2014 har atter været et godt år her på rejsebloggen. Har selv været på 3 roadtrips og har hjulpet flere tusinde til bedre oplevelser på deres roadtrips.
De 10 mest læste rejsebeskrivelser
Nedenfor kan du se de rejsebeskrivelser der har været mest populære i 2014 (baseret på antal gange de er læst på bloggen).
Der er enkelte gengangere fra listen med populære rejsebeskrivelser i 2013, deres placering på sidste års liste står i parentes.
Årstallet efter overskriften er hvornår rejsebeskrivelsen blev publiceret.
Klik på overskriften for at komme til indlægget.
1. Airboat tur i Everglades, Miami, Florida
(3) 2012
Airboats er altid sjove og med godt vejr og udsigt til alligatorer og andet dyreliv, var det ikke en dårlig start på turen ned til Key West.
Se alle rejsebeskrivelser fra nytårsturen ned til Miami og Key West, 2011.
2. Highway 1, Monterey og McWay Falls
(1) 2012
Jeg vågner altid tidligt de første dage af en roadtrip (og er træt tidlig), så efter en god nats søvn var vi oppe i god tid for at tage hul på Highway 1.
Se alle rejsebeskrivelser fra roadtrip på vestkysten, 2012.
3. Los Angeles til Las Vegas
(5) 2011
Efter besøget hos Warner Brothers kørte vi fra Los Angeles og ud til Las Vegas. Vi ankom sidst på eftermiddagen, tids nok til at opleve lidt af byen.
Se alle rejsebeskrivelser fra roadtrip mellem Los Angeles og Chicago, 2011.
4. Kanalerne i Venice Beach og solnedgang ved Stillehavet
(ny) 2014
En kort tur fra San Diego til Los Angeles, idylliske kanaler og dyre huse i Venice, mangel på strandløver på Muscle Beach, men masser af skatere i solnedgangen.
Se alle rejsebeskrivelser fra nytårsturen til Las Vegas, 2012/2013.
5. Lake Havasu og London Bridge
(ny) 2013
Efter et par dages konference kørte jeg fra Las vegas ned til byen Lake Havasu City. Turen derned går stort set lige ud i et ikke alt for interessant landskab.
Se alle rejsebeskrivelser fra nytårsturen til Las Vegas, 2012/2013.
6. Kom ikke med overbooket fly fra Toronto
(ny) 2014
Min sidste dag i Canada gik fra rigtig god til rigtig skidt. Jeg endte med ikke at komme med flyet fordi det var overbooket, men det skulle blive værre end det.
Se alle rejsebeskrivelserne fra min roadtrip mellem Toronto og Quebec City, 2013.
7. Ocean Beach i San Diego
(ny) 2014
Mit korte visit i San Diego som bød på solnedgang ved Stillehavet, lokal seafood og øl, samt surfere i morgensolen.
Se alle rejsebeskrivelser fra nytårsturen til Las Vegas, 2012/2013.
8. Lake Powell
(ny) 2011
Efter en dag med solopgang ved Grand Canyon, dybe kløfter, floder og broer, sluttede vi af med en tur på Lake Powell.
Se alle rejsebeskrivelser fra roadtrip mellem Los Angeles og Chicago, 2011.
9. Mariposa Grove, Yosemite National Park
(4) 2012
Vi overnattende tæt ved Yosemite, så der var god tid til dagens program. Efter en lille tur fra Oakhurst til indgangen til Yosemite kørte vi mod Mariposa Grove.
Se alle rejsebeskrivelser fra roadtrip på vestkysten, 2012.
10. Yosemite Valley, Yosemite National Park
(ny) 2012
Fra Glacier Point til Yosemite Valley er der en lille times kørsel. Den første halvdel den samme strækning som vi havde kørt ud til GP. Den anden halvdel på lidt kedelige skovveje. Det tager dog revanche så snart vi kom til Yosemite Valley.
Se alle rejsebeskrivelser fra roadtrip på vestkysten, 2012.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com
2 Comments
Hej Rene.
Tak for en rigtig god side som vi har brugt flittigt flere gange.
Vi skal rejse til Cali i 2 uger og har fået anbefalet denne rute:
Los Angeles
San Diego
Phoenix
Monument Valley
Zion National Park
Bryce Canyon
Las Vegas
Death Valley
Los Angeles
Vi har været afsted før hvor vi tog den klassiske rute omkring La, Vegas, SF, Hw1, men vil denne gang se noget andet.
Vi har 2 uger. Kan godt lide at køre men det skal seævfølgelig ikke overtage turen.
Hvad tænker du om denne?
@ Carina
Tak for ros.
Tids og kørselmæssigt er ruten ikke et problem på to uger, men når man tæller sammen, så begynder det måske at knibe med dage til oplevelser.
Her er ruten tegnet ind (byttet rundt på Zion og Bryce, da det giver bedst mening): http://goo.gl/maps/axr4q
Hvis i skal have en overnatning i hver af de steder du nævner, så er det allerede 9 dage. Det efterlader ikke mange dage ekstra i nogle af byerne.
I kører bl.a. igennem Sedona fra Phoenix. Her vil jeg anbefale at afsætte to-tre timer til en jeep tour i bjergene. Gør i det, så bliver en køretur fra Phoenix på 6 timer, til en dag på 9 timer. Her vil jeg anbefale en overnatning i Flagstaff (eller Grand Canyon og se solnedgangen) inden i kører videre op til Monument Valley.
Efter Monument Valley kører i gennem Page. Her ligger Lake Powell, Hoseshoe Bend og Antelope Canyon. De tre ting kræver en overnatning i byen for at have tid.
Så er i oppe på 11 overnatninger på turen, med tre i overskud.