Et madlavningskursus i New Orleans er den optimale måde at lære mere om madens historie og prøve at lave nogle af de kendte retter selv.
28 dec, 2019
Historien bag maden i New Orleans
Jeg gik all in på mad under dette besøg i New Orleans. Min food tour havde lagt en god bund, inden jeg sidst på dagen ankom til mit madlavningskursus hos New Orleans School of Cooking.
Jeg havde tilmeldt mig på forhånd og valgt en hands-on klasse. Det er hvor du selv laver mad. Der er andre kurser hvor det er mere et foredrag med fremvisning af maden + smagsprøver. Holdene er på ti personer og du starter ved det runde bord, hvor man introduceres og der skænkes. På kurset om aftenen er der vand, vin og øl ad libitum. Vores kok, Ricardo, gik så igang med at gennemgå de tre opskrifter vi skulle lave. Ikke kun ingredienserne på papiret, men historien bag de forskellige retter og hvad der skete med udviklingen af dem da de kom til New Orleans.
Tre retter og hygge
Da vi var klædt godt på, gik vi igang med at lave de tre retter. Du bliver sat sammen to og to. Parvis eller med en fremmede – hvad der lige passer. Jeg blev matchet med Lynette fra New York og vi fordelte opgaverne mellem os. Jeg er ikke fremmed i et køkken og Lynette havde lavet nogle af tingene før, så jeg fik bl.a ansvaret for vores roux, som er det vigtigste i en gumbo.
Vi skulle lave tre retter: Shrimp & Tasso Maque Choux, gumbo og bread pudding.
Mens vi fulgte opskriften og chef Ricardo kom med anvisninger, blev der skålet og snakket. Lynette arbejder med packaging og design af køkkenudstyr (noget af det vi brugte) og bor på 130th Street på Manhattan, men oprindelig fra Atlanta. For at introducere hende til lidt dansk anbefalede jeg hun kiggede ned forbi Grand Central Terminal og Nordic Food Hall.
Madlavningen gik godt og specielt vores Shrimps & Tasso Maque Choux var god. Gumboen knap så god. Jeg havde smagt en anden gumbo tidligere på dagen på min food tour, som var bedre.
En bread pudding er svær at ødelægge og instruktøren, chef Ricardo, havde rørt en rum sauce sammen som kun gjorde den bedre.
Pralines tæt på
Efter vi havde spist var der tid til at chef Ricardo kunne vise hvordan man laver pralines.
Det tager ikke lang tid og når sukkeret er smeltet til den rette konsistens kan du forme dine pralines.
Dem der ville kunne prøve at røre og forme pralines. Kræver lidt øvelse inden jeg kan følge med chef Ricardo.
New Orleans Cooking School
Der er flere muligheder for at lære mere om southern cooking, og cajun i særdeleshed.
Her kan du finde mere info om det madlavningskursus jeg var på. Husk det skal være hands on, for at du selv står ved gryderne.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com