Canyonlands National Park

Canyonlands National Park ligger lidt i skyggen af Arches ved Moab, Utah. Canyonlands er en anden type park end Arches og fortjener lidt tid.

25 sep, 2019

En omvej til Canyonlands National Park

Canyonlands National Park havde været ‘en måske’ på min roadtriprute i Utah et par gange. Arches National Park, som ligger 15 km fra Canyonlands, har taget det meste af tiden ved mine besøg i området, så Canyonlands er blevet forbigået. Men ikke denne gang. Nu sprang jeg Arches National Park over (som jeg sidst besøgte i august 2018) og brugte tiden i Canyonlands i stedet.

Jeg havde overnattet i Green River, UT og der er ikke langt derfra ned til Moab og indgangen til Canyonlands, men jeg havde planlagt en lille omvej der skulle vise sig at være det hele værd.

Colorado River Road (highway 128)

Colorado River flyder gennem området og kan bl.a. ses fra overlooks inde i Canyonlands National Park (samme flod der flyder i bunden af Grand Canyon). Mellem Moab og byen Dewey kan du køre langs Colorado River i et landskab der fortjener du afsætter 2-3 timer (frem og tilbage) til at du kører turen.

Min rute tog mig fra den gamle hængebro ved Dewey (som forlængst er taget ud af brug) til Moab (se ruten via link nederst).

Du kører skiftevis langs floden, tæt ved klipperne og i åbne landskaber omkranset at de stejle klipper til begge sider af floden. Farverne i landskabet skifter med lyset og tid på dagen. Er du i RV på din tur, så ligger der flere campingpladser langs floden, så det er en oplagt kombi med en fed køretur og overnatning hvis du er i Moab området.

Midt mellem det røde, støvede landskab, ligger en vingård – Moab Castle Creek Winery. De har både overnatning, restaurant og ikke mindst et lille museum med fokus på de westerns der er optaget i området. Kommer du forbi uden at vide det ligger på vejen, tiltrækkes du at lidt eye candy i form af et par klassiske gamle biler ved indgangen.

Ved Moab er vejen udvidet med en cykel/gangsti langs floden som udvider mulighederne for opdagelse i området. Da dette ikke er National Park land kan du også udforske området off-road flere steder.

Canyonlands National Park

Selvom jeg ikke havde været inde i Canyonlands National Park tidligere, så havde jeg set området. Eller i hvert fald noget af det. På mine tidligere besøg i området, har jeg været ude ved Needles Overlook, som deler udsigt med Canyonlands. Du kommer dog tættere på og der er flere stop i Canyonlands, så helt klart værd at afsætte tiden til et besøg.

På turen ud i Canyonlands National Park kører du ikke langs kanten på kløften, så der er ikke nogle gode views på køreturen derud. De gode views ligger ved de forskellige stop, hvor du enten kan nyde udsigten ved de overlooks tæt ved parkeringspladserne eller tage på en lille hike i området og gå langs kanten.

Ved Island in the Sky Visitor Centeret får du den første fornemmelse for, hvad det er der venter dig. En af de ting du nok ligger mærke til, er de veje der fører ned i bunden af den store canyon. Dem må du faktisk gerne køre på, men det anbefales at følge anvisningerne og gøre det med 4-wheel-drive biler. Du kan leje en Jeep Wrangler i Moab, hvis du har lyst til at prøve det.
Derudover, så varierer sværhedsgraden på nogle af ruterne også, så de anbefaler du ikke gør noget du ikke har erfaring med – samt sikrer dig du kan klare dig nede i canyon, da hjælp godt tage noget tid om at nå frem. Selvom jeg havde en AWD bil på denne tur (Jeep Cherokee) så sprang jeg off-road turen over og fortsatte på den asfalterede vej.

Da jeg skulle samme vej tilbage, kørte jeg helt ud til Grand View Point og ville så tage nogle af de andre views på vej tilbage.
Ved Grand View Point kan du gå en kort tur langs kanten. Tæt ved parkeringspladsen, er udsigten afskærmet af et lille hegn. Bevæger du dig ud af stien, så er der ikke længere noget mellem dig og kanten. Der er langt ned, så du skal ikke frygte højder for meget, hvis du skal have fuld udbytte af den tur.

Frokost i det fri

På min tur tilbage gjorde jeg bl.a. stop ved Buck Canyon Overlook. Det var også her jeg fandt min hjemmesmurte sandwich frem og nød min frokost med en af de bedste udsigter på denne tur.

Her kan du se mere om frokost i det fri på din roadtrip.

Besøg Canyonlands National Park

Der er en times kørsel fra Moab og ud til Grand View Point for enden af Canyonlands National Park. Så to timer frem og tilbage. Læg dertil, at du skal bruge 1-2 timer inde i parken ved diverse stop og små hikes. Canyonlands har åben året rundt, men altid en god idé at tjekke parkens hjemmeside inden du besøger den. Kan være der er vejarbejde eller andet, det kræver ændringer i dit program.

Hvis du skal besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan det måske betale sig at købe et Annual Pass (adgangskort) til nationalparkerne i USA. Her kan du læse mere om Annual Pass.

Se ruten i beskrivelsen ovenfor

Her kan du se ruten jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra min overnatning i Green River, Utah via den billedeskønne Colorado River Road ned til og ind i Canyonlands National Park.

Annual Pass til nationalparker

Du kan spare penge på adgangen til nationalparkerne ved at købe et annual pass (årskort). Skal du besøge flere nationalparker på din roadtrip, kan udgiften til entre godt løbe op. Skal du rundt på den klassiske roadtrip på vestkysten, inkluderer den ofte 3-4 af de store nationalparker. Det løber op i mere end 100 dollars i entre. Et annual pass koster 80 US dollars (pris i 2024) og giver adgang til mere end nationalparkerne..

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Bryce Canyon National Park

Bryce Canyon National Park er ikke den største, men parkens utrolige landskab efterlader ofte det største indtryk på de besøgende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada