Route 66 – Californien


Vis stort kort

Dette er ikke den nøjagtige Route 66 i Californien.

Oplevelser på eller tæt ved Route 66 i Californien:

Amboy Crater og Drive-In movie i Barstow
Bottle Ranch, MCDonalds Museum og Teepees motel
Santa Monica Pier og afslutningen på Route 66

Relaterede indlæg:

9 Comments

  1. Hej Rene Frederiksen
    Skønne beskrivelser og super gode informationer.
    Min mand og jeg er ikke vant til sådan at rejse på egen hånd. Men nu har vi bestilt fly til LO’s Angeles i september fra den 15 – 30 september.
    Vi vil gerne opleve Santa Barbara, Carmel, Las Vegas, Hoover dæmningen, grand Canyon og evt, en nationalpark. Vi vil gerne have god tid de forskellige steder og ikke køre hver dag.
    Kan du fortælle hvor vis takter og slutter. Er det en god ide med to overnatninger i Los Angeles når man ankommer, så vi kan opleve Hollywood mm inden vi kører videre?
    Tak for hjælpen
    Mvh Jens og Mette

    1. Hej Jens og Mette,

      Først og fremmest: I har truffet et rigtig godt valg for en solo-tur. Californien og omegn er fyldt med oplevelser og hjælpsomme mennesker, så det er et let sted at være turist.

      Jeg har rejst i området fire gange med forskellige rejsepartnere, så jeg synes, at jeg har noget at dele ud af nu.

      Hvad angår Los Angeles: I skal hvile ud efter flyveturen og prøve at komme af med jet-lagget. Tving jer selv til at blive længe oppe første aften. I hvert fald til kl. 22.00. Det lyder ikke af meget, men det er voldsomt i praksis. Men det vil hjælpe jer gevaldigt.

      Og så ville jeg se at komme væk fra Los Angeles med det samme næste morgen. Byen er ikke særlig spændende. Hollywood er mest store villaer bag høje hække, hvor der bor folk, der helst vil være i fred. I kommer tilbage hertil, når I skal flyve hjem, og der kan I sikkert nå at se det, der kunne være interessant – men hvis nu der dukker noget op et andet sted på ruten, der er mere spændende, så er det ærgerligt at mangle de dage.

      SKAL man oplev film-hovedstaden, så vil jeg anbefale en hel dag i Universal Studios. Det er en fremragende forlystelsespark, men det er også et arbejdende filmstudie, hvor man kan få en fornemmelse af, hvordan de store studier virker. Jeg har været der tre gange, og er ikke bange for at vende tilbage 🙂

      Jeg vil foreslå, at I allerede d. 16. kører op til Santa Barbara. Derfra ville det jo være fristende at anbefale turen ad Highway 1 op til Carmel, men Highway 1 er lukket grundes flere jordskred, og jeg er ikke overbevist om, at den når at åbne inden I skal afsted. Men check det løbende. Det er en smuk tur.

      Er Highway 1 lukket, så tager I bare 101 op til Carmel. Det er også en dejlig tur.

      Når I nu alligevel er på de kanter, vil jeg anbefale et kig på Monterey også. Især deres akvarium er fantastisk, og der ligger de dejligste, romantiske fiskerestauranter. Anbefales varmt.

      Fra Los Angeles til Monterey er i alt omkring 500 km. Hvis I har taget den med ro og evt. haft en ekstra dag i Carmel, er det vel d. 19. september nu.

      Havde I mere tid, ville jeg også foreslå et besøg i San Francisco, men det må blive en anden god gang. I stedet vil jeg anbefale at sætte kursen mod Yosemite National Park. Det er en tur på lidt over 300 km med nogle ret snørklede veje på den sidste del, men klart en tur, man kan tage på en dag.

      Hvis I vil overnatte nede i dalen, skal I reservere nu, for at være sikre. September er ikke højsæson, men der er tit pres på nationalparkerne, og man kan lige så godt være sikker.

      For at have god tid til at opleve Yosemite, vil jeg anbefale to overnatninger. Yosemite er træer, bjerge og vandfald. Hvis I er glade for at vandre, er der gode muligheder.

      Så er det d. 21. september. I skrivende stund er den østlige vej ud ad Yosemite, Tioga Pass, stadig lukket pga. sne. Jeg har aldrig før set den stå lukket så sent, men den bør være åben i september. Den lukker typisk igen i november. Igen: Check det kort før afrejse, så der er tid til at planlægge alternativer.

      Under alle omstændigheder: Forlad Yosemite via Tioga Pass Rd. og kør til Lone Pine. Det er en god ide at have reserveret værelse, for som jeg husker det, er der ikke mange moteller i byen. Lone Pine er ikke i sig selv nogen større oplevelse. Jeg tænker den som sidste stop før Death Valley, som er min yndlingsnationalpark. Yosemite er fin, men minder meget om Alperne, synes jeg. Death Valley er unik. Verdens varmeste punkt ligger her og det er en kolossal kontrast til at man dagen før formentlig stadig kunne se lidt sne oppe omkring Tioga Pass.

      I Death Valley kan det give mening at tage en overnatning for at opleve alt, hvad der er at opleve. I er dog en anelse presset for tid, så jeg ville nok i stedet vælge at bruge dagen i Death Valley (kør derind tidligt før middagssolen får fat) og så køre til Pahrump og overnatte der. Jeg vil anbefale K7 Bed & Breakfast lidt udenfor Pahrump – det er en superhyggelig lille BnB med en meget “autentisk” værtinde, der laver morgenmad på bestilling i baren, når I vågner der d. 23. september.

      Nu KUNNE I køre direkte til Las Vegas. Så ville I ankomme på en lørdag, og om lørdagen er Las Vegas meget fyldt med mennesker og hotellerne koster op til tre gange det, de koster på hverdage. Jeg ville i stedet sætte kursen mod Grand Canyon.

      For nu at få noget ud af turen ville jeg bide den over i to. d. 23. ville jeg køre til Seligman. Der er et stykke rimeligt autentisk Route 66 fra Kingman til Seligman – det vil jeg anbefale i stedet for at køre ad I-40. Besøg Hackberry General Store og Grand Canyon Caverns på den tur. Det er sjove steder at opleve.

      I Seligman ligger der et skønt motel, der hedder. Stage Coach 66. Anbefalet. Husk at hænge ud i baren og se om der er andre rejsende, der kan fortælle røverhistorier – folk, der overnatter her i stedet for på et lettilgængeligt highway motel har typisk en historie eller to at fortælle.

      Stå tidligt op d. 24. og kør til Grand Canyon Village, hvor I har booket overnatning på forhånd. Brug resten af dagen på at opleve Grand Canyon. Nyd solnedgangen og solopgangen, hvor det hele skifter farve. (kl. ca. 18.15 og 06.40).

      Og SÅ er det tid til det lange træk mod Vegas. Kom tidligt afsted og gør holdt ved Hoover Dam på vejen. Efter al den ørkenkørsel har I fortjent at blive forkælt lidt i Vegas, hvor I tager to overnatninger (d. 25 til d. 27) og bruger natten i casinoet eller dagen i pool’en, alt efter temperament 🙂 (Pool’en ved Mandalay Bay eller MGM anbefales hermed). En aftengåtur på The Strip bare for at nyde lysene er også fantastisk.

      D. 28. kan I så køre til Los Angeles, som I kan bruge d. 29. på at opleve, før I flyver hjem d. 30.

      Sådan ville jeg gøre det 🙂

      mvh. Peter

  2. Hallo René,
    hvis jeg må tiltale dig sådan.
    Jeg er ,lige som de andre ,helt fortryllet af dine fortællinger og råde,som du giver fra dig.
    Du er rent faktisk “skyld” i, at min mand og jeg har ændret vores idé fra 2002 til noget andet.
    2002 rejser vi med vores søn ( konfirmationsgave ) østkysten i USA fra Boston i Mobilhome ned til Orlando/Florida,flyver derfra til Seattle og køre med Mobilhome ned af westkysten til L.A., Las Vegas,Grand Canyon,L.A. , hjem til Danmark.
    Denne rejse,som var helt vild fremmede for min mand, får ham til at sige 1 uge efter i 2002: den westkyst skal jeg opleve igen med bil når jeg bliver 60.
    Nu er vi nået der til og fordi vi har læst dine sidder,har vi ændret mening.Vi skal ikke ned af route nr. 1 men route 66. Men så kom vores “rejsekonsulent” – booker flyvebiletter og bilen – og sagde,at vi kunne jo køre nord over fra Chicago over Yellowstonepark til Las Vegas eller Hooverdam isted for ned under. Måske ikke den originale tur,men meget smuk og lige så interessant. Hvad siger du ? Vi har lejet en lille SUV i 19 dage, frit kørsel. Vi kan lide at finde noget spontant og lære lokale at kende. Jeg har set Yellowstonepark og kunne godt tænke mig at se den igen,men så er der så meget andet !!!
    Kort og godt : 19 dage, bil fra Chicago-L.A., ingen forpligtelser : nord om eller syd om ?
    Hvis du har lyst,kom med et forslag ! Vi tager imod ae god ideer men danner vores egen i sidste øjeblikket alligevel,fordi alt er bare så spændende og sjov !Men dine råde lyder bare til at være rigtig gode,som vi kan læse.
    venlig hilsen
    Cathrin

    1. @ Cathrin

      Tak for ros.

      Route 66 eller nord om via Yellowstone er to forskellige oplevelser.

      På Route 66 ligger perlerne på en snor, og du kommer til at opleve et superimødekommende small town america, hvor alle de gamle tankstationer, diners og hoteller elsker de rejsende på ruten og alle er klar til at snakke.

      Den gæstfrihed og imødekommenhed finder du også på den nordlige rute, men der er længere mellem snapsene, da der ikke ligger lige så mange af disse bevarede perler på ruten.
      Der er lidt vel tomt (og ensformigt) fra Chicago (Illinois) til South Dakota. Jeg kørte den modsatte vej i sommers. De oplevelser kan du se her.

      Fra Black Hills, South Dakota til Yellowstone er der bl.a. Devils Tower og Cody som oplevelser. I Cody ligger det historiske Irma Hotel, hvor der er cowboy gunfight hver eftermiddag i løbet af sommeren. Der er også Rodeo i Cody hver aften sommeren igennem.
      Yellowstone skal i minimum bruge to dage til at opleve.

      Fra Yellowstone vil jeg anbefale at køre via Jackson, Salt Lake City ned til Bryce og så følge den klassiske rute derfra videre til LA.

  3. Hej Rene.

    Tak for en fantastisk hjemmeside. Den har sparet mig for mange timers søgning på nettet.

    Jeg er ved at planlægge vores første tur til Vestkysten. Vi er 3 voksne hvoraf den ene er min søn på 18 år. Vi starter med en uge i Seattle hvor vi skal bo privat. Herefter er planen at flyve til San Francisco og leje en bil der. Jeg er foreløbigt kommet frem til følgende rejseplan men vil blive meget glad hvis du havde tid til at løbe den igennem og komme med kommentarer og evt. alternativer :

    Fre. d. 10/7-15 ca. 16:00 : Ankomst S.F.

    Lør. d. 11/7-15 : S.F. – Crissy Field (evt. cykle over Golden Gate), Lombard Street, Fisherman’s
    Warf, Chinatown.

    Søn. d. 12/7-15 : Køre til San Simeon.

    Man. d. 13/7-15 : Køre til Solvang og videre til L.A.

    Tirs. d. 14/7-15 : Køre til Barstow. Evt. Drive Inn Bio. og overnatte i Barstow.

    Ons. d. 15/7-15 : Køre til Calico og derefter til Las Vegas.

    Tors. d. 16/7-15 : Las Vegas. Evt. ATV-tur (har du erfaring med det?).

    Fre. d. 17/7-15 : Køre til Lake Havasu.

    Lør. d. 18/7-15 : Køre til L.A. og overnatte de sidste 6 nætter.

    – fre.d. 24/7-15 : L.A. – Se Santa Monica, Hollywood, leje af Harley Davidson 1 døgn, evt.
    Universal Studios. Andre forslag ?

    Har du nogen idé om hvad jeg skal budgettere med til benzin?
    Er det bedst at leje en SUV eller kan en mindre gøre det ?
    Vil du anbefale at jeg reserverer bil og samtlige hotelværelser nu, eller bliver det billigere hvis jeg venter. Evt. først fra dag til dag når vi er der ovre?

    God Week-end

    Venlig hilsen Maria

    1. Hej Maria,

      Jeg har været afsted på vestkysten fire gange, og den seneste gang droppede jeg simpelthen LA. Det er aldrig lykkedes mig at finde interessante aktiviteter til mere end 2-3 dage der. Jeg kan ikke se nogen rimelig grund til at bruge næsten en uge der.

      Der er Disneyland og Uiversal Studios. Der ud over kan man bruge en halv dag på at køre ind til Rodeo Drive og se dyre butikker – men det kan man ærlig talt alle steder i dag, og jeg ville hellere kigge på butikkerne i Forum Shops eller The Venetian i Vegas.

      Jeg ville tage nogle flere nætter i Vegas i stedet. Og jeg ville prøve at få plads til Grand Canyon, Death Valley og Yosemite. Det er tre meget forskellige, men storslåede naturoplevelser.

      Calico havde jeg set meget frem til, og fik endelig besøgt den i sommer… Den har absolut intet at byde på. Der er intet autentisk tilbage – alt er souvenir-butikker, der sælger tilfældige souvenirs. Trist nok.

      San Francisco er en dejlig by. Bemærk at i højsæsonen er det voldsomt dyrt at bo der, så se jer godt for. Jeg valgte at bo i Berkeley og køre til SF i stedet på den seneste tur.

      Hvad angår noget at bo i vil jeg sige dag for dag, når I er derovre. Så er der plads til at blive fascineret af noget uventet og tage en ekstra dag et sted. Det kan også være, at I bare er trætte af at køre på et tidspunkt og trænger til en overligger-dag.

      mvh. Peter

      1. Hov, nu glemte jeg lige noget:

        Grunden til at LA i mine øjne skuffer fælt er, at man forventer stjernestøv. Men der er ingen stjerner at se. De gemmer sig bag høje hække og bredskuldrede vagtværn. De vil ikke ses af os dødelige, når de ikke er på film. Det kan jeg egentlig godt forstå, men det gør LA langt mindre spændende, end jeg ville have forventet før jeg var afsted første gang.

        mvh peter

    2. @ Maria

      Tak for ros.

      Jeg er enig med Peter mht. LA. Skær ned på dagene der og brug dem andre steder.

      I har ex. ikke afsat tid til Las Vegas. I ankommer midt/sidst på dagen og skal videre den næste.

      Jeg har ikke kørt ATV i Las Vegas, men i har ikke tid som programmet er. For at køre skal i uda af byen, så det går der hurtigt en halv dag med, og så er jeres tid i Vegas brugt.

      Til ruten du har skitseret kommer benzin til at koste 800-1000 kr.

      Mindre end SUV kan gøre det bagagemæssigt, men ulempen med en almindelig bil er, at udsynet på bagsædet ikke er så godt. Forskellen på alm. (Ford Fusion) og SUV (Ford Escape) er minimal.

      Når det blot er en almindelig eller SUV du skal have, så vil jeg anbefale at vente med bil til kort før afgang (14 dage/en måned). Så er de typisk billigst (se mere her: https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/billeje-i-californien/ ) – men bestil bil hjemmefra, ellers kan det blive dyrt.

      Storbyer og nationalparker anbefaler jeg man bestiller overnatning i på forhånd.

      1. Hej Peter og René.

        Tusind tak for hurtig og meget brugbar feed-back. Dejligt med så hjælpsomme mennesker.

        Venlig hilsen Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada