jeg har til billeje: Rentalcars.com, Auto Europe , CarTrawler og overnatning: Hotels.com, Booking.com her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling før din roadtrip og undervejs.

Andre roadtrip oplevelser:

Frokost ved vandet i Charleston

Du behøver ikke være i Florida for at finde gode strande langs kysten. Tager du til Sullivan Island, så nyd en frokost hos The Obstinate Daughter.

Unclaimed Baggage Center

Lost Luggage Store (mistet bagage der sælges) er nok den genbrugsbutik i verden med fleste besøgende (1 million om året).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada