Overnatning i USA og Canada

Afhængig af hvor længe du er i USA eller Canada på din roadtrip (typisk 2-3 uger) skal du bruge op mod 15 forskellige overnatninger undervejs.

Det kan gøres rigtig billigt, nogle steder. Andre steder koster overnatninger noget mere og enkelte steder er det hvad de fleste vil kalde dyrt.

Spredt ud på dine 14 eller 21 dage, vil de dyre ikke vælte budgettet, da der er rig mulighed for at opveje dem med gode, billige overnatninger på store dele af din roadtrip.

Jeg benytter selv Hotels.com og Booking.com når jeg booker overnatning i USA og Canada. De har overvejende de bedste priser (samt en prisgaranti der gør at jeg altid kan få den samme pris hos dem, hvis jeg ser samme overnatning billigere hos andre).

Optjen gratis overnatninger i USA og Canada

Den vigtigste årsag for mig er, at Hotels.com har en medlemsklub hvor jeg optjener en gratis* overnatning hver gang jeg har haft ti overnatninger gennem dem.
På en tre ugers roadtrip kan du optjene en eller to gratis overnatninger på den måde.

* Du optjener en voucher på en værdi svarende til gennemsnitsprisen for dine sidste 10 overnatninger.

Få tilbud som medlem

Hos Booking.com kan du også melde dig ind. Gør du det, får du adgang til tilbud på overnatninger.

Hvor mange overnatninger skal jeg bestille på forhånd i USA?

Det er helt op til dit temperament og hvor fleksibel din roadtrip er planlagt til at være.

Jeg har fire tommelfingerregler i forbindelse med hvilke overnatninger du bør have styr på inden du tager af sted.

1. Den første overnatning i USA eller Canada
Den skal bruges i forbindelse med tjek ind på fly og i immigration.

2. Storbyer.
Det er dyrt at bo i de helt store byer, hvorfor det er en god idé at kende markedet og hvor du vil bo og få det ordnet på forhånd. Så er der ro på og du skal ikke bruge tid på at køre rundt efter forskellige tilbud.

Her kan du finde overnatning i: New York, Miami, Chicago, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas.

3. I og ved nationalparker
Specielt i højsæsonen er det anbefalet at booke overnatning i nationalparker på forhånd. Venter du, og er der ikke plads, skal i du i nogle tilfælde køre ret langt for at finde overnatningsmuligheder i nærheden af nationalparkerne.
Skal du afsted i juni-august, kan det endda være en god idé et booke længe i forvejen i og ved de populære nationalparker.
Her kan du finde overnatning i Grand Canyon, Yellowstone, Yosemite, Bryce, Death Valley, Zion.

4. Du har en fast dato
Hvis du skal til koncert, events eller andet, så er det også en god idé at booke overnatningen på forhånd. Så er den ordnet, du kender prisen og skal ikke rode med den på en dag du skal nå noget andet.

Billig overnatning i New York

Det er dyrere at bo i storbyerne, men New York hører til i den dyreste ende af skalaen. Selvom der er flere områder du kan vælge at overnatte i, så er der ikke et decideret billigt område, men i et samlet roadtrip regnskab udlignes det af billige overnatninger på farten.
Her finder du flere detaljer om New York og hvor du finder de billige overnatninger.

Billig overnatning i Los Angeles

Selvom LA er en storby, så kan du finde billige overnatninger. Ikke i alle de populære områder, men pga byens udformning, er det mindre vigtigt hvor i byen du bor.
Her finder du flere detaljer om Los Angeles og hvor du finder de billige overnatninger.

Billig overnatning i Miami

Miami er en storby lidt a la LA, hvor der er flere områder og dermed flere niveauer mht. overnatning afhængig af hvad du skal i Miami of Florida.
Her finder du flere detaljer om Miami og hvor du finder de billige overnatninger.

Book overnatning i USA og Canada på farten

Jeg booker selv alle de overnatninger jeg kan på forhånd, for at spare tid. Når jeg er på roadtrip og ikke har alle overnatninger booket, så booker jeg overnatninger fremad. Forstået på den måde, at jeg bruger en aften eller morgen når jeg er afsted på at booke en, to, eller flere overnatninger frem. Når du først har nogle kilometer i dækkene har du en idé om hvor langt du gider køre eller om du laver ændringer til din oprindelige rute.

Ved at booke nogle dage frem, så er der ro på og du skal ikke afsætte tid til at lede efter overnatning – eller køre rundt efter

Hvad koster en overnatning i USA?

Det kommer an på hvor og hvornår du skal bruge den.
Det er dyrt at overnatte i storbyerne, men billigt at på ”på farten”.
Det er dyrere at overnatte inde i nationalparkerne, men praktisk. Alternativet er nogle steder at overnatte uden for parken – ikke altid billigere og du skal bruge ekstra tid på at komme frem og tilbage.
Gennem årene har jeg overnattet hundredevis af steder rundt om i USA og Canada. Både de helt billige steder og de helt dyre steder.

Her kan du se eksempler på dels hvad en overnatning koster i USA men også hvad du får for pengene.

Går din roadtrip til Canada, så vær opmærksom på at overnatninger, benzin og mad er en smule dyrere i Canada end i USA.

Hvilken type overnatning skal vi vælge?

Det afhænger af typen af tur du er på, hvem du rejser med, hvilke komfortniveauer du er vant til og foretrækker og ikke mindst hvor mange sammenhængende overnatninger du har og hvor.

Jeg har det fint med at bo billigt (men godt) på det jeg vil kalde transport dage. Dage hvor du kører mellem steder hvor du kun skal overnatte en enkelt gang. Det er typisk moteller som sjældent koster over 70 dollars.

I nationalparker og storbyer vælger jeg at bo praktisk i forhold til det jeg har planlagt. Det koster typisk noget mere, men det vælger jeg at betale for at spare tid mm.

Så længe jeg har planlagt ting i naturen eller byen, så er min overnatning kun det, en overnatning. Det er derfor ikke nødvendigt med adgang til spa, fitness, pool mm. Det kan holde udgiften lidt nede.

Det er en individuel vurdering hvad du har brug for.

Overnatning halvvejs på din roadtrip

Er du afsted i 3 uger, så har du nok ikke tøj med til hele turen. Du har måske købt noget, men de fleste benytter sig af en tøjvask.
Der er vaskeri på langt de fleste moteller og hoteller. Tjek når du booker, om de har. Her kan du se mere om hvordan en tøjvask foregår på en hotel.

Overnatninger i USA som base

Hvis du skal bo et sted i flere dage og bruge som base og ikke har lyst til at tage ud at spise hver aften, så kan et overnatningssted med flere faciliteter være en fordel. Der er flere motelkæder som bl.a. har værelser med te-køkkener, som fint kan bruges til mindre madlavning.

Overnatning i luksus til en god pris

Overnatning i storbyerne er generelt dyre, med undtagelse af Las Vegas.

Her kan du finde overnatning til rigtig gode priser, specielt i hverdagene.

Generelt er overnatningerne ikke så dyre i Las Vegas (med undtagelse af et par af de store 5 stjernede hoteller). Skal du bo i byen søndag til torsdag, kan du ofte finde luksus overnatninger til motel priser. Det er næsten altid muligt at finde en suite i hverdagene til det samme du skal betale for et almindeligt værelse i weekenden.
Her kan du se mere om mit ophold i en suite på THE Hotel i Las Vegas.

Overnatninger på budget i USA og Canada

Det er individuelt hvad man synes er dyrt for en overnatning. Personligt vil jeg gerne under 100 dollars i gennemsnit pr. nat for en tre ugers tur.

Det er slet ikke urealistisk. Rigtig mange steder kan du fint bo til 50-70 dollars uden at gå på kompromis med de basale overnatningsfornødenheder.

Vil du endnu længere ned i pris, så kan du overveje at campere undervejs.

Overnatning i bilen for at spare penge

Jeg ved flere også overvejer at sove i bilen for at spare penge.
Det vil jeg ikke anbefale at spekulerer i som sin primære overnatningsmulighed.
I sover ikke godt i en bil (og hvis i lejer en kæmpe bil for at sove i den, kunne pengene ligeså godt bruges til overnatning).
Du kan til nøds nuppe en nat eller to i bilen, men du sidder/ligger dårligt, der er varmt i en bil og du kan ikke blot holde ind og sove i vejkanten eller på rastepladser.
På nogle campingpladser er det heller ikke tilladt at sove i sin bil, medmindre det er en decideret campervan. Hvis du vil køre på et skrabet budget, så lej en lille bil og køb et billigt telt.
Hvis du alligevel bruger flere tusinde ekstra på at leje en stor bil du kan være udstrakt i, kan du langt hen ad vejen ligeså godt leje en almindelig bil og bo billigt på motel.

Aldersgrænse på overnatning – 21 eller 18 år

På mange moteller og hoteller skal du være 21 år for at leje et værelse. De store kasinohoteller i Las Vegas er et af de steder, men mange større steder tillader de ikke tjek ind af gæster under 21 år.
I byer som er kendt for Spring Break, er der flere hoteller hvor du skal være 21 år, og i perioder med Spring Break kan steder med 18 år være hævet til 21 år.

Det er dog muligt at finde hoteller der tillader 18 årige at tjekke ind, men der er ikke så mange af dem.
hotels.com kan du inde under de enkelte hoteller finde info om indtjekningsalder.
Der står enten 21 år eller 18 år.
Der er dog hoteller hvor der ikke står noget. Jeg vil kontakte hotellet for at være sikker før du booker.

AirBnb og leje af private hjem i USA og Canada

I mange af storbyerne kan der være gode penge sparet på overnatning i private hjem frem for hoteller.

Har du mere end én overnatning i en storby vil jeg anbefale at overveje en overnatning via ex. AirBnb.

Selvom prisen måske er den samme som du finder på et hotel, så vil en overnatning i et privat hjem tilføje en ekstra dimension på jeres ophold.
I vil få en oplevelse med hjem som i ellers ikke ville fra et hotel. I vil nok også bo i et område af byen, hvor i ikke ville komme og dermed opleve lidt mere end ellers.

Jeg har selv benyttet AirBnb i Canada og USA. Her kan du se lidt om mit ophold i down town Toronto på 38. etage med kig til CN Tower.

AirBnb har et godt udvalg i storbyerne.
Hvis du vil bruge AirBnb (ikke kun på din roadtrip) kan du her spare 34 dollars på din første booking (hvis den er på mere end 75 dollars).

VRBO har lidt flere at vælge imellem når du kommer uden for byerne. Jeg har selv benyttet VRBO nogle gange, bla. i dette hus i Texas.

Overnatninger i USA som oplevelser

For at lave lidt afveksling mellem de mange overnatninger på en roadtrip, kan du overveje at gøre en eller flere af dem til deciderede oplevelser.
Det behøver ikke nødvendigvis være en stor udskrivning og mulighederne er mange.

Her kan du se nogle eksempler på hvilken type overnatninger der kan bidrage til oplevelser som rækker ud over blot at være en overnatning.

En snak om overnatning på din roadtrip

Her fortæller jeg – og svarer på spørgsmål – om overnatninger på din roadtrip.

Overnatninger på din roadtrip – #6 FB Live

Posted by Road Trip i USA on Wednesday, June 22, 2016

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og kan bidrage til at hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på at du benytter de links jeg har til billeje: Rentalcars.com, Auto Europe og CarTrawler og overnatning Hotels.com, Booking.com mm. på hjemmesiden. mm. på hjemmesiden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling før din roadtrip og undervejs.

Opdateret 4. Juli, 2016

Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook. På forhånd tak.

Tags:

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.
Disclaimer
Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA.
Hvad angår billeje, så mener jeg selv jeg har fundet nogle af de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.
Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.
Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef
Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og SkyScanner og Momondo til flybilletter m.fl.
Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.
1 Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

64 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Victotia says:

    Hej rene.
    Tak for en super side.
    Vi har tidligere brugt dig og haft fantastiske oplevelser. Nu er vi ved at planlægge igen.
    Men denne gang er vi 2 voksne og 2 voksne børn på hhv 18 og 20 samt en mindre på 8 år
    Kan vi bo på samme værelse eller skal vi bestille 2 værelser?

    • @ Victoria

      Det kan i godt, men det skal planlægges grundigt.

      Mange hoteller har en håndfuld værelser med god plads til 5 personer. Andre steder kan i klemme 5 ind.

      De fleste værelser har to senge. Det er fire. Mange steder kan i få stillet en ekstra seng ind (en briks). Så er der (klemt) plads til 5.

      Når i bestiller på ex. hotels.com, så kan i finde værelser som har to senge + sovesofaer eller andet (når i søger på værelser med plads til 5 personer), der gør der er god plads til 5 personer. De værelser kan i ikke være sikker på at få fingre i hvis i blot holder ind, så dem skal i bestille på forhånd.

      Hvis det ikke kan lade sig gøre at finde et værelse, kan i på flere af de klassiske moteller få værelser med forbundne døre. Så har i to værelser. Det oplyses ikke på hjemmesiden, og ikke alle der har det.

  2. kim jensen says:

    Hej René

    Vores første tur til usa for efterhården 6 år siden. Brugte vi rigtig meget din side til at få forskellige informationer, og det hjalp rigtig meget. Nu bruger vi faktisk kun din side når vi skal leje bil. Vi har sparet en del ved at leje gennem dig, og det har fungeret.

    Nu er vi dog kommet lidt i tvivl omkring 1. overnatning. Vi har planer om at tage på roadtrip til sommer, og vi kender ikke helt 1. overnatning, da vi ret faktisk ikke helt ved hvor langt vi vil køre når vi lander. Er det reelt et krav at kende første overnatning inden man lander?

    • @ Kim

      I skal oplyse en adresse i APIS (flyselskabets info) inden i kan tjekke ind. I skal også oplyse en i forbindelse med immigration/tolddokumentet.
      Det er længe siden jeg skulle fremvise en reservation, men bliver man gransket i immigration, er den god at have.

      Generelt vil jeg ikke anbefale nogen at køre mere et et par timer efter man er ankommet.
      Kan godt være man ikke selv føler sig ramt af jetlag, men det er man. For din og andres sikkerhed, vil jeg anbefale I finder den første overnatning inden for en fornuftig radius af hvor I lander og booker den på forhånd.

  3. Jesper Frehr says:

    Hej Rene

    Tak for en fantastisk hjemmeside. Vi har allerede skåret nogle hjørner af her.
    Konen og jeg tager til USA med vores to børn (13+19 år) i 3½ uge.
    Vi kigger mod vestkysten, men kunne også godt tænke os at snitte New York på vejen derover. Vores udfordring er at vi skal bo hos familie i San Fransisco i den sidste uge

    Tre spørgsmål:
    1. Er det alt for ambitiøst at tage 2-3 dage i NY på vejen derover? Vi har kigget lidt priser og før jul var det ca samme pris om vi tog til SF eller NY og så fløj indenrigs
    2. Hvis vi skal slutte i San Fransisco skal vi jo køre opad. Min udfordring er at vi også gerne vil se Grand Canyon. Hvordan undgår vi alt for meget kørsel? Jeg mener – hvis vi flyver til LA og kører til Grand Canyon skal vi jo tilbage igen når vi skal op ad Hwy 1
    3. Du skriver et sted at det anbefales at køre NED af Hwy 1 hvis man skal af og kigge. Betyder det ikke bare at vi skal være lidt mere OBS på hvornår rastepladserne kommer. Er det decideret farligt?

    Mvh
    Jesper

    • @ Jesper

      Tak for ros.

      1. Hvis det er første gang i New York er 2-3 dage nok lige i underkanten. Afsæt 3-4 dage.

      Vær opmærksom på, at ud af jeres samlede rejsetid, så går der en dag med at komme til New York. Men der går også en dag med at komme til vestkysten og komme på plads der med bil mm.

      2. Flyv til Las Vegas, sving forbi Grand Canyon inden i kører til LA.

      3. Hwy 1 lukket for gennemkørsel og åbner nok ikke før slutningen af sommeren 2018 (eller senere). Det er grundet et kæmpe jordskred i 2017, som vil tage lang tid at udbedre.

      Det er mere praktisk at køre ned af Hwy 1, da man nemmere kan holde ind på vandsiden, men i kan godt køre den anden vej.
      Pga. lukningen kan i ikke køre turen op fra LA til SF (eller omvendt) i kan kun køre noget af strækningen på begge sider af lukningen.
      I kan finde mere info her: https://www.renefrederiksen.dk/slide

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA? Billig overnatning i New York
Billig Overnatning i Los Angeles
Billig overnatning i Miami
Billig overnatning i San Francisco

Her kan du finde overnatning i: Chicago, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top