De 10 mest læste rejsebeskrivelser fra USA og Canada i 2025

Hvilke rejseoplevelser var de mest populære blandt læserne på min hjemmeside i 2025? Her har jeg samlet de 10 mest læste rejsebeskrivelser fra året. Listen byder på lidt af hvert fra mine roadtrips i USA og Canada – fra dansk udvandrerhistorie på prærien og ikoniske nationalparker til amerikanske storbyer, isfabrikker og grænseovergange mellem USA og Canada.

Rejsebeskrivelserne er skrevet på forskellige tidspunkter, men de har alle det til fælles, at de fortsat tiltrækker læsere. Nogle handler om konkrete oplevelser, mens andre indeholder praktisk information, som kan være nyttig, når du planlægger din egen roadtrip.

Herunder finder du alle 10 i den rækkefølge, de blev læst mest i 2025.

1. Elk Horn – Danmark på prærien

På min roadtrip gennem Midtvesten besøgte jeg Elk Horn i Iowa, hvor den danske kulturarv stadig fylder meget. Her finder du blandt andet en dansk vindmølle fra Nørre Snede, Museum of Danish America og masser af danske spor rundt omkring i den lille by.

Jeg besøgte også nabobyen Kimballton med dens egen lille havfrue og statuer inspireret af H.C. Andersens eventyr.

Elk Horn er ikke en stor turistby, men den er et interessant stop, hvis du vil opleve, hvordan danske udvandrere har sat deres præg på en lille by midt på den amerikanske prærie.

Læs rejsebeskrivelsen om Elk Horn

Se resten af turen fra Seattle via Canada til Chicago i 2014

2. Victor Borges gravsted og Yale University

På denne del af min roadtrip gennem New England gik turen til Connecticut, hvor jeg besøgte den danske entertainer Victor Borges gravsted på Putnam Cemetery i Greenwich.

Victor Borge er begravet både her og i København, og hans gravsted i USA er markeret med en lille havfrue.

Turen fortsatte til New Haven og Yale University, hvor jeg var med på en guidet rundtur. Her fik jeg et indblik i universitetets historie, de gamle bygninger og studielivet på et af USA’s mest kendte universiteter.

Læs rejsebeskrivelsen om Victor Borge og Yale University

Se resten af turen i New England fra 2018

3. Yosemite National Park

Yosemite er en af de store naturoplevelser på en klassisk roadtrip gennem det vestlige USA.

I rejsebeskrivelsen tager jeg dig med gennem nationalparken ad Tioga Road, hvor turen blandt andet går forbi Tuolumne Meadows, Tenaya Lake og Olmsted Point med udsigt til den berømte klippeformation Half Dome.

Artiklen giver dig et indblik i, hvad du kan opleve på køreturen gennem parken, og hvorfor det er værd at afsætte god tid til de mange stop undervejs.

Læs rejsebeskrivelsen om Yosemite National Park

Se resten af turen på vestkysten fra 2022

4. St. Augustine – USA’s ældste by

Florida er nok mest kendt for sol, strande og forlystelsesparker, men staten gemmer også på en del amerikansk historie.

I St. Augustine besøgte jeg den historiske bydel med dens gamle bygninger, spanske arkitektur og den hyggelige gågade St. George Street.

St. Augustine blev grundlagt i 1565 og er USA’s ældste kontinuerligt beboede europæisk grundlagte by. Artiklen tager dig med gennem byen og giver inspiration til et stop, hvis din roadtrip går langs Floridas østkyst.

Læs rejsebeskrivelsen om St. Augustine

Se resten af turen i Florida fra 2017

5. Immigration i Washington Dulles med MPC

Immigration i USA er en af de ting, der kan give anledning til lidt bekymring inden afrejsen. Hvor lang tid tager det at komme gennem paskontrollen, og kan man gøre noget for at undgå de lange køer?

Da jeg ankom til Washington Dulles i april 2025, benyttede jeg Mobile Passport Control (MPC).

I artiklen gennemgår jeg min oplevelse fra flyets landing til immigration, bagageudlevering og told. Jeg fortæller også, hvordan appen fungerede, og hvor meget tid jeg brugte på at komme gennem lufthavnen.

Læs om min oplevelse med immigration og MPC i Washington Dulles

6. Hoover Dam – den ikoniske dæmning

Hoover Dam ligger på grænsen mellem Nevada og Arizona og er et oplagt stop på en roadtrip, hvis du eksempelvis kører mellem Las Vegas og Grand Canyon.

Den enorme dæmning blev bygget i 1930’erne og holder vandet tilbage i Lake Mead. Den er samtidig et imponerende ingeniørprojekt og et interessant sted at besøge, også selvom du ikke interesserer dig specielt meget for dæmninger.

I rejsebeskrivelsen tager jeg dig med til Hoover Dam og fortæller om oplevelsen, dæmningens historie og hvad du kan se, når du besøger området.

Læs rejsebeskrivelsen om Hoover Dam

Se resten af turen i på vestkyste fra 2022

7. Ben & Jerry’s fabriksrundtur

I Vermont besøgte jeg Ben & Jerry’s isfabrik, hvor du kan komme med på en rundtur og få et indblik i historien bag det kendte amerikanske ismærke.

Besøget byder blandt andet på fortællingen om virksomhedens grundlæggere, produktionen af is og naturligvis mulighed for at smage på nogle af de mange varianter.

Et af de mere specielle steder på fabriksområdet er Flavor Graveyard, hvor udgåede isvarianter har fået deres egne gravsten.

Et hyggeligt og lidt anderledes stop på en roadtrip gennem New England.

Læs rejsebeskrivelsen om Ben & Jerry’s fabriksrundtur

Se resten af turen i New England fra 2018

8. Salt Lake City og mormonerne

Salt Lake City i Utah er tæt forbundet med Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, også kendt som mormonkirken.

I rejsebeskrivelsen tager jeg dig med rundt i byen, hvor især området omkring Temple Square fortæller historien om mormonernes ankomst til Utah og deres betydning for byens udvikling.

Salt Lake City er samtidig en interessant storby at lægge ind på en roadtrip gennem det vestlige USA, eksempelvis på vej mellem Yellowstone, Grand Teton og nationalparkerne længere mod syd.

Læs rejsebeskrivelsen om Salt Lake City og mormonerne

Se resten af turen i Montana og Yellowstone fra 2022

9. Køre bil til Canada fra USA

Det er forholdsvis nemt at kombinere en roadtrip i USA med en tur til Canada, men der er nogle praktiske ting, du skal være opmærksom på, når du krydser grænsen i bil.

I artiklen fortæller jeg om mine erfaringer med at køre fra USA til Canada, herunder grænsekontrollen, de spørgsmål du kan blive stillet, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du kører i lejebil.

Et godt udgangspunkt, hvis du eksempelvis planlægger en roadtrip mellem det nordøstlige USA og Ontario eller Québec i Canada.

Læs om at køre fra USA til Canada i bil

10. Køre fra Canada til USA i bil

Hvordan foregår det, når du skal tilbage til USA efter at have været på roadtrip i Canada?

I denne rejsebeskrivelse fortæller jeg om mine erfaringer med at krydse grænsen fra Canada til USA i bil.

Du kan blandt andet læse om grænsekontrollen, indrejseproceduren og nogle af de praktiske forhold, der er værd at kende, når du kombinerer de to lande på den samme roadtrip.

Læs om at køre fra Canada til USA i bil

Billig billeje til din roadtrip

Her finder du den billigste billeje til din roadtrip. Jeg har lejet mere end 50 biler i USA. Jeg benytter altid disse sider, da de gang på gang har været billigere end at leje direkte hos udlejningsselskaberne eller benytte rejsebureauer.

Find flere rejsebeskrivelser fra USA og Canada

Det var de 10 mest læste rejsebeskrivelser på min hjemmeside i 2025.

Har du fået lyst til at læse mere eller finde inspiration til din egen roadtrip, kan du gå på opdagelse i mine øvrige rejsebeskrivelser fra USA og Canada.

Her finder du både de kendte seværdigheder, nationalparker og storbyer samt en lang række mindre kendte steder, som jeg har besøgt undervejs.

Se alle mine roadtrips i USA og Canada

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling. Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

15 mest populære rejsebeskrivelser i 2016

2016 har været et godt år her på rejsebloggen. Jeg har været på fem roadtrips og har hjulpet tusindvis til bedre oplevelser på deres roadtrips med gode råd og rejsebeskrivelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada