Manitou Springs i Colorado

Manitou Springs hyggelige historiske downtown gav forårsfornemmelser, men først gik turen over et koldt og snefyldt Monarch Mountain.

15 april, 2022

Monarch Mountain

Sidste dag på denne forårs roadtrip i Colorado med chance for sne, var turen fra Crested Butte til Manitou Springs. Jeg skulle krydse Monarch Mountain på vejen, som tog mig op i 3447 meters højde, så jeg havde tjekket hos Colorado DOT, at vejen var farbar.

Der var kommet 5 cm sne i løbet af natten, men på turen væk fra Crested Butte var der kun koldt, og ingen sne på vejen.
På vej op over Monarch Mountain var vejene også helt fri for sne. Det var koldt, og det blæste meget, men ellers ingen udfordringer.

Jeep Compass med sne i Crested Butte i COlorado.

Snefri vej fra Crested Butte i Colorado.

Snefri vej i bjergpasset Monarch i Colorado.

På toppen af Monaco Mountain ligger en lille butik smat muligheden for at komme endnu højere op. Liften til toppen kører kun om sommeren, da der ikke er skiområde i selve bjergpasset. Butikken er et fint stop, hvor du også kan få et billede af skiltet, der fortæller hvor du er, da det er lidt specielt. Det er nemlig Continental Divide. Det betyder, at vand på den ene side løber ud i Atlanterhavet og vand på den anden side løber ud i Stillehavet.

Scenic Ride i Monarch Mountain bjergpasset i Colorado.

Continental Divide skiltet i Monarch Mountain bjergpasset i Colorado.

Skiområde

Kort efter bjergpasset kommer Monarch Mountain skiområde. Der var stadig koldt og masser af sne her midt i april, så godt med gæster på pisterne. Planlægger du efter det, kan du få dig nogle gode timer i sneen, da du kan leje udstyr på stedet. Må indrømme det var fristende at bruge nogle timer i det gode vejr, men havde stadig nogle timers kørsel ned til Manitou Springs.

Monarch Mountain skisportsområde i Colorado.

Pikes Peak var lukket

På vej ned af bjerget fik jeg de sidste kig til sne på denne roadtrip. Som landskabet åbnede sig, forsvandt sneen og temperaturen steg. Det golde landskab blev pletvis afbrudt af bjerge, der er mere tydelige på denne årstid.

Åben landskab og landevej mod Manitou Springs i Colorado.

Bjerg med sne på toppen i Colorado.

Jeg skulle til Manitou Springs, som er indgang til Pikes Peak, og kunne derfor spotte toppen en gang imellem på den sidste del af min rute.

Pikes Peak set fra landevejen mod Manitou Springs i Colorado.

Jeg havde tid til at køre til toppen af Pikes Peak, så stoppede ind forbi. Desværre lukker bjerget tidligt på denne årstid, så jeg nåede ikke op. Jeg har været på toppen af Pikes Peak tre gange tidligere. To gange i bil og en gang med tog.

Manitou Springs

Min dag var startet med 5 cm nysne i Crested Butte, blæst og kulde på toppen af Monarch Mountain og et lækkert skisportsområde. Nu stod jeg i byen Manitou Springs med en god handful plusgrader. Jeg havde fundet er motel til nogenlunde pris i gåafstand til det historiske område i Manitou Springs.

Villa Hotel i Manitou Springs i Colorado.

Se alle overnatninger fra denne roadtrip.

Udover at være indgang til Pikes Peak, så ligger Garden of the Gods også tæt ved, så Manitou Springs er et naturligt centrum for turister. Manitou Sprigns har historie, grundlagt i 1888, og ulig mange andre small town america byer, er byen en blandet oplevelse af snørklede veje og stor variation i bygningernes arkitektur.

Varieret arkitektur i historiske downtown i Manitou Springs i Colorado.

Farvefuld arkitektur i Manitou Springs i Colorado.

Der er klassiske turistbutikker på hovedgaden, men kommer du ud i sidegaderne finder du flere perler, som du helt sikkert kan få noget tid til at gå i.

Inde i en genbrugsbutik i Manitou Springs i Colorado.

Coca Cola skilt og brugte dåser i en genbrugsbutik i Manitou Springs i Colorado.

Adobe arkitektur i Manitou Springs i Colorado.

Genbrugs metalkunst i butik i Manitou Springs i Colorado.

Vejret var decideret forårsagtigt, så det kaldte på en is i solskinnet. I mit tilfælde som forret, inden jeg senere fandt en plads i solen på Manitour Brewing Company (https://www.manitoubrewing.com).

Chokoladeis i forårssolen i Manitou Springs i Colorado.

Burger og øl hos Manitou Brewing i Manitou Springs i Colorado.

Red Rock Canyon Open Space

Ikke langt fra downtown Manitou Springs, ligger Red Rock Canyon. En lille park, der er populær at bruge til motion i forskellige former. Der er hike/løbe stier, klatre ruter og områder for mountain bikes. Alt sammen omgivet af områdets ikoniske røde klipper.

Red Rock Canyon Open Space i Manitou Springs i Colorado.

Jeg gik en lille tur i området og stødte hurtigt på noget af det dyreliv du kan opleve i parken.

Dyreliv i Red Rock Canyon Open Space i Manitou Springs i Colorado.

Området blev tidligere brugt til råstof indvinding, hvoraf det gamle stenbrud er tydeligst.

Synlige spor af stenbrud i Red Rock Canyon Open Space i Manitou Springs i Colorado.

Fra Red Rock Canyon kan du se over til Garden of the Gods. Et endnu mere populært område ved Manitou Springs, hvor landskabet lige er det mere dramatisk der gør det til et af de mange must-see stop på din roadtrip. Jeg valgte Red Rock denne aften, da jeg var forbi Garden of the Gods i 2018.

Kig til Garden of the Gods i Red Rock Canyon Open Space i Manitou Springs i Colorado.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Crested Butte via Monarch Mountain til Manitou Springs.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada