Lange lige stræk fra Phoenix til Las Vegas blev afbrudt af introduktion til rundkørsler i USA og historisk diner på Route 66.
5. jan, 2013
Kørsel med tid til oplevelser
Jeg havde 4.5 times kørsel op til Las Vegas fra Phoenix. Ingenting planlagt, så god tid til at gøre stop hvis der var noget interessant.
Læs også: Husk at planlægge tid til oplevelser på din roadtrip.
Rundkørsler i USA
Da jeg forlod Phoenix stiftede jeg bekendtskab med en rundkørsel.
Der er ikke mange af dem i USA endnu, men der bliver langsomt flere og flere. De er derfor nye for mange og der gøres lidt ud af at forklare hvordan de benyttes.
Her med streger, men da jeg havde bestilt min Pink Jeep Tour et par dage i forvejen, fik jeg denne forklaring med, sammen med min bekræftelse:
Roundabouts
Please note Sedona has many roundabouts. If you have not navigated a roundabout before, you may want to click on the link below for detailed instructions.
Linket var til en video, som du kan se her.
210 kilometer uden noget
Fra Wickenburg, lidt uden for Phoenix, er der ikke flere byer på den (næsten) lige, lange vej op til Kingman. Det er 210 km.
Der er dog lidt rest areas og de er tiltrængt, for de lige strækninger uden megen trafik kan trække tænder ud.
Området længst syd på har de klassiske tegneserie kaktusser med flere arme. Der gemmer sig også små farlige dyr i græsset – men jeg så aldrig nogen.
Route 66 diner i Kingman
I Kingman smuttede jeg forbi Route 66 for at spise frokost på den historiske Mr. D’z Diner. En klassisk diner med vinylbåse og gulv og klassiske retter på menuen. En type diner du finder flere af på Route 66.
Her er det Lucille´s Roadhouse og Bug Ranch på Route 66.
Jeg nuppede en cheeseburger med sweet potato fries og nød frokost ryk-ind af lokale og Route 66 rejsende.
Route 66 museum
Jeg havde godt med tid i programmet, så kiggede nærmere på et Route 66 museum som lå ved siden af. Denne type museum finder du også flere steder på Route 66. Udover at fortælle lidt om Route 66 generelt, er der også fokus på Route 66 i lokalområdet og hvilken indflydelse den har haft.
Når du planlægger din tur på Route 66 er museer et af de stops du skal tage højde for i din planlægning af rute og tid til strækningen. Her er et par af dem jeg besøgte på min tur på Route 66.
Route 66 museum og Pontiac Museum i Pontiac.
Ny lejebil I las Vegas og suite hotel
Fra Kingman gik det atter lige ud mod Las Vegas. Faktisk drejer vejer ikke rigtigt før du når op til Hoover Dam og trafikken melder sig så lidt derefter.
Inden mit hotel havde jeg et stop. Siden min ankomst havde jeg haft en SUV. Den var booket for at være sikker på, at jeg ikke kom i uføre da jeg skulle ud til Grand Canyon og på ski ved Flaggstaff.
Jeg skulle nu tilbringe et par dage i Las Vegas og videre syd på og hjem fra Los Angeles, så havde ikke brug for så stor en bil mere. Derfor skiftede jeg min Ford Edge ud med en mindre model – men dog stadig stor og behagelig nok til de flestes roadtrip – en Ford Fusion.
Ford Edge bagagerum
Ford Fusion bagagerum
Fra lufthavnen var der en kort tur ind til mit hotel. Jeg skulle til konference og boede på Rio All-Suites Hotel and Casino, det samme hotel hvor den skulle forgå.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
3 Comments
Kære Rene
Jeg har på din hjemmeside ledt med lys og lygte efter en mailadresse til dig 🙂
Nu prøver jeg kommentarfeltet og håber på ‘kontakt’!
I uge 7 tager jeg mand og 14-årig søn under armen og flyver tur/retur til Los Angeles. Vi har 8 dage. Thats it.
Vi vil gerne nå følgende:
To overnatninger i Las Vegas
Super outlet
Grand Canyon
Hollywood.
Evt. Route 66
Men ellers er vi totalt åbne og fleksible. Vi lejer en bil i LA for 8 dage. Og her kommer så spørgsmålet. Med disse ret stramme rammer, hvilken rute vil du da anbefale, at vi kører, og hvilke high lights SKAL vi lægge ind på ruten – og har du forslag til, hvordan vi bruger mindst mulig tid på at køre fra LA til Las Vegas (tidlig morgen/aften?)
Håber du har tid og lyst til at svare.
Mange hilsner fra Trine.
@ Trine
Der er en kontaktside, men vil helst have spørgsmålene her så alle får gavn af svaret (og kan byde ind med andre idéer).
Når du siger “8 dage” er det så med eller uden flyveturen? Either way, så bliver det lidt et presset program.
Dag 1. I lander sikkert midt/sidst på eftermiddagen i LA. Hent bil og overnat. Forlad LA tidligt næste dag (ikke svært, da i vil vågne tidligt grundet jetlag).
Dag 2. Brug dagen i LA for at falde til. Hvis i bor ved Venice Beach, så er det relativt nemt at komme til de forskellige steder i bil.
Dag 3. LA til Lake Havasu. Der er for langt at køre til Grand Canyon på en dag – hvis der også skal være tid til at stoppe og se lidt – så Lake Havasu er et godt stop for natten.
Dag 4. Kør til Grand Canyon (gør stop ved National Geographic Grand Canyon Visitor Center) og brug nogle timer. Kør retur til Williams og overnat.
Dag 5. Kør fra Williams via Route 66, Seligman og Grand Canyon Caverns, Hackberry til Las Vegas. Nå Hoover Dam på denne dag eller den næste.
Dag. 6 Las Vegas
Dag 7. Las Vegas til LA. Turen tager 5 timer, så der er tid til noget i LA sidst på dagen.
Dag 8. LA/Hjem
Kære Rene
Tusind tak for svar!
Ja, vi har en presset tur 🙂 Vi har otte dage i Californien, så det er eksklusiv flytur.
Tak for dine gode råd, og überfede blog, der gør det blogs akkurat skal, når de er bedst = inddrager og servicerer en specifik målgruppe inden for en afgrænset niché – og med personlig stemme. Det er i alle tilfælde mit mantra, når jeg underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i diplommodulet ‘Sociale medier i strategi og kommunikation’.
Keep up the good work – jeg tweeter et billede hjem from overthere som tak!
Mange hilsner fra Trine.